Guide til lokal SEO: Få flere kunder med SEO

Markedsføring er en nødvendig investering for alle seriøse virksomheder. Uden markedsføring vil din virksomhed ikke blive set og hørt i blandt dine potentielle kunder.

webanalyse og insigts - Ekspert i online markedsføring Simon Grevang
Indledning

1. Indledning

Har du en virksomhed, der er afhængig af kunder fra dit lokalområde? Ønsker du at tiltrække flere kunder gennem organisk trafik fra søgemaskinerne? Så bør du fokusere på lokal SEO.

Uden lokal SEO vil din virksomhed ikke kunne udnytte fordelene ved de mange lokale søgninger og den efterspørgsel, der er på dine produkter eller ydelser.

I denne artikel får du en komplet guide til lokal SEO, hvor jeg vil forklare de vigtigste faktorer, herunder optimering af Google My Business, søgeordsanalyse og mange andre avancerede teknikker, der kan hjælpe din virksomhed med at få mere eksponering, trafik og flere kunder.

Du kan også selv vælge at arbejde med lokal SEO. Hvis du følger denne guide, vil du være rigtig godt på vej til at opnå gode resultater for din virksomheds online tilstedeværelse.

Vi starter med det grundlæggende om lokal søgemaskineoptimering.

Om Simon Grevang

I mere end 14 år har jeg arbejdet professionelt med søgemaskineoptimering, og jeg har den eneste ECTS-godkendte uddannelse inden for SEO i Danmark.

Min motivation for at skrive denne guide skyldes min uddannelse og erfaring inden for SEO. Jeg har arbejdet med søgemaskineoptimering på både strategisk og operationelt niveau i mange år. Jeg har en holistisk og bæredygtig tilgang til online markedsføring, der tager højde for den digitale kunderejse på tværs af kanaler og enheder.

Jeg har en bred vifte af uddannelser inden for digital konceptudvikling og online markedsføring. Derudover er jeg en Google Partner og har gennemført Danmarks eneste ETCS-givende uddannelse i søgemaskineoptimering.

Læs mere
Hvad er lokal SEO?

2. Hvad er lokal SEO?

Lokal SEO er en gren af SEO, hvor man specifikt arbejder med at optimere sin hjemmeside for at tiltrække flere kunder fra det lokale område.

Lokal SEO kan være meget effektivt, og hvis det udføres korrekt, vil din virksomhed blive vist både i Google Maps og de organiske søgeresultater.

I modsætning til i 90’erne, hvor der ikke var forskel på forskellige typer af SEO, fokuserer man i dag specifikt på lokal SEO for at blive set af kunder i det lokale område.

På den måde bliver du synlig for potentielle kunder i nærheden, der søger efter det produkt eller den service, du tilbyder.

Lokal SEO er også vigtigere i dag på grund af den stigende brug af mobiltelefoner til søgninger.

Mange søgninger fra mobiltelefoner sker, når brugerne søger efter lokale virksomheder i nærheden, for eksempel “tømrer i Esbjerg” eller “bedste restaurant i Esbjerg”.

Derfor er det afgørende, at din virksomhed er synlig for disse brugere, ellers mister du potentielle kunder.

Forskellige undersøgelser viser, at op til 56% af alle søgninger med en lokal hensigt foretages fra mobiltelefoner, mens brugerne er på farten.

Nyhedsbrev
Forskel på lokal SEO og traditionel markedsføring

3. Hvad er forskellen på lokal SEO og traditionel markedsføring

Markedsføring er en nødvendig investering for alle seriøse virksomheder. Uden markedsføring vil din virksomhed ikke blive set og hørt i blandt dine potentielle kunder.

Markedsføring er en nødvendig investering for alle seriøse virksomheder.

Uden markedsføring vil din virksomhed ikke blive set og hørt i blandt dine potentielle kunder.

Selvom du beslutter dig for at få lavet lokal SEO betyder det ikke, at du skal droppe andre markedsføringstiltag – heller ikke de traditionelle markedsføringsindsatser, hvis de virker for dig.

Problemet med traditionel markedsføring f.eks. radio- og avis spots er, at indsatsen ikke kan spores.

Du ved altså ikke om dine investering tjener sig hjem igen som følge af flere kunder og øget omsætning.

Med online markedsføring og lokal SEO kan du måle på indsatsen.

Det giver dig mulighed for at finde ud af om markedsføringsindsatsen er pengene værd.

Hvis du ikke sporer din markedsføringsindsats risikerer du at spilde pengene.

Har du brug for hjælp til opsætning af sporing via Google Analytics? Du er meget velkommen til at kontakte mig.

