Bestyrelsesansvar: Hvad du hæfter for når du siger ja til en bestyrelsespost

1. Bestyrelsesansvar er mere personligt end de fleste tror

Jeg møder jævnligt ejere og ledere, der har sagt ja til en bestyrelsespost uden rigtig at have tænkt over hvad det egentlig betyder juridisk og økonomisk. Ikke fordi de er uansvarlige, men fordi ingen nogensinde har forklaret dem det ordentligt. Man siger ja, man sætter sig om bordet, man bidrager med sin erfaring og sine synspunkter, og så tror man at det var det. Det er det ikke.

Bestyrelsesansvar er ikke et abstrakt begreb forbeholdt store børsnoterede selskaber med juridiske afdelinger og compliance-chefer. Det gælder lige så meget i den lille håndværksvirksomhed, det lokale holdingselskab og den familieejede produktionsvirksomhed med 25 ansatte. Og det er personligt. Det betyder at du som enkeltperson kan stå med regningen, hvis noget går galt og du som bestyrelsesmedlem burde have handlet anderledes eller hurtigere.

I denne artikel gennemgår jeg, hvad bestyrelsesansvar reelt dækker over. Jeg ser på erstatningsansvar, strafansvar og hvad der sker ved konkurs. Jeg giver konkrete eksempler på hvornår ansvaret rent faktisk aktiveres, forklarer forskellen på kollektivt og individuelt ansvar, og afslutter med hvornår det giver mening at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring og søge ekstern hjælp.

Jeg er ikke jurist. Det skal du have for øje. Men jeg har siddet i bestyrelser, jeg har set hvad der sker når tingene går skævt, og jeg rådgiver virksomhedsejere og ledere, der navigerer i netop denne verden. Mit mål er at give dig en klar og ærlig forståelse, så du ved hvad du har sagt ja til og kan handle derefter.

Derfor er det relevant for dig som ejer eller leder

Hvis du ejer en virksomhed og selv sidder i bestyrelsen, er det måske det mest relevante du kan læse i dag. Mange ejere betragter bestyrelsen som en formsag, et krav fra revisor eller banken, og sidder reelt alene om bordet. Men den organisatoriske konstruktion ændrer ikke på ansvaret. Du hæfter stadig som bestyrelsesmedlem for de beslutninger, der træffes eller undlades.

Og hvis du er blevet inviteret ind i en ekstern bestyrelse, enten som professionelt bestyrelsesmedlem, som rådgiver eller som branchemæssig ressource, er det endnu vigtigere at forstå rammen. For her har du typisk mindre kontrol over det der foregår til daglig, men stadig et ansvar for at reagere hvis du ser noget som ikke er rigtigt.

Jeg har skrevet mere grundlæggende om hvad bestyrelsesarbejde indebærer i min artikel om introduktion til bestyrelsesarbejde, som er et godt sted at starte hvis du er helt ny til emnet. Her går jeg et lag dybere og ser specifikt på ansvarsaspektet.

Pointen er enkel: Bestyrelsesansvar er reelt, det er personligt, og det kan have alvorlige konsekvenser. Jo bedre du forstår det, jo bedre kan du beskytte dig selv og bidrage konstruktivt til den virksomhed du sidder i bestyrelse for.

Hvad du får ud af at læse denne artikel

Du får en klar forståelse af de tre primære ansvarsformer: erstatningsansvar, strafansvar og hæftelse ved konkurs. Du får konkrete eksempler på hvornår disse aktiveres, og du får et realistisk billede af forskellen på det kollektive ansvar bestyrelsen bærer samlet set og det individuelle ansvar du bærer som enkeltperson.

Undervejs peger jeg på de situationer, jeg oftest ser skabe problemer i praksis. Ikke for at skræmme dig, men fordi viden er det bedste forsvar. En bestyrelse der forstår sit ansvar handler bedre, reagerer hurtigere og træffer mere gennemtænkte beslutninger. Det gavner virksomheden, ledelsen, ejerne og alle andre interessenter.

Og afslutningsvis ser jeg på de to ting der oftest overses: bestyrelsesansvarsforsikringen og den eksterne rådgivning. Hvornår er de nødvendige? Hvornår er de unødvendige? Det forsøger jeg at give dig et ærligt svar på.

