En optimeret LinkedIn-virksomhedsside har et banner der siger hvad I sælger, en tagline med nøgleord, et udfyldt Om-felt på mindst 2.000 tegn, en knap der matcher målet, og faste opslag. Siden bliver tjekket af hver tredje der ser en annonce, så den afgør om klikket bliver til et lead.
- LinkedIns tagline på 120 tegn er det eneste tekstfelt der vises både i søgeresultater, i annoncer og øverst på siden, så den skal fortælle hvad virksomheden sælger og til hvem, ikke gentage et slogan.
- Et Om-afsnit på over 2.000 tegn med de ord kunderne selv bruger giver både LinkedIns interne søgning og Google noget at rangere på, og de første tre linjer er alt de fleste læser før de skal trykke på mere.
- Knappen øverst på en LinkedIn-virksomhedsside kan skiftes mellem Besøg websted, Kontakt os, Tilmeld dig, Registrer og Lær mere, og den skal pege på samme side som annoncernes landingsside.
- En showcase page giver mening når et forretningsområde har sin egen målgruppe og sit eget indholdsflow, men den starter på nul følgere og kræver sit eget opslagstempo for ikke at ligne en forladt side.
- Follower ads koster typisk mere per følger end et godt organisk opslag koster per visning, men de bygger den base der gør retargeting og organisk rækkevidde billigere senere.
- Medarbejdernes profiler trækker mere rækkevidde end virksomhedssiden selv, fordi LinkedIn vægter personprofiler højere i feedet end sidekonti.
Hvorfor kigger B2B-køberen på virksomhedssiden før de udfylder formularen?
Køberen klikker på annoncen, men inden hun giver sit navn og nummer fra sig, vil hun vide hvem der ringer tilbage. LinkedIn gør det nemt at tjekke, fordi afsendernavn og logo står øverst i annoncen og linker direkte til virksomhedssiden. Er siden død, bliver formularen lukket igen.
Det her overrasker mange af de kunder jeg arbejder med. De tænker på annoncen som et lukket kredsløb: visning, klik, formular, lead. Men LinkedIn er ikke Google. På Google kender brugeren ofte ikke afsenderen og klikker videre til en landingsside hvor alt bliver forklaret. På LinkedIn står afsenderen med navn og logo øverst i annoncen, og navnet er klikbart. Det er et link til virksomhedssiden, ikke til landingssiden.
Det gælder især Lead Gen Forms, hvor hele oplevelsen foregår inde i LinkedIn. Brugeren forlader aldrig platformen. Hun ser et billede, en tekst, et firmanavn, et logo og en knap. Vil hun vide mere om hvem I er, er virksomhedssiden det eneste sted hun kan gå hen. Så bliver siden en del af annoncen, om man vil det eller ej.
Hvad kigger køberen efter på de tredive sekunder hun bruger på siden?
Jeg har siddet ved siden af nok beslutningstagere til at kunne tegne mønsteret. Hun scroller ikke hele siden igennem. Hun tjekker fire ting, og hun gør det hurtigt.
Først datoen på det øverste opslag. Ikke indholdet, datoen. Står der 2 år siden, er sagen afgjort. Hun tænker ikke bevidst "det her firma er dødt", men hun får en følelse af at noget ikke stemmer, og den følelse koster jer formularen. Et opslag fra i sidste uge gør det modsatte uden at hun registrerer hvorfor.
Så antal medarbejdere. Her leder hun efter proportioner. Skal hun købe en løsning der kræver support i tre år, vil hun vide om der er nogen at ringe til om atten måneder. Jeg har haft kunder med elleve ansatte hvor kun fire havde koblet deres profil til virksomhedssiden. Siden så ud som om der sad fire mennesker og holdt det hele kørende. Vi fik de resterende syv til at opdatere deres arbejdsplads på profilen, og tallet rettede sig på en uge uden at vi ansatte nogen.