Google My Business

4. Opsætning Google My Business - og løbende optimering

Google My Business er vigtig, når du arbejder med lokal SEO. Uden Google My Business vil din virksomhed ikke blive vist på kortet i Google’s søgeresultater, hvilket normalt vises for lokale søgeforespørgsler.

Tidligere kendt som Google Places, tillader Google My Business virksomheder at administrere deres “Google relaterede” oplysninger ét sted. Dette inkluderer blandt andet:

  • Kontrol over virksomhedsfortegnelsen, information logo og anmeldelser.
  • Uploade billeder og give kunderne en virtuel rundtur i din virksomhed
  • Se og svare på anmeldelser i Google.
  • Integration med Google Adwords
  • Adgang til insights rapporter
  • Oplysninger om evt. integrerede Youtube og analytics konti.

Opsætning af Google My Business er ikke en besværlig og tidskrævende opgave.

Derfor bør du få det sat op og optimeret – især hvis du har en fysisk butik og er afhængig af kunder fra lokalområdet.

For at komme i gang, skal du gå til www.google.com/business og klikke på “start nu knappen” i øverste højre hjørne.

Du vil blive dirigeret til et Google-kort, hvor du kan søge efter din virksomhedsadresse og bekræfte, at det er din adresse.

Herefter skal du udfylde relevante oplysninger om din virksomhed, herunder firmanavn, telefonnummer, adresse og andre vigtige oplysninger.

Sørg for at bruge de samme oplysninger som du angiver andre steder på internettet.

Efter at have indtastet dine oplysninger skal du gennemgå en verifikationsproces for at bekræfte din virksomhedsadresse.

Google vil sende dig et brev med posten, som indeholder en unik kode. Det tager normalt 3-4 uger at modtage koden.

Når du har modtaget den, skal du indtaste koden i din Google My Business-konto for at bekræfte din adresse.

Du bør angive alle relevante oplysninger under din virksomhedsprofil, herunder billeder og åbningstider.

Dette vil hjælpe med at forbedre din synlighed i Googles søgeresultater og gøre det lettere for potentielle kunder at finde din virksomhed.

 

Sådan optimerer du Google My Business

Min erfaring er, at mange virksomheder opretter en Google My Business-profil, men ikke fuldfører den helt.

Det er vigtigt at få din Google My Business-profil til at være 100% færdig.

Sørg for at have et troværdigt profilbillede og logo, der kan få dine potentielle kunder til at klikke på din profil. Dine billeder skal være interessante og relatere sig direkte til din virksomhed.

Når du uploader dine billeder, skal du sørge for, at filnavnet indeholder dine søgeord og lokation.

Hvis din virksomhed ønsker at blive set i Esbjerg, skal du f.eks. inkludere “Esbjerg” som et søgeord sammen med navnet på din virksomhed i billedfilen.

Du har mulighed for at tilføje yderligere billeder til din profil, og det samme gælder med søgeord i navngivningen af billedfilen.

Under din profil kan du angive en kategori, der matcher din virksomhed. Google anbefaler, at du ikke vælger for mange kategorier, men kun dem, der er relevante for din virksomhed.

Når du angiver dine oplysninger, inklusive firmanavn, adresse og telefonnummer, er det vigtigt, at de samme oplysninger vises andre relevante steder på internettet.

Du skal altså ikke bruge forskellige telefonnumre eller adresser andre steder.

Nyhedsbrev
Søgeord

5. Sådan finder du dine søgeord

Keywords eller søgeord er en vigtig del i arbejdet med søgemaskineoptimering. Søgeord kan både bestå af et enkelte ord eller sætninger.

Hvis et søgeord er en sætning kalder man det et “longtail keyword”.

I dag er Google semantisk og forstår sammenhænge. Du skal derfor passe på med at bruge de samme søgeord for mange gange.

Brug i stedet synonymer og andre sammenhænge som giver mening for det emne du skriver om.

Longtail søgeord er ofte bedre at bruge fordi der er mindre konkurrence.

Derudover er brugerne ofte længere fremme i en eventuel og brugeren er længere fremme i sin beslutningsproces når der bruges et longtail søgeord.

Eksempler på søgeord kan være:

  • Håndværker
  • Tømrer
  • Elektriker
  • Billig tømrer
  • Bedste elektriker
  • Tømrerfirma til nybyg
  • Advokat

Det handler om at finde de søgeord, der matcher brugernes intentioner.

Formålet er at blive vist øverst i Google’s søgeresultater, når en potentiel kunde søger efter en service eller produkt, så de kan klikke på dit resultat og lande på din hjemmeside.

