fbpx
Menu

Forside

Simon Grevang

Fasanvænget 2, 6710 Esbjerg V

Har du spørgsmål?

Ring

-eller send mig en e-mail og jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Facebook annoncering: Den ultimative guide

Her får du en af Danmarks mest udførte guides til Facebook annoncering. Du får en kæmpe Facebook annonce guide som giver dig mulighed for at forstå hvad Facebook annoncering handler om - og måske lave det selv.
Facebook annoncering
Artiklen er sidst opdateret d. 11 Juni 2020
Artiklens indhold

Artiklens indhold

Facebook annoncering handler om at gøre det spændende og relevant for din målgruppe. Facebook annoncering er kendt for at være effektiv som en del i enhver markedsføringsstrategi

Om Simon Grevang

Om Simon Grevang

Jeg har over 12 års erfaring, uddannelser og "know how" indenfor online markedsføring.

Jeg har en holistisk tilgang til online markedsføring på tværs af digitale kanaler.

Mit fokus ligger på den digitale kunderejse for at følge kunderne igennem alle touchpoints på tværs af kanaler og enheder.

Læs mere om mig

1. Hvad er Facebook annoncering?

Facebook er blevet den mest besøgte sociale platforme, hvilket gør Facebook til værdifuld til online markedsføring for både små og store virksomheder i hele verden. 

Med en enorm brugerdatabase er Facebook dermed blevet en af de vigtigste annonce platforme for stort set alle typer virksomheder. 

Facebook tilbyder en lang række kampagne- og annonceformater som gør at virksomheder bliver nødt til at overveje om annoncering på Facebook skal være en del af deres marketingstrategi. 

Stort set alle de virksomheder jeg arbejder med bruger Facebook annoncering i deres strategi, men på forskellige stadier i deres markedsføring. Magien ved annoncering på Facebook opstår når man formår at strømline hele kunderejsen – lige fra toppen af funnel til lower funnel. 

Hvis du kunne tænke dig at læse mere om “funnel marketing”, så har jeg skrevet en god guide til funnel marketing som hjælper dig med at strukturere indsatserne i de forskellige stadier af din online markedsføring. 

Baggrunden for Facebook annoncering

Facebook har siden 2004 haft muligheden for at virksomheder kan annoncere i forskellige former og formater. 

Siden er kernen blevet mere sofistikeret og ekstremt effektiv, som mange online markedsføring eksperter og virksomheder i dag kan drage fordel af. 

I årenes løb har Facebook lært hvordan man indsamler data og viden om deres brugere baseret på meget intime detaljer, der vises i både brugernes profiler, men også vores adfærd når vi er online. 

Når en Facebook bruger “synes godt om” en side eller et opslag bruges dette som et signal til Facebook om at Facebook brugeren er interesseret i en bestemt niche, forretning eller brand.

Det samme gælder når en bruger interagerer med specifikke emner.

Ved at opbygge sådan information om mennesker er Facebooks annoncesystem gennem årene blevet en af de mest overlegne platforme – måske kun overgået af Google. 

I dag har marketing eksperter, virksomheder m.m. mulighed for at målrette specifikke og relevante budskaber baseret på mange forskellige kriterier herunder placering, interesser, demografi, adfærd og meget mere. 

Få 5 gode grund til at annoncerer på Facebook

I 2004 tror jeg ingen have gættet, at Facebook ville blive, hvad det er i dag. 

Med mere end 2.2 milliarder aktive månedlige brugere – og 1,5 milliarder aktive brugere dagligt, er Facebook en vigtig del af vores liv på godt og ondt.

 1. Facebook annoncering virker

Dette er en tendens som ikke ser ud til at ændrer sig foreløbigt, når vi kigger ind i informations tiden. 

Facebook betragtes som en af de mest populære markedsføringskanaler. De samlede annonceudgifter tegner sig i USA for 51% af de samlede annonceudgifter i USA.

Hvis du endnu ikke er helt overbevist om Facebook annoncering vil fungerer for dig, bør du lade disse data tale for sig selv. 

Facebooks annonce indtægterne har således været stigende år efter år siden 2004. Det er de fordi annoncering på Facebook virker.

I en undersøgelse foretaget af Kleiner Perkins viste det sig, at 78% af de amerikanske forbrugere siger, at de har opdaget produkter på Facebook. 