Derefter ansigterne. Hun klikker på medarbejderlisten og ser efter om der sidder nogen hun kunne finde på at ringe til. En direktør med et ordentligt profilbillede og en titel der giver mening vejer tungere end tre blogindlæg. B2B-salg er stadig mennesker der køber af mennesker, og LinkedIn er bygget til at vise præcis det.
Til sidst Om-feltet, og kun de første to linjer. Resten er foldet sammen bag et "se mere". Står der noget om værdiskabelse og innovative løsninger i de to linjer, har I brændt dem af.
Kan man se på tallene at annoncerne sender folk forbi virksomhedssiden?
Ja, og det er nemt at tjekke selv. Gå ind i analyseoversigten på jeres LinkedIn-side og sammenlign besøgende i de uger I annoncerer med ugerne før. Hos de kunder jeg kører annoncer for, stiger sidevisningerne hver eneste gang en kampagne går i luften, og de falder igen når den stopper. Kurven følger annoncebudgettet, ikke indholdskalenderen.
Et konkret eksempel. En producent af specialudstyr kørte Lead Gen Forms mod indkøbere i industrien. Annoncerne leverede klik til en fornuftig pris, men kun omkring en fjerdedel af dem der åbnede formularen, sendte den afsted. Da jeg kiggede på virksomhedssiden, var seneste opslag fra foråret året før, og det var et jobopslag til en stilling der for længst var besat. Banneret var LinkedIns standardgrå.
Vi rettede banneret, skrev Om-feltet færdigt og lagde fire opslag ud over tre uger. Samme annoncer, samme målgruppe, samme budskab. Udfyldelsesgraden rykkede sig tydeligt opad over den følgende måned. Jeg kan ikke bevise at det ene forårsagede det andet, for jeg kørte ikke en ren split-test, og det skal jeg være ærlig om. Men jeg har set mønsteret gentage sig hos nok kunder til at jeg altid kigger på virksomhedssiden inden jeg sætter et budget op.
Åbn jeres egen annonce på mobilen og tryk på firmanavnet øverst. Det er den rejse køberen tager. Det du ser i de næste tredive sekunder, er det der afgør om formularen bliver sendt.
LinkedIn beskriver selv opsætningen af virksomhedssider i deres hjælpecenter, og det er værd at skimme inden I går i gang med felterne.
- Afsendernavn og logo står øverst i annoncen og linker til virksomhedssiden, så siden er en del af annoncen uanset hvad.
- Køberen tjekker fire ting hurtigt: datoen på seneste opslag, antal medarbejdere, ansigterne på medarbejderlisten og de første to linjer af Om-feltet.
- Hos mine kunder stiger besøgstallet på virksomhedssiden hver gang en kampagne starter og falder når den stopper.
- En kunde med et to år gammelt jobopslag øverst på siden havde lav udfyldelse på sine Lead Gen Forms, og tallet rettede sig efter banner, Om-felt og fire nye opslag.
- Får I medarbejderne til at koble deres profil til siden, stiger medarbejdertallet uden nyansættelser.
Få viden du kan bruge i din markedsføring
Du får konkrete erfaringer fra arbejdet med danske virksomheder, skrevet så du kan handle på det. Ingen reklame.
Hvordan bygger du et opslagsflow siden ikke dør af?
Et opslag om ugen er nok til at siden ser levende ud. De tre øverste opslag er alt en annonceklikker når at se, før de beslutter sig, så de skal vise noget der ligner arbejde, ikke jubilæer. Og det fastgjorte opslag øverst kan bære halvdelen af salgsargumentet helt alene.
Jeg har haft kunder der brugte 25.000 kroner om måneden på LinkedIn-annoncer mens virksomhedssiden havde seneste opslag fra marts året før. Det er ikke et teoretisk problem. Når en indkøbschef klikker på logoet i annoncen og lander på en side hvor det nyeste er et billede fra sommerfesten i forfjor, så har de fået deres svar på om I er aktive i markedet.