2. Hvad er bestyrelsesansvar og hvem er omfattet

Bestyrelsesansvar er det juridiske og etiske ansvar, som et bestyrelsesmedlem påtager sig ved at acceptere en post i en virksomheds bestyrelse. Det er forankret i selskabsloven og dansk retspraksis, og det betyder kort sagt at du som bestyrelsesmedlem forventes at handle omhyggeligt, loyalt og i selskabets interesse. Gør du det ikke, og opstår der skade som følge af dine handlinger eller undladelser, kan du holdes personligt ansvarlig.

Det lyder måske som noget der kun sker andre. Men det sker. Jeg har set sager hvor bestyrelsesmedlemmer er endt med at skulle betale erstatning ud af egen lomme, fordi de ikke reagerede tilstrækkeligt på tidlige advarsler om virksomhedens økonomi. Det er ikke undtagelserne der bekræfter reglen. Det er hvad der sker når ansvaret ikke tages alvorligt.

Ansvaret gælder alle bestyrelsesmedlemmer uanset om du er formand, næstformand eller menigt medlem. Det gælder professionelle bestyrelsesmedlemmer, det gælder medarbejdervalgte repræsentanter, og det gælder ejere der selv sidder i bestyrelsen. Titlen og baggrunden er ikke afgørende. Det afgørende er at du har accepteret rollen og dermed ansvaret.

Det centrale spørgsmål i vurderingen af ansvar er typisk: Handlede bestyrelsesmedlemmet som en fornuftig og omhyggelig person ville gøre i samme situation? Det er en skønsmæssig vurdering, men den tager udgangspunkt i hvad du vidste, hvad du burde have vidst, og hvad du konkret foretog dig eller undlod at gøre.

Hvem er formelt set bestyrelsesmedlem

Det er vigtigt at have styr på hvem der formelt set er bestyrelsesmedlem, for det er den formelle registrering der som udgangspunkt afgør hvem der er ansvarlig. Hvis du er registreret i Erhvervsstyrelsen som bestyrelsesmedlem, er du encompassed af ansvaret. Det gælder selv om du i praksis ikke deltager aktivt i møderne, ikke har modtaget relevante oplysninger eller ikke har underskrevet noget konkret.

Det er faktisk et af de punkter jeg oftest oplever er overset. Nogen siger ja til at sidde med i bestyrelsen som en venlighed, dukker op til tre møder om året, og er i øvrigt ikke involveret i noget. Men hvis det firma siden hen kører galt og der opstår erstatningssager, er de registrerede bestyrelsesmedlemmer dem der kigges på. Passivitet er ikke et forsvar.

Omvendt gælder, at man kan have reel indflydelse på en virksomheds beslutninger uden at være formelt registreret som bestyrelsesmedlem. I de tilfælde taler man om såkaldt faktisk ledelse, og her kan ansvaret i visse situationer udvides til at ramme personer der ikke formelt set sidder i bestyrelsen, men reelt har truffet ledelsesmæssige beslutninger. Det er et mere kompliceret spørgsmål, men det viser at ansvar ikke kun handler om registreringer.

Ansvaret begynder fra dag ét

Ansvaret starter den dag du accepterer posten og bliver registreret. Ikke den dag noget går galt. Det betyder at du fra første bestyrelsesmøde er forpligtet til at sætte dig ind i virksomhedens situation, stille relevante spørgsmål, kræve at få de nødvendige oplysninger og reagere hvis noget ser bekymrende ud.

Mange nye bestyrelsesmedlemmer bruger de første møder på at lære virksomheden at kende, og det er naturligvis rimeligt. Men det fritage dig ikke fra ansvar i mellemtiden. Hvis der allerede fra start er tegn på alvorlige problemer som du burde have set og reageret på, kan du stå med et ansvar selv om du kun var med fra begyndelsen.

Jeg anbefaler altid at man inden man siger ja til en bestyrelsespost, gennemgår de seneste to til tre års regnskaber, taler med direktøren om virksomhedens aktuelle situation, og afklarer hvilke oplysninger man løbende vil modtage som bestyrelsesmedlem. Det er ikke overdrevent forsigtigt. Det er bare at gøre sit hjemmearbejde.

3. Erstatningsansvar: Hvornår kan du komme til at betale

Erstatningsansvar er den ansvarsform de fleste bestyrelsesmedlemmer møder i praksis, og den der oftest er på spil i de sager jeg hører om fra ejere og ledere. Grundlæggende handler det om at du som bestyrelsesmedlem kan blive pålagt at betale erstatning hvis du ved din handling eller undladelse har påført virksomheden, dens kreditorer eller tredjemand et tab.