Facebook annoncering kan også fungere for dig, hvis du tager dig tid til at lære den komplekse kunst, der skaber effektive Facebook annoncer. Fortvivl ikke – i denne guide vil jeg lære dig hvordan.

Hvis du ikke har lysten eller tiden til at lære Facebooks annoncesystem, så vil jeg anbefale at finde en samarbejdspartner eller et Facebook bureau som kan hjælpe dig med opgaven. 

Du er naturligvis velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker en uforpligtende snak om dine muligheder. 

2. Enkel opsætning og hurtige resultater

Opsætning af Facebook kampagner tager ikke så lang tid og kan give dig fremragende resultater for din virksomhed.

Det er almindeligt kendt at online markedsføring giver høj ROI. Med Facebook annoncering kan du opleve dette sker meget hurtigt med den rigtige kampagne og det rigtige produkt.

Netop derfor ser du både små og store virksomheder annoncerer på Facebook.

Alle kan logge på Facebook og oprette en Business Manager konto, angive betalingsmetoder og offentliggøre en kampagne i løbet af kort tid.

Du kan endda eksperimentere med din kampagne for at finde ud af, hvordan du opnår de bedste resultater til lavest mulige omkostninger pr. lead eller køb ved at analysere på din indsats. 

Hvis du ønsker at opnå rigtig gode resultater med din annoncering kræver det en lidt mere gennemtænkt strategi end bare at oprette en kampagne. 

Effektiv Facebook annoncering opstår når du tænker den samlede kunderejse ind i hele din annoncering på alle platforme og enheder. 

Brugerne er ikke kun på Facebook og ikke kun online fra deres mobiltelefoner. Derfor er det naturligt at fokusere på den samlede kunderejse – og ikke kun på Facebook annoncering. 

3. Nå ud til din primære målgruppe

Selvom flere undersøgelser viser at aktiviteten på Facebook er faldende, så er der stadig rigtig mange aktive brugere online hver eneste dag. 

Facebook giver dig en masse detaljerede måder at nå specifikke brugere baseret på deres adfærd på din hjemmeside, engagement på Facebook og andre demografiske elementer f.eks. alder, køn og placering. 

Du har altså mulighed for at bygge ekstremt granulære målgrupper, der giver høj værdi for din virksomhed ved hjælp af Facebook annoncering. 

I en undersøgelse fra 2017 blev det konstateret, at 57% af forbrugerne siger, at sociale medier påvirker deres shopping. Ud af de 57% sagde 44%, at Facebook var den mest indflydelsesrige medieplatform. 

Med de mange målretnings muligheder, der er tilgængelig for dig som annoncør, og den indflydelse, Facebook har på forbrugeradfærd, er Facebook den perfekte kanal til at nå din primære målgruppe. 

4. Masser muligheder for tilpasning

Du kan bygge den perfekte brugeroplevelse ved hjælp af Facebook annoncer. I modsætning til f.eks. Google kan du designe dine annoncer til at tiltrække din målgruppes opmærksomhed.

Facebook har en lang række annonceformater at vælge imellem. 

Lige nu findes der 11 forskellige annonce mål som du kan vælge imellem baseret på hvilke KPI og mål, du har for din forretning. 

Du kan tilpasse dine annoncer, landing sider og mange andre elementer i din kampagner f.eks:

  • Bud
  • Målgrupper
  • Leverings optimering

Disse indstillinger gør Facebook til det mest tilpassede annoncenetværk. 

5. Nye funktioner og muligheder

Facebook tilføjer ofte flere funktioner og forbedrer brugeroplevelsen for både annoncører og brugere. Dette er efter min mening en af årsagerne til, at Facebook har oplevet stigende vækst år efter år siden 2004.

Annonce netværket bliver hele tiden større som du kan benytte i din markedsføring.

Jo hurtigere du lærer at annoncerer på Facebook, desto hurtigere udnytter du det fulde potentiale i din online markedsføring.

Den bedste måde at begynde at lære om Facebook annoncering som nybegynder er at oprette en Facebook Business Manager konto og bygge din første kampagne. 

Jeg vil i denne Facebook guide vejlede dig, så du bliver klædt bedre på til at bygge dine første annoncer. 

Inden du er klar til at bygge din første Facebook kampagne er der en række opsætninger og implementeringer du skal have styr på.