Det gode ved kravet er at det er lavt. Ét opslag om ugen. Ikke tre om dagen, ikke en indholdskalender med 40 felter. Hos de kunder hvor vi gik fra nul til ét ugentligt opslag, tog det typisk 45 minutter om ugen for en marketingkoordinator, og den største gevinst var ikke organisk rækkevidde, men at siden holdt op med at se forladt ud for den betalte trafik.
Hvad skal der ligge i de tre øverste opslag?
LinkedIn viser et begrænset udsnit af opslagene på virksomhedssiden før man skal trykke videre. Mine egne optællinger af sessioner hos kunder peger på at stort set ingen trykker videre. De scroller forbi de første par opslag og danner sig et indtryk på under ti sekunder.
Derfor behandler jeg de tre øverste som en forlængelse af forsiden. De skal tilsammen besvare tre ting: hvad laver I, for hvem, og virker det. Et opslag om en leverance I lige har afsluttet. Et opslag med et konkret resultat eller en observation fra jeres fagområde. Et opslag der viser mennesker, gerne dem kunden kommer til at tale med.
Det der ikke skal ligge der: stillingsopslag som det eneste nye, delinger af andres artikler uden egen kommentar, og runde fødselsdage. Jeg er ikke imod nogen af delene, men når tre ud af tre øverste opslag er af den type, fortæller siden at virksomheden ikke har noget at sige om sit eget fag.
En praktisk konsekvens: Hvis I ved at der kommer en kampagne i uge 12, så sørg for at uge 10 og 11 har opslag der understøtter kampagnens budskab. Ikke som annoncer, men som fagligt indhold der siger det samme med andre ord. Jeg har set konverteringsraten på en leadformular stige fra 4,1 til 5,8 procent hos en produktionsvirksomhed, hvor den eneste ændring var at de øverste opslag pludselig handlede om samme emne som annoncen.
Hvordan bruger du det fastgjorte opslag som en ekstra landingsside?
LinkedIn lader dig fastgøre ét opslag øverst på siden, og det bliver liggende indtil du selv flytter det. Det er den eneste plads på virksomhedssiden hvor du helt selv bestemmer hvad folk ser først. Alligevel står den tom hos de fleste af de sider jeg bliver bedt om at kigge på.
Jeg bruger den til det tilbud eller den case der skal sælge. Et dokumentopslag med otte til tolv sider der gennemgår en konkret leverance, med tal, før og efter, og navn på kunden hvis de siger ja. Besøgende kan bladre i det direkte på siden uden at klikke væk, og det giver dem mere information end tre afsnit i Om-feltet kan.
Husk at skifte det ud når kampagnen skifter. Jeg sætter en påmindelse hver gang et fastgjort opslag lægges op, typisk med tre måneders horisont. Et fastgjort opslag om et webinar der løb af stablen i februar er værre end slet ingenting.
Skriv de første to linjer af det fastgjorte opslag som om de stod på en landingsside. Hvem er det til, hvad får de, og hvad skal de gøre. Resten af teksten bliver skjult bag Se mere, så alt det vigtige skal stå over foldet.
Hvilket opslagsformat lever længst på siden?
Dokumentopslag, altså PDF-karruseller, er dem der holder længst som salgsargument. De bliver ved med at være læsbare måneder efter, fordi indholdet er selvbærende og ikke afhænger af en nyhed. De får også typisk flest sekunders opmærksomhed, fordi folk bladrer. Jeg lægger som tommelfingerregel et dokumentopslag op hver tredje uge hos de kunder der kører annoncer året rundt.
Enkeltbilleder er hurtige at producere og fine til det løbende, men de bliver gamle hurtigt. Et billede fra en messe er dødt dagen efter messen. De fungerer bedst som det der fylder ugerne mellem de tunge opslag.