Det kræver normalt at tre betingelser er opfyldt. Der skal foreligge en ansvarspådragende handling eller undladelse, dvs. noget du har gjort eller ikke gjort som en omhyggelig person ikke ville have gjort eller undladt. Der skal foreligge et tab, dvs. en konkret økonomisk skade. Og der skal være en årsagsforbindelse, dvs. det skal kunne dokumenteres at dit forhold har ført til tabet.

Det lyder teknisk, og det er det også. Men bag de juridiske formuleringer ligger nogle meget håndgribelige situationer som man godt kan genkende fra det virkelige liv. Det er situationer hvor bestyrelsen har nikket til en strategi uden at stille de rigtige spørgsmål. Hvor man har undladt at reagere på en dårlig likviditetsprognose. Hvor man har godkendt en stor investering baseret på ufuldstændige oplysninger. Eller hvor man har ladet direktøren køre med altfor frit spil for længe uden at følge op.

Erstatningskravet kan rejses af selskabet selv, fx hvis en ny ledelse eller kurator ønsker at gøre bestyrelsesansvar gældende. Det kan rejses af kreditorer. Og det kan i visse tilfælde rejses af aktionærer eller anpartshavere. Det er altså ikke kun i de dramatiske konkursscenarier at det er relevant.

Konkrete eksempler på hvornår erstatningsansvaret aktiveres

Det mest klassiske eksempel er manglende tilsyn med direktøren. Bestyrelsen er ansvarlig for at ansætte og føre tilsyn med direktionen. Hvis direktøren handler i strid med selskabets interesser, fx ved at indgå kontrakter på dårlige vilkår, foretage dispositioner uden mandat eller på anden måde misbruge sin stilling, kan bestyrelsen stå med et ansvar for ikke at have opdaget det i tide.

Et andet typisk eksempel er godkendelse af en transaktion på forkert grundlag. Jeg har hørt om tilfælde hvor bestyrelsen har godkendt køb af en virksomhed eller et aktiv baseret på et præsentationsmateriale der ikke gav det fulde billede, og hvor due diligence processen var utilstrækkelig. Var bestyrelsen for passiv? Stillede de de rigtige spørgsmål? Krævede de uafhængig vurdering? Hvis svaret er nej, kan der opstå et ansvar.

Et tredje eksempel er manglende reaktion på betalingsvanskeligheder. Hvis bestyrelsen modtager regnskabstal der viser at selskabet er på vej mod insolvens, og man ikke reagerer hurtigt nok, fx ved at kræve en handlingsplan, overveje kapitalindskud eller tage stilling til en eventuel rekonstruktion eller opløsning, kan det tælle tungt i en efterfølgende erstatningssag.

Hvad er “tilstrækkelig omhu” som bestyrelsesmedlem

Standarden er som nævnt den omhyggelige og fornuftige person. Men hvad betyder det mere konkret? Det betyder at du stiller spørgsmål ved det du ikke forstår. At du kræver at få det datagrundlag du har brug for til at træffe en beslutning. At du møder op til møderne forberedt. At du siger fra hvis du mener at bestyrelsen er ved at gøre noget forkert. Og at du dokumenterer din stillingtagen hvis du er uenig i en beslutning.

Det sidste er vigtigt. Hvis du som bestyrelsesmedlem er imod en beslutning og siger det, men bliver overstemt, bør du sikre dig at din modstand fremgår af referatet. Det er ikke at løbe fra ansvaret. Det er at dokumentere at du handlede korrekt i situationen. Referater er dit bedste forsvar i en eventuel sag.

Tilstrækkelig omhu kræver ikke at du er ekspert i alt. Du behøver ikke at forstå alle detaljer i et komplekst regnskab. Men du skal vide nok til at stille de rigtige spørgsmål og til at vide hvornår du bør søge ekstern rådgivning. Og du skal reagere når der er noget der ikke ser rigtigt ud. Passivitet er som sagt aldrig et forsvar.

4. Strafansvar: Når det ikke bare handler om penge

Strafansvar er en anden og mere alvorlig dimension af bestyrelsesansvar. Her handler det ikke om erstatning til en skadelidt, men om straf til dig personligt i form af bøde eller i de alvorligste tilfælde fængsel. Det lyder dramatisk, og det er det også. Men det er ikke sciencefiction. Der sker hvert år sager i Danmark hvor bestyrelsesmedlemmer straffes for overtrædelser af selskabslov, skatteregler eller straffelov.