Derfor skal du i gang med Facebook annoncering

Facebook annoncering er en af de mest effektive kanaler som kan hjælpe din virksomhed med at vækste, skabe loyale kunder og genere flere kundeemner og salg. 

Der er lige nu over 3 millioner virksomheder der annoncerer på Facebook og der er også plads til dig.

Facebook siger i en artikel i Forbes at hver bruger tilbringer 50 minutter på Facebook, Instagram og Messenger hver eneste dag. 

Mulighederne for målretning og segmentering er unikke. Virksomheder kan målrette brugere mod placering, demografi, alder, køn, interesser, adfærd og meget mere. 

2. Facebook Business Manager

Lad os starte med, hvordan Facebook selv definerer Business Manager: “ Business Manager giver annoncører mulighed for at styre deres marketingindsats et sted og dele adgang til aktiver på tværs af deres team, partner bureauer og leverandører.”

Facebook lancerede Business Manager med det formål at hjælpe virksomheder med at administrere og organisere deres indsats på Facebook. 

I dag kan man tilgå alt lige fra Facebooksider, annoncekonto, pixels m.m. i en Business Manager konto uden at det har forbindelse til en privat Facebook konto. 

Hvis du ikke allerede har lavet en Facebook Business Manager konto, så vil jeg anbefale at få det gjort i dag. 
;
Uden Facebook Business Manager vil alt du gør professionelt ske via din personlige side – den side, hvor du har venner, billeder af enten børn eller katte – ja der hvor du deler dit liv med de nærmeste. 

Din virksomhedsside og personlige konto er tilknyttet til en Business Manager konto. Hvis du er en lille virksomhed som ikke skal dele Facebookside og annoncekonto med andre, så kan du vælge at gøre det hele fra din private konto.

Skal du have en medarbejder, samarbejde med bureau eller en Facebook ekspert, så bør du oprette en Facebook Business Manager konto fordi den hjælper dig med at administrere hvem du tildeler adgang til f.eks. din Facebookside eller annoncekonto. 

Få kontrol med Facebook Business Manager

Det bedste ved Facebook Business Manager er, at det fjerner det personlige element. Det er vigtigt, hvis du har mere end en annoncekonto eller side som du vil dele adgang med til andre personer. 

Det er en mere sikker måde at administrere dine aktiver på. 

Hvis du ikke bruger Business Manager vil din tilknyttet annoncekonto f.eks. hedde “dit navn-annoncekonto”. 

Når du har Business Manager konfigureret, så vil den i stedet blive navngivet efter din virksomhed. 

Nu ejes annonce kontoen ikke længere af dig personligt. I stedet er det Facebook, hvilket gør det muligt at dele den med et bureau eller en anden samarbejdspartner uden at I behøver at være venner. 

Personligt synes jeg det er vigtigt at holde privatliv og arbejdsliv adskilt. 

Tildel adgang til samarbejdspartnere

Den store fordel ved at bruge Business Manager er, at du kan give andre personer adgang til din Facebook side uden at dele dine personlige login oplysninger. 

Måske har du en medarbejder, der skal lave indhold på jeres Facebookside. Her kan det være en rigtig god idé at tildele adgang i stedet for at dele loginoplysninger. 

Du kan vælge imellem flere forskellige niveauer af adgang for forskellige medarbejdere, bureauer og konsulenter. 

Det kan være at du ønsker at begrænse adgang for nogen personer, mens andre skal have mere adgang. Årsagerne og vilkårene kan være meget forskellige, men det er der fleksibilitet i Facebook system til at håndtere.

Hvis du arbejder sammen med et bureau kan du vælge muligheden “Tildel partner”, klikke på forretningens id og indsatse deres Business Manager ID. På den måde giver du deres Facebook Business Manager Adgang til din, hvor du undgår behovet for at involvere din personlige Facebook profil. 

Du giver kun adgang til de områder som gør det nødvendigt for samarbejdspartnere at udføre deres arbejde. Det gør alt mere håndterbart og sikkert. 

Hvis du kommer til et punkt hvor enten en medarbejder stopper i virksomheden eller samarbejdet med bureauet ophører, så kan du nemt ophæve adgangen. Du risikerer altså ikke at blive “låst” uden af din egen Facebook side. 

Fordele ved at bruge Facebook Business Manager

Det kan være svært at overskue Facebook Business Manager første gang du logger ind. Det ser meget anderledes ud end du er vant til. 