Dit mål er at få brugeren til at udføre en ønsket handling – det kan være at købe et produkt, kontakte dig eller andet.

Der er flere måder at finde relevante søgeord på, og en god søgeordsstrategi er vigtig for at opnå maksimal effekt.

Du kan starte med at lave en brainstorm og tænke over, hvad brugerne ønsker at opnå ved at søge efter dit produkt eller din service.

Derudover kan du bruge værktøjer som SEMrushKGoogle Keyword Planner og Übersuggest til at finde relevante søgeord.

Når du udarbejder din søgeordsstrategi, er det vigtigt at tænke over, hvad brugerne ønsker at opnå, og hvad dit mål er.

Det handler om at kombinere brugernes mål med virksomhedens mål for at skabe en effektiv SEO-strategi.

Det er også vigtigt at undgå at bruge de samme søgeord for mange gange og i stedet bruge synonymer og andre relevante termer for at undgå at blive straffet af Google for “keyword stuffing”.

Brug også longtail søgeord, da de ofte har mindre konkurrence og brugeren ofte er længere fremme i beslutningsprocessen.

 

Google Keyword planner

Det er vigtigt at have en god forståelse for dine kunders behov og interesser, når du arbejder med søgeord og lokal SEO.

Selvom værktøjer som Google Keyword Planner kan give dig gode idéer, er det vigtigt at du ikke kun stoler på dem, men også selv tænker kreativt og udforsker relevante søgeord og sætninger.

Du kan også få indsigt i dine kunders søgeadfærd ved at analysere din virksomheds website og se, hvilke søgeord og sætninger der fører brugerne til din side.

Dette kan give dig en god forståelse for, hvad dine kunder søger efter og hjælpe dig med at tilpasse din søgeordsstrategi til deres behov.

Husk også at have fokus på lokalt relevante søgeord, hvis din virksomhed primært henvender sig til et lokalt marked.

Ved at inkludere lokalt relevante søgeord og sætninger i din SEO-strategi kan du øge din synlighed over for potentielle kunder i dit nærområde.

Konkurrentanalyse

6. Konkurrentanalyse

En grundig konkurrentanalyse er en vigtig del af din markedsføringsstrategi – også når det handler om søgemaskineoptimering.

Når du starter et samarbejde med en ny kunde, er det vigtigt at lave en konkurrentanalyse som det første.

En konkurrentanalyse giver dig en idé om, hvor din virksomhed er placeret i markedet. Det giver dig desuden en indikation om, hvad der skal til for at være konkurrencedygtig på forskellige parametre.

Når du har udarbejdet en konkurrentanalyse, kan du også komme med et bud på, hvad det vil kræve for at kunne konkurrere med de største konkurrenter i markedet.

Hvis du vurderer, at konkurrenternes SEO indsats er for omfattende, kan du overveje at fokusere på andre kanaler i stedet.

Set med et SEO synspunkt er konkurrentanalysen en vigtig del af arbejdet.

En konkurrentanalyse giver dig mulighed for at finde inspiration til nye søgeord blandt konkurrenterne og identificere, hvor du kan differentiere dig fra dem.

Det er ikke ualmindeligt at løbe tør for idéer til søgeord, og derfor kan det være en rigtig god idé at indhente inspiration hos dine konkurrenter.

Men husk på, at det ikke er en god idé at kopiere alt fra dine konkurrenter – du skal også finde din egen niche og differentiere dig fra dem.

 

Sådan finder du dine konkurrenters søgeord

For at finde ud af hvilke søgeord dine konkurrenter bruger, kan du undersøge deres hjemmeside. Find de vigtigste sider hos din konkurrent (f.eks. et produktark).

Analyser din konkurrents hjemmeside for at finde ord og sætninger, som relaterer sig til jeres marked. Du kan med fordel skrive dem ned.

Du kan også bruge Google Keyword Planner til at finde konkurrenternes søgeord.

I stedet for at indtaste din egen hjemmeside, når du beder Google om at finde søgeordsidéer, indtaster du din konkurrents hjemmeside, f.eks. produktarket.

Google tager udgangspunkt i sidens indhold og kommer med en række relevante søgeord i Keyword Planner.

Der findes også andre relevante værktøjer til at finde søgeord, men mange af disse kræver betaling.

Nyhedsbrev
Hvad er et longtail keyword?

7. Hvad er en søgeordssætning eller longtail keyword?

Søgeord med den lange hale kaldes også “long tail keywords”. Et ordsprog siger, at “den lange hale altid vil vinde”.

Dette betyder bare, at en sætning som søgeord er mere effektiv end et enkelt ord.

