Sådan bygger du LinkedIn Lead Gen Forms der giver leads sælgerne gider ringe til

Hvad er en LinkedIn Lead Gen Form, og hvornår slår den en landingsside?

En LinkedIn Lead Gen Form er en formular der åbner som et lag oven på LinkedIn, med navn, e-mail, stilling og firma hentet direkte fra brugerens profil. Den slår en landingsside når tilbuddet kan afgøres på to sekunder og folk sidder på mobilen i en kø et sted.

Teknisk sker der det, at brugeren klikker på din annonce og aldrig forlader LinkedIn. Formularen folder sig ud i appen eller i browseren, felterne står allerede udfyldt, og der mangler kun et tryk på knappen. Bagefter får brugeren en takkeskærm med et link, og du får leadet liggende i Campaign Manager.

Det lyder som en lille detalje. Det er det ikke. Du fjerner tre ting på én gang: indlæsningstid på dit eget site, risikoen for at mobilsiden ser mærkelig ud, og de tolv sekunder det tager at taste en e-mailadresse med tommelfingrene i en bus.

Til gengæld giver du afkald på noget. Ingen besøgende på dit site. Ingen adfærdsdata. Ingen mulighed for at se om personen scrollede hele vejen ned eller kiggede på priserne bagefter. Du får et navn og et firma, og så er den samtale slut indtil nogen ringer.

Hovedguiden om leadgenerering stiller spørgsmålet om hvornår de to formater hver især giver mening. Her går jeg videre i det praktiske og fortæller hvordan jeg selv vælger.

Hvordan fungerer forudfyldningen helt konkret?

LinkedIn tager de oplysninger brugeren selv har lagt ind på sin profil og skriver dem ind i formularen. Vælger du feltet for arbejdsmail, henter LinkedIn den mail brugeren har registreret, ikke en mail de skriver i farten. Vælger du stillingsbetegnelse, får du den titel der står på profilen.

Det har to konsekvenser der trækker i hver sin retning. Den gode er at data er renere end noget du selv kan få folk til at taste. Ingen stavefejl i firmanavnet, ingen "asdf@asdf.dk" fra en der bare ville have whitepaperet. Den mindre gode er at data er præcis så opdateret som brugerens profil er. En salgschef der skiftede job i marts og ikke har rettet sin profil, lander hos dig med forrige arbejdsgiver på.

Brugeren kan rette felterne inden afsendelse, men næsten ingen gør det. Det er hele pointen med formatet, og det er også dets svaghed. Du køber hastighed og betaler med lidt præcision.

Et par ting er værd at vide inden du bygger den første. Takkeskærmen kan indeholde et link, så du kan sende folk videre til materialet med det samme i stedet for at vente på en mail. Du kan tilføje dine egne spørgsmål ud over profilfelterne. Og formularen kan genbruges på tværs af flere annoncer, hvilket betyder at du kan teste annoncebilleder uden at bygge formularen forfra. LinkedIns egen dokumentation ligger i hjælpecentret til Campaign Manager.

Hvornår er en landingsside det rigtige valg alligevel?

Når køberen skal overbevises før han afleverer noget. Sælger du et produkt til 40.000 kroner om året, og modtageren aldrig har hørt om dig, så er to sekunder ikke nok. Der skal stå noget om hvem du er, hvad det koster, hvem der ellers bruger det, og hvorfor man skulle tro på dig. Det rummer en formular i et lag ikke.

Den anden situation er når du har brug for adfærdsdata. Skal du bruge remarketing, se hvilke sider folk besøger bagefter, eller måle hvor langt ned på siden de læser, så skal trafikken ind på dit eget domæne. Et lead fra en Lead Gen Form efterlader ingen spor hos dig, og du kan ikke efterfølgende lave en målgruppe af folk der kiggede men ikke udfyldte.