Video er det der kræver mest og giver mindst forudsigelighed. Jeg anbefaler det kun når der er en person der skal præsenteres, eller et produkt der skal ses i drift. Tekst på video er et krav, fordi langt de fleste ser uden lyd. LinkedIns egen hjælpesektion har de aktuelle formatkrav til længde og filstørrelse, og de ændrer sig oftere end man regner med.
- Ét opslag om ugen er minimum, og det er nok til at siden ikke ser forladt ud for annoncetrafikken.
- De tre øverste opslag skal tilsammen vise hvad I laver, for hvem, og at det virker.
- Det fastgjorte opslag er den eneste plads hvor du selv bestemmer hvad folk ser først. Brug den til en case eller et tilbud, og skift det ud hver tredje måned.
- Dokumentopslag holder længst, enkeltbilleder fylder ugerne imellem, video kun når der er en person eller et produkt der skal ses.
- Lad opslagene i ugerne før en kampagne handle om kampagnens emne, så annoncen og siden siger det samme.
Hvornår giver en showcase page mening, og hvornår er den spild?
En showcase page giver mening når du har et forretningsområde med sin egen målgruppe, nok indhold til et ugentligt opslag i mindst et år, og en navngiven person internt der ejer den. Mangler bare én af de tre, så hold alt på moderselskabets side.
Showcase pages er LinkedIns måde at lade en virksomhed splitte sin kommunikation op på flere sider under samme moderselskab. Teknisk er de lette at oprette. Du klikker dig frem fra administratorvisningen på hovedsiden, giver den et navn, og så står den der.
Problemet er alt det der sker bagefter. Siden starter på nul følgere. Ikke en procentdel af moderselskabets, ikke en delmængde. Nul. Har hovedsiden 4.000 følgere opbygget over ti år, så begynder showcase pagen forfra med de to kolleger der trykker følg den første dag.
Og du kan ikke fortryde. LinkedIn lader dig deaktivere en showcase page, men ikke slette den. Den ligger der som et spøgelse med fire opslag fra 2023 hvis nogen graver efter den. Det har jeg set hos mere end én kunde, og det er aldrig et godt førstehåndsindtryk for en indkøber der søger på firmanavnet.
Hvad kan en showcase page som hovedsiden ikke kan?
Den ene reelle fordel er målretning i annoncer. Når du kører kampagner, vælger du hvilken side annoncen afsendes fra, og følgerne af den side kan bruges som målgruppe eller udelukkes. Har du et forretningsområde der sælger til maskinmestre og et andet der sælger til indkøbschefer i fødevarebranchen, så kan du bygge to adskilte følgerskarer og tale forskelligt til dem.
Den fordel er kun noget værd hvis målgrupperne reelt er forskellige. Sælger I to produkter til den samme tekniske chef i den samme type virksomhed, så har I ikke to målgrupper. I har én målgruppe og to produktblade. Den slags skal I ikke splitte en side op over, og I kan i stedet løse det med målretningen inde i selve kampagnen. Jeg har skrevet mere om, hvordan du afgrænser en B2B-målgruppe på LinkedIn uden at skyde for bredt, i min guide til LinkedIn målretning for B2B.
Den anden side af regnskabet er det showcase pagen ikke kan. Den har ikke adgang til alle sidefunktioner. Karriere-fanen hører til moderselskabet, og det samme gør en række af de muligheder der gør en virksomhedsside til mere end en opslagsstrøm. Skal siden også bruges til at rekruttere, så er valget afgjort på forhånd. LinkedIn beskriver forskellene i deres egen hjælp på LinkedIn Help, og den side er værd at læse inden du opretter noget som helst.
Prøv målretningen i kampagneopsætningen først. Byg to annoncegrupper på moderselskabets side med hver sin jobtitel-målretning og hver sin tekst. Kan du ikke mærke forskel på resultaterne efter seks uger, så har du ikke to målgrupper, og så har du heller ikke brug for en showcase page.
Hvad sker der når ingen ejer siden internt?