For eksempel vil en søgning på “advokat i Esbjerg” være mere effektiv end en søgning på “advokat”.

Det skyldes, at hensigten med en søgning på “advokat i Esbjerg” sandsynligvis er at finde en advokat i Esbjerg, mens en søgning på “advokat” kan have mange forskellige formål.

Long tail søgeord afspejler ofte brugernes intentioner ved lokale søgninger.

Desuden er konkurrencen omkring long tail keywords ofte mindre end ved enkeltords søgeord.

Selvom søgevolumen på et long tail søgeord er mindre, er konverteringsraten ofte højere end ved søgeord med ét ord.

Konverteringsraten er netop afgørende for online markedsføring og lokal SEO.

Der findes andre typer søgeord som “phrase match”, “exact match” og “broad match modifier”, som man også bruger i arbejdet med Google Adwords.

Disse søgeord vil jeg dog ikke beskrive nærmere i denne artikel, da vi vil holde den simpel.

Google Trends

8. Google Trends

Google Trends er et værktøj, som giver dig mulighed for at se, hvor ofte et specifikt søgeord, emne eller sætning bliver søgt efter inden for en bestemt periode.

Før du færdiggør din søgeordsstrategi, bør du bruge Google Trends til at undersøge, om interessen for dine valgte søgeord er stigende eller faldende.

Google Trends giver dig mulighed for at søge efter et søgeord, og derefter viser resultaterne sig som en graf, som Google kalder “søgevolumenindex-graf”.

Dataene i grafen kan eksporteres til en .csv-fil, som du kan åbne i Excel eller andre regnearksprogrammer.

Ved at bruge Google Trends i din søgeordsstrategi kan du sikre dig, at din strategi kun målretter søgeordsidéer, der vil være til gavn for dig i fremtiden.

Du sparer derfor en masse ressourcer og bekymringer, hvis dine valgte søgeord ikke performer som forventet.

Udtalelse
Simon har hjulpet mig med SEO på min webshop

Jeg kan derfor varmt anbefale Simon, hvis du har brug for en dygtig og kompetent SEO-ekspert..

Ejer af Mikkla.dk

Betina

On-page optimering

9. On-page optimering i lokal SEO

Mange faktorer spiller ind, når Google skal bestemme placeringerne for en hjemmeside. Husk på, at Googles opgave er at levere de bedste resultater til brugerne for hver given søgning.

Mange faktorer spiller ind, når Google skal bestemme placeringerne for en hjemmeside. Husk på, at Googles opgave er at levere de bedste resultater til brugerne for hver given søgning.

SEO-eksperter bruger meget tid på at teste, hvad der virker – og hvad der ikke gør. Der findes dog en række best practices inden for lokal SEO.

I det følgende vil jeg fortælle om nogle af disse best practices, som du også selv kan arbejde med.

Der er ingen tricks eller genveje til at få organisk trafik fra lokale søgninger via Google. Det handler om at tilpasse sig Googles retningslinjer og følge de anbefalinger, som Google kommer med.

 

Søgeordsstrategi

En god søgeordsanalyse er fundamentet for al arbejde med lokal SEO. En grundig søgeordsanalyse er en forudsætning for, at du kan arbejde med søgemaskineoptimering.

Jeg oplever ofte virksomheder, som ikke har fået udarbejdet en grundig søgeordsanalyse, selvom de har integreret søgemaskineoptimering som en fast del af deres markedsføringsstrategi.

Det er derfor vigtigt for mig at præcisere, at en søgeordsanalyse er afgørende for at få lavet SEO, der virker.

En søgeordsanalyse giver dig en unik indsigt i, hvordan dine kunder og målgruppe søger efter dine produkter eller services.

Når du ved, hvilke søgeord din målgruppe bruger, vil du også have bedre muligheder for at integrere disse i din SEO-strategi.

Ved at implementere idéerne fra din søgeordsanalyse på din hjemmeside gør du din hjemmeside mere relevant for brugerne. Det vil også hjælpe med at øge konverteringsraten og dermed få en bedre forretning.

Derudover vil det have en række indirekte fordele, f.eks. at brugerne bliver længere tid på din hjemmeside, interagerer mere med indholdet og andre elementer, som har indflydelse på SEO og dermed giver hjemmesiden bedre placeringer i SERP (Googles søgeresultater).

Optimering af title tags

10. Optimering af title tags og meta beskrivelse

Title tags er et vigtigt element, og du bør aktivt bruge dem i dit grundlæggende arbejde med SEO-optimering.

Title tags er den tekst, der vises i Google’s søgeresultater og øverst i din browser.