Min tommelfingerregel ser sådan her ud. Kan tilbuddet forstås i én sætning, og er det gratis eller uforpligtende, bruger jeg Lead Gen Form. Kræver tilbuddet forklaring, eller er der et prisskilt med i spillet, bygger jeg en landingsside og sender trafikken derhen.

Et regneeksempel på hvorfor afvejningen ikke er indlysende. Siger vi at Lead Gen Form giver dig dobbelt så mange leads for det samme budget, men at kun hver fjerde er relevant, mens landingssiden giver halvt så mange hvor hver anden er relevant, så ender I på det samme antal brugbare leads. Forskellen er at sælgeren i det første tilfælde skal ringe fire gange for at finde ét og i det andet to gange. Det er den regel jeg vil have svar på inden jeg vælger format, og svaret afhænger af hvad en sælgertime koster hos jer.

Hvilke felter skal med i formularen, og hvilke skader mere end de gavner?

Fire til fem felter. Navn, arbejdsmail, firmanavn, jobtitel og ét spørgsmål du selv stiller. Alt derudover koster udfyldelser uden at gøre leadet bedre. Telefonnummer er det dyreste felt du kan tilføje, fordi det sjældent ligger på profilen og tvinger brugeren til at taste det selv.

LinkedIn deler felterne op i grupper: kontaktinfo, jobdata, firmadata, uddannelse og dine egne spørgsmål. Forskellen på dem handler ikke om hvor vigtige de er for dig, men om hvor meget arbejde de giver brugeren.

Navn, mail, jobtitel, firmanavn, land og by trækkes direkte fra profilen og står udfyldt når formularen åbner. Brugeren skal bare se dem og trykke send. Telefonnummer, uddannelse, kønsangivelse og alt du selv formulerer er blanke felter. Dem skal der tastes i, og hvert tastefelt æder en del af den fordel du købte formatet for.

Min tommelfingerregel er at forudfyldte felter er gratis og manuelle felter er dyre. Du kan tage alle de gratis du vil. Du skal kun tage ét dyrt, og det skal være det der sorterer bedst.

Hvorfor koster telefonnummer så meget?

LinkedIn henter telefonnummer fra profilens kontaktoplysninger, og de færreste danskere har lagt deres nummer derind. Det betyder at feltet for langt de fleste står tomt, og brugeren skal finde tastaturet frem midt i en formular han troede var et enkelt tryk.

Det er præcis dér, folk falder fra. De åbnede formularen fordi de så ordet "forudfyldt" i hovedet, og så bliver de alligevel bedt om at arbejde.

Samtidig er telefonnummer det felt sælgeren brokker sig mest over at mangle. Så du står i en reel afvejning: færre leads med nummer, eller flere leads hvor sælgeren selv skal lede efter nummeret på firmaets hjemmeside.

Min vurdering efter at have kørt det begge veje: tag telefonnummeret med, hvis tilbuddet er tungt nok til at bære det. En demo, en gennemgang, et møde. Der forventer folk alligevel at blive ringet op, og de der ikke vil ringes op, er de leads sælgeren alligevel ikke skal bruge tid på. Lad det være, hvis tilbuddet er en guide, en rapport eller noget andet man bare downloader. Der er nummeret ren friktion uden gevinst, og du kan oftest finde omstillingen selv i løbet af tyve sekunder.

Vil du se hvordan den afvejning hænger sammen med budget, målgruppe og de øvrige annonceformater, har jeg samlet det hele i min gennemgang af LinkedIn annoncering for B2B.

Hvilket spørgsmål skal du selv stille?

Ét. Og det skal være multiple choice, ikke fritekst.

Et multiple choice-spørgsmål om behov eller tidshorisont er den bedste filtreringsmekanisme formatet har. Det koster brugeren to sekunder, det kan ikke besvares med vrøvl, og svaret kan sælgeren bruge direkte i sin åbning. Samtidig kan du segmentere på det bagefter og se hvilke svar der bliver til salg.