Jeg har nedenfor samlet 10 af de største fordele ved at bruge Business Manager fremfor din egen personlige profil. 

  1. Administrer flere sider og annoncekonti fra én Facebook Business Manager
  2. Del og kontroller adgang til annoncekonti, sider og andre aktiver på Facebook
  3. Tilføj eller fjern ansatte, bureauer, konsulenter og andre samarbejdspartnere
  4. Giv forskellige tilladelsesniveauer baseret på forretningens mål
  5. Få adgang til værdifuldt pixeldata
  6. Byg tilpassede målgrupper i custom audience
  7. Rapportering på forretningsniveau for flere konti
  8. Supporten hos Facebook henviser til Facebook Business manager, når der løses problemer
  9. Administrering faktureringsoplysninger

3. Hvad er en Facebook pixel, og hvordan bruger man den?

Hvis du annoncerer på Facebook hjælper Facebook pixel dig med at opnå bedre resultater. I dette afsnit vil jeg fortælle dig alt om denne lille pixel, og hvilke fordele du får ved at implementere den på din hjemmeside. 

Facebook pixel er en kode, som du placerer i koden på din hjemmeside. Det kan gøres enten direkte i koden, via et plug-in eller Google Tag Manager

Denne Facebook pixel indsamler data, der hjælper dig med at spore konverteringer fra Facebook annoncer, optimere annoncer, opbygge målgrupper til fremtidige annoncer og hjælper til at få svar på om brugeren har udført en handling på din hjemmeside. 

I praksis fungerer den ved at placere og udløse en lille cookie for at spore brugeren, når de interagerer med din hjemmeside og Facebook annoncer.

Tidligere var der flere forskellige slags pixel f.eks. Facebook-konverteringspixel og Facebook brugerdefinerede pixels. I 2017 stoppede Facebook med at bruge konverteringssporing pixel, så hvis du stadig har denne implementeret, bør du skifte den. 

Du kan bruge Facebooks egen guide til pixel implementering. Hvis du brugte brugerdefinerede pixel, så skal du opgradere til den aktuelle pixel. 

Hvorfor bruge Facebook pixel?

Facebooks pixel giver dig vigtige oplysninger, du kan bruge til at lave bedre Facebook annoncer og målrette dine annoncer bedre. Facebook pixel data hjælper med at sikre, at dine annoncer ses af de mennesker, der sandsynligvis er størst chance for at udføre en specifik handling.

Dette giver dig mulighed for at forbedre din ROI.

Selvom du ikke har planer om at annoncerer på Facebook, så bør du allerede nu implementere en Facebook pixel. Den vil således indsamle vigtig data med det samme, så du ikke behøver starte fra bunden, hvis du beslutter dig for at annoncere på Facebook.

Sådan bruger du data fra Facebook pixel

Med en pixel har du mulighed for at se, hvordan brugerne interagerer med din hjemmeside. Hvis du annoncerer på Facebook hjælper en pixel dig med at finde ud af afkastet på dine kampagner. 

I modsætning til f.eks. Google Analytics har du mulighed for at spore en bruger på tværs af enheder. Det kan du fordi en Facebook pixel er personbaseret – og ikke cookies baseret som Google Analytics.

Disse oplysninger kan hjælpe dig med at forfine din annoncestrategi og beregne dit investeringsafkast. 

Facebook re-targeting

Facebook re-targeting af pixeldata og dynamiske annoncer giver dig mulighed for at vise målrettede annoncer til personer, der har besøgt din hjemmeside på et tidligere tidspunkt.

Du kan vælge at bygge en granulær struktur på dine kampagner. For eksempel kan du vise brugerne en annonce for nøjagtigt det produkt, som de tidligere har lagt i kurven eller tilføjet til en ønskeliste. 

Lookalike målgrupper

Facebook kan bruge målretning dataene til at hjælpe dig med at opbygge målgrupper, som minder om de personer der tidligere har besøgt din hjemmeside. 

Du kan altså finde nye personer som har samme interesse, demografi, adfærd m.m. som dine nuværende besøgende. Dette kan hjælpe med at udvide dit potentielle kundegrundlag endnu mere.

Optimering af Facebook annoncer til konverteringer

Du kan bruge pixeldata til at optimere dine Facebook annoncer til specifikke konverterings handlinger på din hjemmeside. 

Uden en pixel er den eneste konvertering, du kan optimere til er link klik. Med pixlen kan du optimere til konverteringer, der er tilpasset din virksomhed f.eks. køb og tilmeldinger. 