Strafansvar kan opstå i mange situationer. Svindel og bedrageri er oplagte eksempler. Men det kan også opstå ved overtrædelse af oplysningspligter, ved at undlade at indgive konkursbegæring i tide, ved skattesvig, ved overtrædelse af bogføringsloven eller ved ulovlige aktionærlån. Fælles for mange af disse situationer er at bestyrelsen enten aktivt har medvirket til det ulovlige eller har undladt at gribe ind selv om de burde have vidst bedre.

Det er her det for alvor gælder om at have styr på hvad der foregår i virksomheden. En bestyrelse der ikke modtager ordentlige rapporter, der ikke kræver forklaringer på uregelmæssigheder i regnskaberne, eller der tillader direktionen at køre uden tilsyn, sætter sig selv i en sårbar position. Ikke nødvendigvis fordi de er uærlige, men fordi de har skabt en struktur der kan bruges til ulovligheder og som de burde have forhindret.

Hvornår kan bestyrelsesmedlemmer straffes

Det typiske strafferetlige scenarie for bestyrelsesmedlemmer handler om medvirken. Altså at man enten direkte har deltaget i noget ulovligt, eller at man har medvirket ved at sætte rammen for det eller undlade at forhindre det. Medvirken behøver ikke at være aktiv. Passiv accept kan i visse situationer være tilstrækkeligt.

Et konkret eksempel er den situation hvor selskabet ikke indbetaler kildeskat eller moms, og dette fortsætter over længere tid. Bestyrelsen burde have vidst det, fordi de modtog regnskabsrapporter der viste at skattegælden voksede. Hvis bestyrelsen ikke handlede, kan anklagemyndigheden i visse tilfælde argumentere for at de var medvidende og ikke reagerede. Det kan medføre bødestraf.

Et andet eksempel er ulovlige aktionærlån. Det er direkte forbudt at yde lån til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i et kapitalselskab, med visse undtagelser. Hvis bestyrelsen godkender eller er bekendt med sådanne lån uden at gribe ind, kan det udløse strafansvar. Jeg har set dette gå galt i familieejede virksomheder, hvor ejer og bestyrelse er den samme person eller tæt forbundne familiemedlemmer, og hvor man ikke har haft styr på de formelle regler.

Forsætlig og uagtsom handling

I strafferetten skelner man typisk mellem forsætlige og uagtsomme handlinger. Forsæt betyder at du vidste hvad du gjorde og handlede med vilje. Uagtsomhed betyder at du burde have vidst bedre men ikke tog de nødvendige forholdsregler. Begge kan medføre straf, men strafniveauet er normalt lavere ved uagtsomhed.

Det er værd at bemærke at du ikke behøver at have haft personlig vinding som motiv for at pådrage dig strafansvar. Det er heller ikke et krav at du selv har udført den ulovlige handling. Hvis du som bestyrelsesmedlem har set tegn på noget ulovligt og ikke reageret, kan det være tilstrækkeligt til at du anses for medansvarlig.

Jeg vil ikke male fanden på væggen, for langt de fleste bestyrelsesmedlemmer i danske SMV-er agerer med de bedste intentioner og gerne med en vis omhu. Men jeg vil gerne understrege at intentioner ikke er nok. Du skal kende reglerne, du skal stille krav til den information du modtager, og du skal reagere når noget ser forkert ud. Det er ikke kompliceret, men det kræver at man tager rollen seriøst.

5. Hæftelse ved konkurs: Hvornår kan du stå personligt med gælden

Konkurs er den situation de fleste frygter mest i forbindelse med bestyrelsesansvar, og med god grund. Når en virksomhed går konkurs, er det kurators opgave at gennemgå selskabets historik og vurdere om der er grundlag for at rejse erstatningskrav mod ledelsen, herunder bestyrelsen. Det er ikke en automatisk proces, men det er heller ikke ualmindeligt at det sker.

Det centrale spørgsmål er: Handlede bestyrelsen forsvarligt i perioden op til konkursen, og reagerede de hurtigt nok da problemerne opstod? Her er timing afgørende. Jo tidligere et selskab viser tegn på at gå mod insolvens, jo hurtigere forventes bestyrelsen at handle. Og jo større tab kreditorerne lider i perioden fra bestyrelsen burde have handlet til konkursen faktisk indtrådte, jo større kan erstatningskravet potentielt blive.