Google lægger stor vægt på søgeord, der findes i title tags, da det giver deres robotter/crawlere en idé om, hvad din hjemmeside handler om.

Mange CMS-systemer har mulighed for at ændre title tags og meta-beskrivelserne for hver side. Men det er en fejltagelse at tro, at det er nok at udfylde disse.

Title tags og meta-beskrivelser skal udfyldes i overensstemmelse med din søgeordsanalyse.

Hvis du vil have det optimale ud af dit arbejde med SEO, bør du være både omhyggelig og grundig, når du udfylder title tags og meta-beskrivelser på din hjemmeside.

Et lille tip er at inkludere en CTA (call-to-action) og få title tag til at skille sig ud.

På den måde øger du chancen for, at brugerne klikker på resultaterne fra din side i Google’s søgeresultater.

Best practice for at udarbejde det perfekte title tag:

  • Hold en beskrivelse under 55 tegn
  • Tilføj primære søgeord og geografisk placering
  • Skriv søgeordet i første del af beskrivelsen
  • Skriv naturligt

Selvom Google ikke direkte lægger vægt på selve teksten, har en god meta beskrivelse alligevel stor værdi.

Som tidligere nævnt kan en høj klikfrekvens (CTR) give bedre placeringer i Googles søgeresultater.

Hvis du gør din meta beskrivelse spændende og anderledes, øger du chancen for, at brugerne klikker på dit resultat. Dette kan resultere i en højere CTR og bedre placeringer i søgeresultaterne.

En måde at gøre din meta beskrivelse mere relevant og spændende for din målgruppe er at inkludere relevante søgeord og geografisk placering.

Ved at gøre dette fremhæves søgeordet, og det øger sandsynligheden for, at dit resultat vil blive vist i søgeresultaterne, når brugerne søger efter relevante søgeord og geografisk placering.

Derudover kan du også inkludere en spændende CTA i din meta beskrivelse for at øge interessen omkring resultaterne for din hjemmeside.

En god CTA kan også hjælpe med at øge klikfrekvensen og bringe mere trafik til din hjemmeside.

Alt i alt er en god meta beskrivelse en vigtig del af dit SEO arbejde, og du bør bruge den aktivt til at få bedre placeringer i Googles søgeresultater og mere trafik til din hjemmeside.

Nyhedsbrev
Optimering af billeder

11. Optimering af billeder på din hjemmeside

Billeder kan forsinke indlæsningstiden på din hjemmeside, og søgemaskinerne, især Google, er ikke glade for langsomme hjemmesider.

Faktisk har Google offentligt meldt ud, at de i fremtiden vil prioritere hurtige og sikre hjemmesider i deres søgeresultater.

Hastighed er en af ​​Googles mange rangfaktorer. En hurtig hjemmeside er også mere brugervenlig.

Det er vigtigt at huske, at Google hver dag arbejder på at levere brugervenlige og relevante resultater til brugerne af Google.

Du kan teste din hjemmeside ved hjælp af Google PageSpeed Insights for at se, hvordan din hjemmeside klarer sig. Google giver også forslag til optimering efter testen.

Google kan ikke læse eller forstå billeder endnu. Når du uploader et billede på din hjemmeside, ved Google faktisk ikke, hvad billedet handler om.

Du kan med fordel optimere billedernes “alt text.” Alt text er en kort beskrivelse af billedet.

Hvis det giver mening, kan du inkludere dine relevante søgeord fra din søgeordsanalyse.

Det er også en god idé at navngive billedet med relevante søgeord, inden du uploader det til din hjemmeside.

Ved at navngive dine billeder hjælper du Google med at forstå indholdet på din hjemmeside.

Sørg for, at dine billeder ikke har det samme navn. Derudover bør du bruge forskellige varianter af dine søgeord i filnavnene.

Optimering af ankertekst

12. Optimering af ankertekst

Ankertekst er den tekst, der bruges, når man linker til en intern eller ekstern side.

Der er mange fordele og muligheder ved at arbejde med ankertekster, og derfor har jeg valgt at fortælle lidt om det i dette afsnit.

Google holder øje med ankertekster rettet mod din hjemmeside både fra interne og eksterne sider. Det hjælper Google med at forstå, hvordan andre beskriver din hjemmeside.

Det er optimalt at have forskellige ankertekster, da det gør dem naturlige og giver mulighed for at målrette flere relevante søgeord.

På din egen hjemmeside har du kontrol over ankerteksterne. Du bør derfor være meget omhyggelig, når du vælger anker teksten, der forbinder siderne.

URL struktur

13. URL struktur

En god URL-struktur er ren og inkluderer relevante søgeord fra din søgeordsanalyse.