Optimer efter værdi

Facebook indsamler data om, hvem der køber fra din hjemmeside og værdien heraf. Denne data kan hjælpe Facebook med at optimere dine annoncegruppe baseret på værdi. 

Det betyder, at Facebook vil vise dine annoncer til de personer, der med størst sandsynlighed vil foretage et køb af høj værdi i din virksomhed. 

Få adgang til annonce værktøjer og metrics

Vil du have alle mulighederne og få maksimal effekt af din Facebook annoncering? Dette kan du kun, hvis du har implementeret Facebook pixel. 

Du skal også bruge pixlen for at spore på metrics som pris pr. lead og pris pr. konvertering. 

Det tager ikke lang tid at implementere en Facebook pixel, så det bør du gøre allerede i dag. 

Sådan bruges Facebook pixel

Du kan bruge Facebook pixel til at indsamle data om to forskellige slags begivenheder. 

  1. Facebook har foruddefineret et sæt af 17 standard hændelser
  2. Du kan se oprette brugerdefinerede hændelser

En hændelse er med andre ord en specifik handling, som en bruger udfører på din hjemmeside f.eks. foretage et køb, downloade materiale eller tilmelde sig nyhedsbrev. 

Facebook pixel standard hændelser

De 17 standard pixel hændelser, som du kan bruge og indsætte i din Facebook pixel er:

  • Tilføj betalingsoplysninger: Nogen indtaster deres betalingsoplysninger i købsprocessen på dit websted.
  • Læg i indkøbskurv: En person tilføjer et produkt til deres indkøbskurv på dit websted.
  • Føj til ønskeliste: En person tilføjer et produkt til en ønskeliste på dit websted.
  • Fuldfør registrering: En person udfylder en registreringsformular på dit websted, f.eks. En abonnements formular.
  • Kontakt: Nogen kontakter din virksomhed.
  • Tilpas produkt: Nogen vælger en bestemt version af produktet, f.eks. At vælge en bestemt farve.
  • Doner: En person donerer til din sag.
  • Find lokation: En person søger efter din virksomheds fysiske placering.
  • Påbegyndelse af betaling: En person lægger et produkt i kurven for at købe noget fra dit websted.
  • Lead: En person tilmelder sig en prøve eller på anden måde identificerer sig som en kundeemne på dit websted.
  • Køb: En person afslutter et køb på dit websted.
  • Tidsplan: Bestilling af en aftale om at besøge dine lokationer
  • Søg: Der udføres en søgning på din hjemmeside, i din app eller et andet sted, som du ejer. 
  • Start af prøveperiode: Starten på en gratis prøveversion af et produkt.
  • Indsendelse af ansøgning: Indsendelse af ansøgning om et produkt, en tjeneste eller et program.
  • Abonner: Starten på et betalt abonnement på et produkt eller tjeneste, du tilbyder.
  • Vis indhold: Et besøg på en hjemmeside. Det kan være et produkt- en landingside. Vis indhold fortæller, om nogen har besøgt en side, men ikke, hvad vedkommende har foretaget sig.

Du kan tilføje flere detaljer til hændelserne, disse kaldes parametre. Disse giver dig mulighed for at tilpasse hændelserne baseret på f.eks. indhold af kurven eller hvor meget en konvertering er værd. 

Du kan desuden bruge Facebook pixel til at registrere visninger af en bestemt kategori på din hjemmeside i stedet for at spore på alle visningerne. Det kan være du vil adskille kategorierne drengelegetøj fra pigelegetøj på din webshop om børnelegetøj.

Facebook pixel cookies

I oktober 2018 ændrede Facebook, hvordan den bruger cookies til at spore Facebook pixel data. Annoncører kan nu bruge førstepart cookies såvel som tredjepartscookies.

Medmindre du vil fravælge brugen af førsteparts cookies, behøver du ikke at foretage dig yderligere.

Hvad betyder det for dig? Grundlæggende tillader denne ændring at annoncører fortsat kan spore data i Safari og Firefox. Begge disse browsere har indført grænser for tredjeparts cookies.

Der kan være årsager til at fravælge dette. Annoncører indenfor nicher, der har omfattende privatlivs lovgivning f.eks. økonomi og sundhed, er muligvis nødt til at fravælge dette grunder compliance årsager.