Der er desuden situationer hvor bestyrelsen kan hæfte mere direkte. Det gælder fx hvis bestyrelsen har tilladt selskabet at fortsætte handelen i en periode hvor det var klart insolvent, og dette har forøget tabet for kreditorerne. Det kan være det lokale håndværkerfirma der tager nye ordrer ind i de måneder hvor alle signalerne siger at det er ved at gå under, og leverandørerne ender med ubetalte fakturaer.

Hvornår er man for sen med at reagere

Dette spørgsmål er et af de sværeste i hele feltet, og det er også det der oftest skaber problemer for bestyrelsesmedlemmer. Der er ikke et præcist tidspunkt der definerer hvornår man er for sen. Det er en vurdering baseret på hvad bestyrelsen vidste og hvornår de vidste det.

Men der er typisk nogle klare varsler man bør reagere på. Vedvarende negativt driftsresultat over flere kvartaler. En egenkapital der er ved at blive negativ. Manglende evne til at betale leverandører til tiden. Bank der trækker kredit tilbage eller skærper betingelserne. Revisor der udtrykker forbehold i revisorpåtegningen. Disse er alle konkrete signaler der burde udløse aktiv stillingtagen fra bestyrelsen.

Aktiv stillingtagen betyder ikke nødvendigvis at man straks melder selskabet til skifteretten. Det kan betyde at bestyrelsen beder direktionen om en likviditetsplan, at man indkalder til ekstraordinært møde, at man vurderer om der er mulighed for kapitalindskud, eller at man søger ekstern rådgivning. Dokumentér at I har taget problemet alvorligt og handlet på det. Det er dit forsvar.

Kurators rolle og undersøgelse af bestyrelsen

Når en virksomhed går konkurs, udpeger skifteretten en kurator. Kurators opgave er at maksimere udlodningen til kreditorerne, og det indebærer at gennemgå alle væsentlige dispositioner de seneste år inden konkursen. Kurator kigger på om der er foretaget ulovlige udlodninger, om der er gennemført mistænkelige transaktioner med nærtstående parter, og om bestyrelsen har forsømt sine pligter.

Hvis kurator finder grundlag for det, kan der rejses sag mod bestyrelsen på vegne af konkursboet. Det er en civil sag, ikke nødvendigvis en straffesag, men den kan ende med at bestyrelsesmedlemmerne skal betale erstatning til boet og dermed til kreditorerne. Beløbene kan i alvorlige sager være meget store.

Jeg vil anbefale alle der sidder i en bestyrelse for en virksomhed med stramme marginaler eller strukturel gæld, at sætte sig ned og læse det seneste årsregnskab grundigt. Ikke som regnskabsekspert, men som bestyrelsesmedlem. Hvad siger egenkapitalen? Hvad er likviditeten? Er der forbehold fra revisor? Spørg direktøren om det. Og søg ekstern rådgivning hvis du er i tvivl om hvad du ser. Det er en langt bedre investering end en erstatningssag.

6. Kollektivt og individuelt ansvar: Hvad er forskellen

En af de misforståelser jeg oftest støder på, er forestillingen om at bestyrelsesansvar er kollektivt, og at man derfor er beskyttet fordi man blot var et af fem bestyrelsesmedlemmer der alle nikkede til den samme beslutning. Det er en farlig fejltagelse. Kollektivt ansvar og individuelt ansvar eksisterer side om side, og de supplerer hinanden på en måde der faktisk kan gøre dit ansvar større end du regner med.

Det kollektive ansvar betyder at bestyrelsen som organ er ansvarlig for de beslutninger der træffes samlet. Alle der stemmer for en beslutning deler ansvaret for konsekvenserne af den. Men det individuelle ansvar kan gå ud over dette. Det aktiveres når et enkelt bestyrelsesmedlem har handlet særligt fejlagtigt, har modtaget oplysninger der forpligtede dem til at handle, eller har haft en specifik rolle eller viden der adskiller dem fra de øvrige.

Forestil dig en situation hvor et bestyrelsesmedlem med finansiel baggrund modtager tal der klart viser at selskabet er insolvent, men undlader at rejse dette på næste bestyrelsesmøde. De øvrige bestyrelsesmedlemmer ved ikke hvad hun ved. Her kan hendes individuelle ansvar være større end de andres, fordi hun sad med en viden hun ikke formidlede og ikke handlede på.