Den dør. Langsomt, og på en måde der er pinlig at kigge på bagefter. En produktionsvirksomhed jeg rådgav i Sydjylland splittede deres kommunikation i to showcase pages, et område for komponenter og et for serviceaftaler. Komponentsiden havde en produktchef der brændte for det, og den kørte. Serviceaftalerne blev lagt hos en sælger der i forvejen havde budgetansvar for tre lande.
Efter fire måneder var der fem opslag på servicesiden. Efter otte måneder stadig fem. Da de begyndte at sende annoncekroner mod serviceområdet, landede klikkene på en side hvor seneste opslag var et halvt år gammelt, med 61 følgere. Vi flyttede alt tilbage til moderselskabet og deaktiverede showcase pagen. Trafikken fik med det samme en side at lande på der så levende ud.
Testen jeg bruger med kunder i dag er simpel. Kan du nævne personen ved navn, og har hun afsat tid i kalenderen til det hver uge, så kan vi tale om en showcase page. Kan du ikke, så er svaret nej, uanset hvor god forretningsmæssig logik der ellers er i opdelingen.
Det andet krav er indholdsmængden. Et ugentligt opslag i et år er 52 opslag. Sæt dig ned og skriv overskrifterne på de første 15 ned på et stykke papir. Går det i stå ved nummer syv, så har du materiale til et kvartal, ikke til en selvstændig side.
- En showcase page starter på nul følgere, og de følgere du har brugt år på at samle på hovedsiden følger ikke med.
- LinkedIn lader dig deaktivere en showcase page, men ikke slette den, så en forladt side bliver liggende.
- Showcase pages har ikke adgang til alle sidefunktioner, blandt andet karriere-fanen, som hører til moderselskabet.
- Opret kun en showcase page når forretningsområdet har sin egen målgruppe, indhold nok til et ugentligt opslag i mindst et år, og en navngiven ejer internt.
- Er du i tvivl, så test adskilte annoncegrupper på moderselskabets side først og se om målgrupperne reagerer forskelligt.
Vil du have mere i indbakken?
Du får konkrete erfaringer fra arbejdet med danske virksomheder, skrevet så du kan handle på det. Ingen reklame.
Får du noget ud af follower ads, eller skal pengene ligge i kampagnerne?
Follower ads er LinkedIns format der beder folk om at følge siden i stedet for at klikke videre til dit website. De kører under kampagnemålet Brand Awareness, vises i højre kolonne på desktop og i feedet, og afregnes typisk per tusind visninger. De giver mening under cirka 500 følgere. Derover flytter jeg pengene.
Formatet er dynamisk, så annoncen henter modtagerens eget profilbillede og navn ind. Det ser personligt ud, og klikraten er pænere end man skulle tro. Men det eneste der sker, når nogen trykker, er at de følger siden. Der er ingen formular, intet besøg på hjemmesiden, ingen lead. Du køber en relation du selv skal bruge bagefter.
Hvad koster follower ads, og hvad får du for pengene?
Prisen afhænger af hvor smal din målgruppe er, og LinkedIn offentliggør ikke faste satser, så jeg sætter ikke tal på en klikpris her. Det du skal regne på er noget andet, nemlig hvad en følger er værd for dig. En følger giver dig ret til at dukke op i deres feed gratis, hver gang du publicerer. Hvis du publicerer to gange om ugen, er det omkring hundrede chancer om året. Hvis du publicerer fire gange om året, er følgeren stort set værdiløs, uanset hvad den kostede.
Hos en produktionsvirksomhed i Sydjylland kørte vi follower ads i seks uger med et budget på 4.000 kroner, mens de stadig lå under 300 følgere. De endte omkring 190 nye følgere og kom over 500. Det var pengene værd, fordi opslagene derefter begyndte at få trecifrede visninger i stedet for 20. Samme kunde ville aldrig få den effekt igen i dag, hvor de ligger over 2.000. Der ville de 4.000 kroner give flere leads i en almindelig kampagne.
Hvornår er manuelle invitationer bedre end annoncekroner?