Google’s robotter læser URL-adressen for at forstå, hvad sidens indhold handler om.

Derfor bør du inkludere relevante søgeord og geografiske placeringer i URL’en på de sider, hvor det giver mening.

Mange CMS-systemer navngiver automatisk URL’en baseret på sidens titel. Det er dog ikke altid den optimale løsning.

Hvis det er muligt, bør du selv navngive URL’en, hvis det giver mening.

Du kan også løbende ændre URL’en i mange CMS-systemer. Når du ændrer på URL-adressen, risikerer du, at dit CMS-system ikke automatisk laver en redirect.

Hvis der ikke bliver lavet en redirect til den nye URL, vil brugerne få en 404-fejl. Derfor skal du være opmærksom, når du ændrer URL på din hjemmeside.

Nyhedsbrev
Mobilvenlig hjemmeside

14. Mobilvenlig hjemmeside

Når man arbejder med lokal SEO, er det absolut vigtigste element at have en mobilvenlig hjemmeside. Google har et udtryk, der hedder “mobil first”.

Brugere med en lokal søgeintention benytter i langt de fleste tilfælde deres mobiltelefon til at finde lokale virksomheder.

Søgninger fra mobile enheder er stærkt stigende, og antallet vil fortsætte med at stige de næste mange år.

Google har tidligere meldt ud, at de prioriterer mobilvenlige hjemmesider. Vil du være med helt fremme, hvor det er sjovt, skal din hjemmeside være mobilvenlig.

Allerede nu er der stor forskel i Googles søgeresultater, når du søger fra en mobiltelefon og en desktop.

Din hjemmeside kan altså godt have flere forskellige rankingpositioner afhængigt af, hvilken enhed der søges fra. Google har meldt ud, at de “straffer” hjemmesider, der ikke er 100% mobilvenlige.

Så hvis du ikke allerede har en mobilvenlig hjemmeside, er tiden til det nu.

Brugere med en lokal søgeintention benytter i langt de fleste tilfælde deres mobiltelefon til at finde lokale virksomheder.

Søgninger fra mobile enheder er stærkt stigende, og antallet vil fortsætte med at stige de næste mange år. Google har tidligere meldt ud, at de prioriterer mobilvenlige hjemmesider.

Vil du være med helt fremme, hvor det er sjovt, skal din hjemmeside være mobilvenlig.

Allerede nu er der stor forskel i Googles søgeresultater, når du søger fra en mobiltelefon og en desktop.

Overskrifter

15. H1, H2 og H3 overskrifter

Langt de fleste hjemmesider har en eller flere overskrifter.

Søgemaskinernes robotter kigger også på overskrifter for at finde ud af, hvad hjemmesiden handler om.

Du kan tildele overskrifter forskellige niveauer af betydning.

På hver side bør du derfor have ét H1-tag, og derefter det nødvendige antal H2- og H3-overskrifter.

Brug dine søgeord i disse overskrifter, hvis det er relevant og naturligt. Det kan hjælpe Google med at forstå din hjemmeside bedre.

Struktureret data

16. Struktureret data

Struktureret data er en vigtig del af det tekniske arbejde med SEO.

Desværre er det et område, som mange overser. Struktureret data hjælper søgemaskinerne med at forstå indholdet på din hjemmeside bedre.

Struktureret data er kode, som du kan implementere på din hjemmeside for at hjælpe søgemaskinerne med at forstå den bedre.

Koden er skrevet i et bestemt format, som søgemaskinerne, herunder Google, kan forstå. Google bruger struktureret data til at vise søgeresultaterne på en bestemt måde.

De store søgemaskiner har udviklet et fælles kodesprog, som du kan bruge til at markere din hjemmeside. Du kan finde disse markeringer på Schema.org.

Du kan altså bruge Schema.org til at finde den type kode, du har brug for til din side.

 

Derfor er struktureret data vigtig for lokal SEO

Struktureret data er vigtig for SEO fordi det gør det nemmere for Google at forstå, hvad din hjemmeside handler om.

Google har brug for hjælp til at finde ud af, hvad en hjemmeside handler om for at kunne vise den i søgeresultaterne.

Ved hjælp af struktureret data fortæller du Google, hvad din hjemmeside handler om – og det vil gavne dine placeringer i Google søgeresultater.

Ved at implementere struktureret data fra din hjemmeside også udseende i søgeresultaterne også ændres og skille sig mere ud.

Der vil være mere specifikke oplysninger, hvilket vil øge chancen for at en bruger klikker på resultater fra din hjemmeside.

Husk nu, at flere klik vil med tiden give bedre placeringer i søgeresultaterne.