Hvornår gælder kollektivt ansvar

Det kollektive ansvar gælder typisk for de beslutninger bestyrelsen træffer samlet. Det handler om godkendelse af årsregnskab, vedtagelse af strategi og budget, ansættelse og afskedigelse af direktøren, og andre formelle beslutninger der er registreret i referaterne. Her er alle der stemte for beslutningen som udgangspunkt med i ansvaret.

Det kollektive ansvar gælder også for det tilsyn bestyrelsen er forpligtet til at føre med direktionen. Hvis dette tilsyn har været utilstrækkeligt som kollektiv opgave, og det har ført til tab, hæfter bestyrelsen samlet for det.

Men bemærk at det kollektive ansvar ikke beskytter dig mod det individuelle. Det er additivt, ikke eksklusivt. Du kan sagtens have et individuelt ansvar oveni det kollektive, og omvendt kan du reducere dit individuelle ansvar ved at dokumentere din modstand mod en beslutning, selv om du alligevel hæfter kollektivt for den.

Hvornår opstår individuelt ansvar

Individuelt ansvar opstår i situationer der er knyttet til dig som enkeltperson snarere end til bestyrelsen som helhed. Det kan være fordi du har en specifik rolle, fx som formand, som revisor i bestyrelsen, som økonomiansvarlig, der giver dig særlige pligter. Det kan være fordi du har haft adgang til oplysninger de andre ikke har haft. Og det kan være fordi du har lavet en konkret fejl eller undladelse der kan isoleres til din person.

Et praktisk eksempel: Bestyrelsesformanden har haft direkte og hyppig kontakt med direktøren og er løbende orienteret om virksomhedens situation. De øvrige bestyrelsesmedlemmer har kun den information der fremlægges på de kvartalsvise møder. Hvis der opstår problemer der burde have udløst handling, kan formandens individuelle ansvar godt være større end de øvrige medlemmers, fordi hun vidste mere og på et tidligere tidspunkt.

Det er én af grundene til at jeg anbefaler, at man som bestyrelsesmedlem holder tungen lige i munden i relation til hvad man ved og hvad man gør med den viden. Viden forpligter. Og dokumentation af at du reagerede på din viden, er dit bedste forsvar. Jeg har skrevet mere om bestyrelsens rolle og ansvar i min artikel om introduktion til bestyrelsesarbejde, som giver en god helhedsforståelse af rammen.

7. Bestyrelsesansvarsforsikring: Hvornår giver det mening

En bestyrelsesansvarsforsikring, som på engelsk hedder Directors and Officers Insurance eller D&O Insurance, er en forsikring der dækker bestyrelsesmedlemmers personlige erstatningsansvar. Den dækker typisk de omkostninger der er forbundet med at forsvare sig mod et krav, og den kan dække selve erstatningen op til en vis grænse. Det er ikke en forsikring der dækker alt, og den dækker aldrig strafansvar eller forsætlige ulovligheder. Men for mange bestyrelsesmedlemmer er den et relevant sikkerhedsnet.

Spørgsmålet er bare hvornår det giver mening. Og svaret afhænger af en række faktorer: Virksomhedens størrelse og kompleksitet, branchen den opererer i, virksomhedens finansielle situation, og ikke mindst din personlige økonomi og risikovilje. For et bestyrelsesmedlem i en stabil og velkonsolideret familievirksomhed med tre ansatte og solid egenkapital er behovet en anden end for et bestyrelsesmedlem i en vækstvirksomhed der er afhængig af ekstern finansiering og opererer med høj gearing.

Jeg ser oftere og oftere at professionelle bestyrelsesmedlemmer kræver at selskabet tegner en D&O-forsikring som betingelse for at sige ja til posten. Det er ikke paranoia. Det er fornuftig risikostyring. Og det er et tegn på at man tager sit ansvar alvorligt nok til at ville beskytte sig ordentligt imod det.

Hvad dækker forsikringen typisk

En standard bestyrelsesansvarsforsikring dækker typisk det personlige erstatningsansvar der opstår som følge af en påstået fejlagtig handling eller undladelse i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Det dækker sagsomkostninger, advokatudgifter og selve erstatningssummen op til forsikringens maksimum. Mange forsikringer dækker også de omkostninger der er forbundet med undersøgelser og myndighedsprocedurer.

Det der typisk ikke er dækket er forsætlig svindel eller ulovligheder som forsikringstageren kendte til og alligevel gennemførte. Det er ikke overraskende. Ingen forsikringsselskab vil dække forsætlig kriminalitet. Og det er heller ikke det forsikringen er beregnet til. Den er til de situationer hvor du som bestyrelsesmedlem har handlet i god tro men alligevel er endt i en sag.