Næsten altid i starten. Hver virksomhedsside har en pulje invitationskreditter, som administratorer kan bruge til at invitere deres egne forbindelser til at følge siden. Puljen er på 250 kreditter om måneden, og du får kreditten tilbage, når en invitation bliver accepteret. Det står i LinkedIns eget hjælpecenter, som også er stedet at tjekke, hvis tallet ændrer sig.
Med fem administratorer der hver bruger deres andel, og en acceptrate omkring en tredjedel, kan en ny side samle flere hundrede relevante følgere på et par måneder uden at bruge en krone. Og det er markant bedre følgere, fordi det er folks egne netværk, altså kunder, leverandører og branchefolk. Follower ads rammer fremmede.
Start med at bede de tre til fem medarbejdere der har mest netværk om at blive administrator på siden og bruge deres kreditter en gang om måneden. Sæt en påmindelse i kalenderen den første mandag i måneden. Bed samtidig alle om at tilføje virksomheden korrekt i deres egen profil, for så bliver de automatisk talt som følgere.
Følgerne er ikke kun til organisk rækkevidde. Du kan målrette dem direkte i Campaign Manager, både som målgruppe og som udelukkelse. Jeg bruger det ofte til at køre et varmt tilbud mod dem der allerede følger siden, mens de kolde ser en langsommere introduktion. Den slags opdeling er det, der gør resten af annoncekronerne billigere, og jeg gennemgår opsætningen mere udførligt i hovedguiden om betalte kampagner på LinkedIn.
- Follower ads kører under Brand Awareness, vises i højre kolonne og i feedet og afregnes typisk per visning, så de køber følgere, ikke leads.
- Under cirka 500 følgere er organisk rækkevidde så lav at opslagene drukner, og der kan follower ads betale sig som en engangsindsats.
- Sidens 250 invitationskreditter om måneden er gratis og giver bedre følgere end annoncer, fordi de kommer fra medarbejdernes egne netværk.
- Følgere kan bruges som målgruppe og som udelukkelse i Campaign Manager, så de arbejder videre i de betalte kampagner.
- Over nogle tusind følgere giver det mere at lægge budgettet i kampagner med et konkret mål end i flere følgere.
Hvordan måler du om arbejdet med virksomhedssiden virker?
Du måler på fire ting i LinkedIns analyseoversigt: hvem de besøgende er, hvor mange af dem der er unikke, hvor mange der klikker på knappen, og hvor mange der følger siden. Resten kobler du til hjemmesiden med UTM-parametre, så du kan se om besøget blev til noget.
Analyseoversigten ligger under fanen Analyser på din side, når du er logget ind som administrator. Den er ikke prangende, men der er tre faner der betyder noget: Besøgende, Følgere og Opdateringer. De fleste kigger kun på følgertallet, og det er det tal der siger mindst.
Hos en kunde i Esbjerg med knap 40 ansatte brugte vi tre måneder på at få siden i orden. Følgertallet steg med 210. Det interessante var noget andet: andelen af besøgende med titlen indkøbschef eller teknisk chef gik fra omkring en femtedel til godt det halve, fordi opslagene flyttede sig fra firmanyt til noget fagligt. Det var det tal der fortalte os at annoncerne ramte rigtigt.
Hvilke tal i LinkedIns analyseoversigt siger noget?
Start under Besøgende. Der kan du filtrere på jobfunktion, anciennitet, branche og virksomhedsstørrelse. Det er den eneste gratis kilde du har til at se, om de mennesker der lander på siden, overhovedet ligner dem du vil sælge til. Kører du annoncer mod virksomheder med over 50 ansatte, og er to tredjedele af dine sidebesøgende selvstændige uden ansatte, så rammer målretningen ved siden af.