Når du arbejder med lokal SEO vil de 8 mest anvendte markeringer måske være:

  • Anmeldelser
  • Kuponer og tilbud
  • Video
  • Lokal og geotags
  • Personer, medarbejdere, enkeltpersoner
  • By
  • Produkter
  • Anmeldelser
Vigtige faktorer

17. Vigtige faktorer

Der er mange ligheder mellem traditionel SEO og lokal SEO. I dette afsnit vil jeg fortælle lidt mere om de faktorer, du bør arbejde med.

Hvis du har en fysisk virksomhed og ønsker at tiltrække lokale kunder ved hjælp af SEO, er det disse faktorer, du virkelig skal arbejde med.

Google My Business er et gratis og brugervenligt værktøj for virksomheder og organisationer til at håndtere deres tilstedeværelse på tværs af Googles services.

Ved at holde din Google My Business-profil opdateret med relevante oplysninger om din virksomhed hjælper du dine kunder med at finde dig, og det giver mulighed for at fortælle om din virksomhed.

Der er mange fordele ved at bruge Google My Business, og jeg vil opfordre dig til at bruge denne service.

En af de store fordele er, at du kan opfordre dine kunder til at anmelde din virksomhed.

Når du opretter din Google My Business-profil, er det vigtigt, at du vælger den rigtige kategori for din virksomhed.

Derudover vil jeg opfordre dig til at få bekræftet din adresse med en kode fra Google.

NAP står for navn, adresse og telefonnummer. Det er informationer, du skal bruge på forskellige steder på internettet med relation til din virksomhed.

Hvis du kan få dine oplysninger på en anden hjemmeside i din niche med høj autoritet, vil det have stor værdi for dit arbejde med lokal SEO.

Når du skal vurdere, om en hjemmeside er autoritær, så brug din sunde fornuft.

Hvis hjemmesiden har godt indhold og linker ud til andre relevante og indholdsrige hjemmesider, er det sandsynligvis en autoritær hjemmeside.

Indenfor SEO findes der et begreb, der hedder Domain Authority. Det er en metrik, som forudsiger, hvor godt en hjemmeside formodes at være i søgemaskinerne i forhold til andre hjemmesider.

Der findes flere SEO-værktøjer, som giver deres bud på Domain Authority.

Linkbuilding er vigtig i arbejdet med SEO, men der er rigtig mange tilgange til arbejdet med linkbuilding.

For bare få år tilbage bestod arbejdet med linkbuilding i at skaffe en masse links til den pågældende hjemmeside.

Disse links kunne stamme fra splogs eller andre netværk. Der var med andre ord ikke tale om kvalitet i de indgående links.

Google’s opgave er at vise relevante resultater til brugerne for en given søgning.

Derfor lancerede Google en opdatering, hvor de ville straffe denne måde at lave linkbuilding på og belønne hjemmesider med relevante og stærke links.

I dag handler linkbuilding om at skaffe de “rigtige” links, så du kan få en naturlig og stærk linkprofil. Hellere 200 kvalitetslinks end 2000 links af ringe kvalitet fra splogs og andre linknetværk.

Nyhedsbrev
Troværdighed er nøglen

18. Troværdighed er nøglen

Lokal SEO handler i høj grad om at opbygge troværdighed gennem anmeldelser.

Søgemaskinerne og især Google tillægger anmeldelser høj værdi, fordi de kommer fra brugerne – altså dine kunder.

Der findes mange undersøgelser, der påviser, at anmeldelser har en direkte påvirkning af søgemaskinernes resultater.

Der er selvfølgelig mange andre fordele ved at have gode anmeldelser på nettet, så det er bestemt et område, du bør arbejde med.

Du kan få anmeldelser på mange måder, og der findes mange platforme på internettet til at placere anmeldelserne.

Den mest kendte er nok Trustpilot, men du kan også bruge Googles service.

Mange af dine kunder vil gerne lave en anmeldelse af din virksomhed, hvis du spørger dem pænt.

Jeg arbejder også med e-mail markedsføring. Flere af de kunder, jeg arbejder med, har jeg opsat automatiske e-mail flows, hvor fokus er at indsamle kundeanmeldelser.

På den måde kan vi gøre det nemt for dine kunder at anmelde din virksomhed uden, at du skal bruge ressourcer på at kontakte dine kunder for at spørge dem.

Det er vigtigt, at det er nemt at efterlade en anmeldelse, ellers gør dine kunder det ikke. Og du bør vælge at give dine kunder et incitament for at lave en anmeldelse.