Det er værd at gennemlæse forsikringsbetingelserne grundigt, gerne med juridisk bistand, inden man tegner den. Dækningsomfang, selvrisiko, maksimum og undtagelsesklausuler varierer meget fra forsikring til forsikring. En billig D&O-forsikring der ikke dækker de situationer der er relevante for din virksomhed, er pengene spildt.

Hvornår bør du søge ekstern rådgivning

Ekstern rådgivning giver mening i flere situationer. Inden du siger ja til en bestyrelsespost i en virksomhed du ikke kender godt, er det fornuftigt at gennemgå virksomhedens økonomi og juridiske status med en uafhængig rådgiver. Det behøver ikke at være dyrt, men det kan spare dig for meget ubehag.

Ekstern rådgivning er også relevant når du som bestyrelsesmedlem ser tegn på alvorlige problemer og er i tvivl om din pligt til at handle. En jurist med speciale i selskabsret kan hjælpe dig med at vurdere hvad du er forpligtet til, og hvad du bør gøre. Det er bedre at spørge én gang for meget end at lande i en sag fordi du ikke vidste hvad du skulle gøre.

Og endelig: Hvis der allerede er rejst et krav mod dig som bestyrelsesmedlem, bør du søge juridisk bistand med det samme. Ikke om et par uger. Med det samme. En erfaren erhvervsadvokat kan hjælpe dig med at forstå kravets grundlag, vurdere dine muligheder og sikre at din sag håndteres korrekt fra starten. Det er ikke tidspunktet for at spare på advokatomkostningerne.

8. Hvad du konkret kan gøre for at beskytte dig selv

Det er én ting at forstå hvad bestyrelsesansvar er. Det er noget andet at handle på den forståelse. Og det er her mange bestyrelsesmedlemmer falder. De ved godt at ansvaret eksisterer, men de lader hverdagen og bestyrelsesmødernes rutinepræg tage over, og de handler ikke proaktivt for at beskytte sig selv og selskabet.

Jeg har set mange bestyrelsesmedlemmer i SMV-er der sidder med en ubevidst forventning om at revisor, advokat eller direktøren nok skal sige til hvis der er noget galt. Den forventning er forkert. Revisor er der for at revidere regnskaberne, ikke for at passe på dig. Advokaten er der når du ringer. Direktøren har sine egne interesser. Det er dit ansvar at passe på dig selv.

Det gode er at der er konkrete og enkle ting du kan gøre for at stå stærkere. De kræver ikke juridisk ekspertise, og de koster ikke store summer. De kræver primært at du tager rollen seriøst og bruger en smule tid på at gøre det rigtigt.

Fem ting du kan gøre fra i dag

For det første: Læs referaterne grundigt og ret dem hvis de ikke afspejler det der rent faktisk skete på mødet. Referater er dokumentation, og de er dit primære forsvar i en eventuel sag. Hvis du var imod en beslutning, skal det stå i referatet.

For det andet: Kræv at få de rigtige rapporter. Du bør som minimum modtage kvartalsvis likviditetsoversigt, opdateret resultatopgørelse og en statusrapport fra direktionen. Hvis du ikke får det, spørg om det. Og bliv ved med at spørge til du får det.

For det tredje: Stil de ubehagelige spørgsmål. Hvis noget ser underligt ud i regnskaberne, er det ikke uhøfligt at spørge. Det er din pligt. En god direktør og en sund virksomhed kan svare på de spørgsmål. Kan de ikke, er det i sig selv et signal.

For det fjerde: Sæt dig ind i virksomhedens væsentligste juridiske rammer. Du behøver ikke at kende selskabsloven kapitel for kapitel, men du bør vide noget om reglerne for ulovlige lån, pligten til at indgive konkursbegæring og forbudet mod at handle i strid med selskabets interesser.

For det femte: Overvej forsikring. Spørg selskabets ledelse om der er tegnet en D&O-forsikring. Hvis ikke, tag stilling til om det er relevant at kræve det som betingelse for din fortsatte deltagelse. Det er en legitim og fornuftig anmodning.

Sig fra i tide og dokumentér det

Noget af det mest effektive du kan gøre er at sige fra i tide og dokumentere at du gør det. Hvis du er uenig i en beslutning, sig det højt og sørg for at det fremgår af referatet. Hvis du mener at bestyrelsen bør handle på en bekymrende situation, fremsæt et konkret forslag og lad det komme til afstemning.