Kig derefter på forholdet mellem unikke besøgende og sidevisninger. Ligger det tæt på 1 til 1, kigger folk på forsiden og går igen. Ligger det på 1 til 2,5 eller derover, klikker de videre til Om-siden, til medarbejderne eller til opslagene. Det er det tal jeg bruger til at vurdere om indholdet holder, og det reagerer hurtigere end følgertallet.
Knapklik står som sit eget tal under Besøgende. Det er antallet af gange nogen har trykket på den knap du har valgt øverst på siden. Få klik på en knap der ellers er sat rigtigt op betyder som regel at banneret og taglinen ikke har gjort deres arbejde, for folk klikker ikke videre når de ikke har forstået hvad I laver.
Under Opdateringer finder du engagementsraten pr. opslag. Jeg bruger den til at se hvilke emner der trækker, ikke til at vurdere om et enkelt opslag var godt. Et opslag kan sagtens have lav rate og alligevel være set af præcis de ti mennesker du ville nå.
Hvordan ser du på hjemmesiden hvad LinkedIn sender af trafik?
Sæt UTM-parametre på det hjemmesidelink der står i sidens profil, og på knappens link. Så kan du adskille den organiske trafik fra siden og trafikken fra annoncerne, som ellers blander sig sammen i rapporten. En simpel opsætning kunne være at profil-linket får utm_source=linkedin, utm_medium=organisk og utm_campaign=virksomhedsside, mens knappen får samme kilde men et andet kampagnenavn. To links, to tal, ingen gætteri.
Her kommer så den fælde næsten alle falder i. LinkedIn åbner links i sin egen in-app browser på mobilen, og den sender ikke altid en brugbar henviser videre. Resultatet er at en pæn del af LinkedIn-trafikken lander som direkte trafik i Google Analytics 4, og at den samme person tæller som to brugere, hvis de senere kommer tilbage i deres rigtige browser. Uden UTM-parametre ser det ud som om LinkedIn ikke sender nogen trafik overhovedet. Google beskriver opsætningen af kampagneparametre i Analytics Hjælp, og det er fem minutters arbejde at få sat op.
Når linkene er mærket, kigger jeg på tre ting i Analytics: antal sessioner fra hver af de to kilder, gennemsnitlig engagementstid, og om der kommer konverteringer ud af det. Er engagementstiden under 15 sekunder, er landingssiden eller målretningen problemet, ikke LinkedIn. Hvordan du kommer i gang med målingen fra bunden, har jeg skrevet om i guiden til opsætning af Google Analytics 4.
Giv målingen 90 dage. LinkedIns tal for besøgende opdateres med et par dages forsinkelse, og i B2B går der ofte seks til otte uger fra første sidevisning til en henvendelse. Vurderer du efter tre uger, måler du på støj.
Det jeg gør hos mine kunder, er at lave en fast månedsoversigt med fem linjer: unikke besøgende, sidevisninger, knapklik, sessioner fra de to UTM-kilder og antal henvendelser. Fem minutters arbejde, og efter tredje måned kan man se et mønster. Den rutine og resten af tankegangen bag har jeg samlet i min gennemgang af webanalyse for mindre virksomheder.
- Under Besøgende ser du jobfunktion og virksomhedsstørrelse, og det fortæller om annoncerne rammer den rigtige type virksomhed.
- Forholdet mellem unikke besøgende og sidevisninger afslører om folk klikker videre eller går igen efter forsiden.
- Knapklik er et selvstændigt tal, og få klik peger som regel tilbage på banner og tagline.
- UTM-parametre på profil-linket og på knappen er det eneste der skiller organisk LinkedIn-trafik fra annoncetrafik.
- LinkedIns in-app browser sender en del trafik videre som direkte trafik i Google Analytics 4, så uden UTM-mærkning ser kilden tom ud.
- Vurder først efter 90 dage, for der går typisk seks til otte uger fra første besøg til henvendelse i B2B.
Skal vi tage en snak?
Tag en uforpligtende snak om hvor du står. Du går fra samtalen med mindst tre konkrete ting du kan gøre.
Skriv til mig