Et godt spørgsmål lyder: "Hvornår skal løsningen være på plads?" med svarmulighederne inden for tre måneder, om et halvt til et helt år, senere, ved ikke endnu. Nu ved sælgeren hvem han ringer til først, og du ved hvilke annoncer der trækker folk med reelt behov.

Et andet der virker: "Hvor mange ansatte er I?" i intervaller. Simpelt, men det sorterer enmandsvirksomhederne fra, hvis dit produkt først giver mening fra femten ansatte.

Et dårligt spørgsmål lyder: "Beskriv kort jeres nuværende udfordring." Det er fritekst, det kræver at brugeren tænker og formulerer sig på en telefon i bussen, og du får enten "ved ikke" eller en tom linje. LinkedIn tillader frivillige felter, men et fritekstfelt gør alligevel formularen tungere at se på.

Vær desuden opmærksom på hvad du beder om. Felter som køn, alder og uddannelse er persondata du skal have en grund til at behandle, og den grund skal fremgå af din privatlivspolitik, som LinkedIn kræver du linker til i formularen. Datatilsynet har vejledningerne. Den korte version er at du kun indsamler det du bruger, og at du kan forklare hvorfor.

Få viden du kan bruge i din markedsføring

Du får konkrete erfaringer fra arbejdet med danske virksomheder, skrevet så du kan handle på det. Ingen reklame.

Hvad skal du tilbyde for at folk gider aflevere deres data?

Tilbyd noget modtageren kan bruge i denne uge, og som naturligt kræver at I taler sammen. Et tjek, et prisoverslag, en demo eller et møde giver leads en sælger kan ringe til. En guide eller et whitepaper giver billige leads og tomme samtaler, medmindre der ligger et e-mail-flow bagved.

Tilbudsteksten i formularen er ikke pynt. Det er dér, modtageren beslutter om det er besværet værd at trykke send. Jeg skriver den altid som en sætning, der både siger hvad man får, og hvad der sker bagefter. For eksempel: Få et prisoverslag på jeres nuværende setup. Vi ringer inden for en arbejdsdag og bruger ti minutter på det.

Det sidste led er vigtigere end folk tror. Når der står i formularen at nogen ringer, så er opkaldet forventet. Når der ikke står noget, opfatter modtageren det som uopfordret salg, selv om han selv har afleveret nummeret for tyve minutter siden.

Hvornår giver et whitepaper mening, og hvornår er det spild?

Et whitepaper, en guide eller en tjekliste er et lavintention-tilbud. Modtageren forpligter sig til ingenting og signalerer ingenting andet end mild nysgerrighed. Det er derfor de konverterer så godt. Jeg ser typisk dobbelt så høj udfyldelsesrate på en guide som på et møde, og det er lige præcis dét tal der narrer folk til at tro, at kampagnen virker.

Problemet opstår dagen efter. Sælgeren ringer til en der hentede en PDF om noget, han måske læste halvdelen af. Der er ingen anledning til samtalen, så sælgeren skal opfinde den selv, og det lyder altid som det er. Efter tredive opkald holder han op med at ringe, og så ligger leadsene i et regneark som dokumentation for, at LinkedIn ikke virker.

Et lavintention-tilbud kan sagtens betale sig, men kun hvis der ligger et e-mail-flow bagved, som varmer folk op over nogle uger, og hvis I har tålmodighed til at vente på de ti procent der melder sig selv. Har I hverken flowet eller tålmodigheden, så spring guiden over og brug pengene på et tilbud, der kræver noget af modtageren. Det koster mere per lead og giver flere møder.

Højintention-tilbuddene har det til fælles, at de kun giver mening hvis modtageren har et aktuelt problem. Et gratis tjek af noget konkret. Et prisoverslag. En demo på en halv time. En samtale om en bestemt opgave. De filtrerer selv, og det er hele pointen.