Min erfaring er, at kunderne gerne vil lave en anmeldelse, hvis du spørger dem pænt og fortæller, at de kan gøre en forskel ved at hjælpe andre i samme situation.

Effekten af lokal SEO

19. Sådan måler du på effekten af lokal SEO

Online markedsføring kan spores og analyseres, så du kan afgøre, om din investering har tjent sig hjem.

Hvis du har foretaget en SEO-indsats, kan du se om du har fået flere organiske besøg sammenlignet med det foregående år.

Hvis du ikke har tilstrækkelig data til at sammenligne med året før, kan du se på måneden før.

Du skal dog være opmærksom på, at der kan være store sæsonbetingede udsving.

Du kan bruge Google Analytics til at se og analysere relevant data.

I Google Analytics kan du finde rapporten “Kanaler” under “Anskaffelse”.

 

Konverteringer og opsatte mål

Du tjener ikke penge, hvis dine besøgende ikke udfører den ønskede handling. Derfor er det ikke nok at tiltrække organisk trafik i arbejdet med SEO.

Hver virksomhed har sine egne specifikke mål og kriterier for en konvertering.

En konvertering kan være tilmelding til nyhedsbrev eller hvis en bruger udfylder en kontaktformular.

Der findes både mikro- og makro-konverteringer.

En mikro-konvertering er typisk, når en bruger viser interesse for din virksomhed ved at tilmelde sig et nyhedsbrev, abonnere på din blog eller downloade et produktkatalog.

En mikro-konvertering bringer brugeren tættere på din virksomhed og den handling, som du kan tjene penge på.

En makro-konvertering er, når brugeren reagerer mere aktivt ved at købe dine produkter, booke et møde, indhente et tilbud eller bestille en præsentation af dit produkt.

En makro-konvertering er altså, når en kunde foretager en handling, som er tydeligt værdiskabende for din virksomhed.

 

Mobiltrafik

Trafikken fra mobile enheder er stigende, og som tidligere nævnt foretages 56% af søgninger med en lokal hensigt fra en mobil enhed.

Derfor vil det være naturligt at overveje mobiltrafikken, når du evaluerer en lokal SEO-kampagne.

Du kan bruge Google Analytics til at se, hvor mange besøg du får fra mobile enheder. Brug rapporten “Målgruppe” – “Mobiloversigt”.

En vigtig KPI for din virksomhed kan være, at trafikken fra mobile enheder er i konstant stigning.

Derudover bør du overvåge placeringer i Googles søgeresultater for søgninger fra mobile enheder.

 

Linkprofil

Som en generel tommelfingerregel bør det samlede antal links til din hjemmeside stige regelmæssigt.

Processen med at vinde og tage backlinks er en kontinuerlig proces, men når man sammenligner resultater for hvert kvartal, bør der være en tilvækst i links.

Dit SEO-bureau har helt sikkert  værktøjer til at analysere indgående links. Ellers kan jeg anbefale både MOZ og Ahrefs til linkanalyse, men begge er betalte værktøjer.

De afsluttende bemærkninger

20. De afsluttende bemærkninger om lokal SEO

Lokal SEO er efter min opfattelse en af de vigtigste markedsføringsdiscipliner for virksomheder, der ønsker kunder i lokalområder.

Uden lokal SEO kan du ikke forvente at rangere godt i søgemaskinerne.

Google foretager løbende opdateringer og ændringer, så du skal holde dig opdateret, hvis du ønsker at være i toppen af Googles søgeresultater på lokale søgninger.

Konkurrencen i lokal SEO er hårdere end nogensinde før, og den vil kun blive hårdere med tiden.

For at opnå dine forretningsmæssige mål og bedre resultater i søgemaskinerne på lokale søgninger, skal du fokusere på lokal SEO.

Brug denne guide til at optimere din virksomheds tilstedeværelse på internettet, og jeg garanterer dig, at du vil opleve resultater, som kan ses direkte på bundlinjen.

Hvis du har spørgsmål til denne guide om lokal SEO, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Relaterede artikler

Læs også disse artikler om online markedsføring.

19.okt - SEO

SEO Guide: Den ultimative guide

I praksis består arbejdet i at opnå en høj position i søgeresultaterne på Google eller de andre søgemaskiner. I arbejdet…

Læs mere
5.okt - Facebook

Facebook annoncering Esbjerg

Facebook-annoncering giver dig mange muligheder for at segmentere og rette dine beskeder til målgrupper, der er relevante for dig.

Læs mere
15.okt - Digital strategi

Guide til Funnel marketing

Der er mange måder at arbejde med funnel marketing på. Formålet med denne artikel er at give dig gode råd…

Læs mere