Det er ikke at løbe fra sit ansvar. Det er at udøve det. En bestyrelse fungerer bedst når alle medlemmer er aktive, kritiske og villige til at udfordre hinanden. Og dokumentationen af at du har gjort det, er det der i en eventuel sag kan vise at du handlede omhyggeligt og i god tro.

Afslutningsvis vil jeg sige det direkte: Bestyrelsesansvar er et reelt ansvar med reelle konsekvenser. Det er ikke noget man skal skræmmes væk fra, men det er heller ikke noget man skal undervurdere. Jo bedre du forstår det, jo bedre kan du udøve din rolle på en måde der gavner virksomheden og beskytter dig selv. Og det er vel det der er meningen med en god bestyrelse.

9. FAQ: Ofte stillede spørgsmål om bestyrelsesansvar

Bestyrelsesansvar rejser mange spørgsmål, og det er der god grund til. Ansvaret er personligt, kan have alvorlige økonomiske konsekvenser, og mange af de misforståelser der eksisterer, kan vise sig at være kostbare.

Nedenfor har vi samlet svar på de spørgsmål vi oftest møder fra bestyrelsesmedlemmer uanset om du lige har accepteret din første bestyrelsespost eller har siddet i bestyrelsen i årevis.

Kan jeg som bestyrelsesmedlem hæfte personligt selv om virksomheden er et anpartsselskab?

Ja, det kan du. Hæftelsesstrukturen i et ApS beskytter som udgangspunkt kapitalejerne mod personlig hæftelse, men det gælder ikke bestyrelsesmedlemmernes ansvar for egne fejl og undladelser. Bestyrelsesansvar er personligt uanset selskabsformen.

Hvad sker der hvis jeg bare siger ja og ikke deltager aktivt?

Passivitet er ikke et forsvar. Hvis du er registreret som bestyrelsesmedlem og undlader at deltage, stille spørgsmål eller reagere på problemer, kan du stadig holdes ansvarlig. Ansvaret starter den dag du accepterer posten og stopper den dag du formelt udtræder.

Hvornår bør jeg trække mig fra en bestyrelsespost?

Hvis du ser alvorlige problemer der ikke reageres på, hvis du gentagne gange ikke får den information du har brug for, eller hvis du grundlæggende er uenig i den retning virksomheden tager uden at din stemme tæller, er udtræden en reel mulighed. Dokumentér din udtræden og dine begrundelser skriftligt. Vær opmærksom på at udtræden ikke med tilbagevirkende kraft fjerner ansvar for perioden inden du trådte ud.

Dækker D&O-forsikringen altid mine omkostninger?

Ikke nødvendigvis. D&O-forsikringer har typisk undtagelser for forsætlige ulovligheder, og dækningens omfang afhænger af de konkrete forsikringsbetingelser. Selvrisiko og maksimumgrænser varierer. Læs betingelserne grundigt og søg rådgivning hvis du er i tvivl om hvad der er dækket i din specifikke situation.

Er bestyrelsesformanden mere ansvarlig end de øvrige bestyrelsesmedlemmer?

Formelt set er ansvarsgrundlaget det samme for alle bestyrelsesmedlemmer. Men formandens rolle indebærer typisk tættere kontakt med direktøren og et særligt ansvar for at sikre at bestyrelsen fungerer korrekt og modtager den rette information. Det kan i praksis betyde at formanden har et større individuelt ansvar i visse situationer end de øvrige medlemmer.

Hvad gør jeg hvis der allerede er rejst et krav mod mig?

Søg juridisk bistand med det samme. Kontakt en erhvervsadvokat med erfaring i selskabsret og tag alle relevante dokumenter med: referater, korrespondance, regnskaber og alt hvad der kan belyse din rolle og dine handlinger. Jo hurtigere du handler, jo bedre udgangspunkt har du for at forsvare dig.

Kan man undgå bestyrelsesansvar ved at tilkendegive at man er passiv observatør?

Nej. Det afgørende er ikke hvad du kalder din rolle, men hvad der formelt er registreret. Hvis du er registreret som bestyrelsesmedlem, har du ansvaret der følger med. En uformel aftale om at du blot er observatør ændrer ikke på det juridiske ansvar.

Dette indlæg er skrevet af Simon Grevang og er blevet redigeret med hjælp fra AI. Det faglige indhold, erfaringerne og vurderingerne er mine egne. AI er brugt som redskab til struktur og sproglig bearbejdning.