Hvordan ved du hvilket tilbud der passer til målgruppen?

Ved at tænke på, hvor langt modtageren er i sin overvejelse, og hvor svær han er at få fat i. Jo mere eftertragtet målgruppen er, jo mindre skal du bede om i første træk.

Det var præcis den afvejning i arbejdet for INGENIØR'ne, hvor vi skulle have erfarne ingeniører i dialog. Rekruttering af erfarne ingeniører er både dyrt og kompliceret, og derfor handler det om at fremstå som en attraktiv og spændende arbejdsplads. Vi brugte lead formularer på Facebook til at få potentielle kandidater i dialog, mens Google Ads tog dem, der allerede var langt i overvejelserne om at søge nyt job. To tilbud, to niveauer af parathed, samme målgruppe. Jeg lavede en grundig konkurrentanalyse for at kortlægge de konkurrerende ingeniørvirksomheder i Esbjerg, Kolding, Odense og Aarhus.

Logikken flytter direkte over på LinkedIn. En ingeniør i fast job siger ikke ja til et jobinterview i en annonce. Han siger måske ja til en samtale om, hvad der rører sig. En indkøbschef beder ikke om en demo klokken ni om morgenen, men han beder gerne om et prisoverslag, hvis han alligevel sidder og skal skifte leverandør til foråret.

Hvad må der stå i samtykketeksten?

Det der kommer til at ske, og ikke mere. Beder du om samtykke til nyhedsbrev, skal du sende nyhedsbrev. Beder du om lov til at kontakte vedkommende om en konkret henvendelse, må du gøre præcis det. Du må ikke samle en e-mailliste op under et tilbud om et prisoverslag og så begynde at sende markedsføring ud.

Reglerne om samtykke og markedsføring til e-mail står beskrevet hos Datatilsynet, og de er værd at læse igennem én gang, inden kampagnen går i luften. Skriv samtykketeksten i hele sætninger på dansk, med navnet på jeres virksomhed, og læg et link til jeres privatlivspolitik i formularen. LinkedIn kræver det, og modtageren lægger mærke til om det ser ud som noget, nogen har taget sig af.

Mange glemmer, at modtageren ofte slår virksomheden op lige efter han har trykket send. Derfor er det en god idé at have virksomhedens LinkedIn-side gjort klar, så den understøtter det tilbud annoncen gav. Står der noget andet dér end i formularen, falder troværdigheden inden sælgeren overhovedet har løftet røret.

Hvordan får du leads fra LinkedIn ind i CRM uden at de dør i et regneark?

Leads fra LinkedIn kommer videre på tre måder: en indbygget CRM-integration i Campaign Manager, en webhook via Zapier eller Make, eller manuel CSV-download. De to første leverer leadet på minutter. Den sidste giver typisk 48 timers forsinkelse, og den forsinkelse er dyr.

Der er en hård deadline ovenpå det hele. LinkedIn opbevarer indsendte leads i 90 dage, hvorefter de bliver slettet fra Campaign Manager. Det står i LinkedIns hjælpecenter for annoncører. Glemmer du at hente dem, er de væk, og du har betalt for data du aldrig har set.

Hvilken af de tre veje skal du vælge?

Har du HubSpot, Salesforce, Dynamics eller et af de andre større systemer, så brug den indbyggede integration i Campaign Manager. Du kobler din konto på én gang under Lead Gen Forms, og derefter lander hvert lead i CRM få minutter efter indsendelse. Det er gratis, og det er den eneste af de tre veje hvor der ikke er et ekstra led der kan gå ned uden at nogen opdager det.

Kører du et mindre system, eller har du bygget noget selv, så tag en webhook via Zapier eller Make. Det koster et par hundrede kroner om måneden og en times opsætning, og du får samme hastighed. Fordelen er at du kan lægge logik ind undervejs: afvis gmail-adresser, send en Slack-besked til sælgeren, opret en opgave med deadline. Ulempen er at den fejler stille. Slår LinkedIn forbindelsen fra, eller ændrer du et feltnavn i formularen, så stopper leads bare med at komme ind. Sæt derfor en simpel alarm op: ingen leads i tre dage på en aktiv kampagne, og du får en besked.

Manuel CSV-download bruger jeg kun i testfasen eller på kampagner med under fem leads om ugen. Når nogen skal huske at logge ind, downloade og importere, bliver det i snit gjort hver anden dag. Et lead der bliver ringet op efter 48 timer er et andet lead end det samme menneske to dage tidligere. Vedkommende har nået at skifte fokus, og som regel også at tale med en anden.

Hvad skal med i felt-mappingen så leadet kan bruges af sælgeren?

Her går det galt oftest. Navn, mail og telefon bliver mappet, fordi de er åbenlyse. Resten ryger, og så sidder sælgeren med et navn uden at vide hvor det kommer fra. Han ringer op og siger noget generisk, og modtageren forstår ikke hvorfor han ringer.

Det der skal med ud over kontaktoplysningerne er formularnavnet, kampagnenavnet og dine UTM-parametre. Formularnavnet fortæller hvilket tilbud personen sagde ja til, og det er den eneste oplysning sælgeren har brug for i de første ti sekunder af samtalen. Kampagnenavnet fortæller hvilken målgruppe og hvilket budskab der trak leadet ind, og det er det du skal bruge når du bagefter skal vurdere om kampagnen er pengene værd. UTM'erne sikrer at leadet kan ses i samme rapport som alt andet du laver.

Tilføj også et felt med tidspunktet for indsendelsen og et felt til status. Min vurdering er at de to felter er mere værd end alle de ekstra profiloplysninger LinkedIn kan sende med, for de gør det muligt at se hvor lang tid der går fra indsendelse til første opkald. Når leads kommer ind automatisk og med kilde på, kan du begynde at prioritere dem i stedet for at tage dem i den rækkefølge de ligger. Der er mere om at score leads så salget ringer til de rigtige først, og den øvelse forudsætter at dataene står i CRM og ikke i et regneark på en skrivebordsmappe.

Vil du have mere i indbakken?

Du får konkrete erfaringer fra arbejdet med danske virksomheder, skrevet så du kan handle på det. Ingen reklame.

Hvor hurtigt skal sælgeren ringe, og hvad siger han?

Ring samme arbejdsdag, helst inden for fire timer. Et autosvar skal ud på mail inden for fem minutter med det lovede materiale, og derefter følger tre opkaldsforsøg fordelt over ti dage. Ringer du først efter to dage, møder du en person der har glemt at have udfyldt noget.

Grunden er banal. Folk klikker på LinkedIn i et sekunds ophold mellem to møder, og formularen er udfyldt på forhånd. Det koster dem to tryk. Den slags beslutning sidder ikke fast i hukommelsen ret længe.

Derfor skal de første 24 timer være ens hver gang. Ikke fordi der er magi i tallet, men fordi et fast flow er det eneste der overlever en travl uge hvor sælgeren har messe, sygdom og tre tilbud der skal ud.

Hvordan ser de første 24 timer ud helt konkret?

Det sidste punkt er det der oftest mangler. Uden et sted leadet kan lande, bliver det enten ringet op elleve gange af en frustreret sælger eller glemt helt. Et simpelt flow med fire til seks mails over et kvartal holder kontakten i live uden at koste sælgertid, og det kan sættes op på en eftermiddag. Hvordan den slags flows hænger sammen, har jeg beskrevet i gennemgangen af marketing automation fra første opsætning til færdigt flow.

Hvorfor er et LinkedIn-lead koldere end et lead fra Google Ads?

Min vurdering, efter at have kørt begge dele i mange år, er at forskellen ligger i hvem der tog initiativet. Et lead fra Google har selv skrevet et problem ind i et søgefelt. Vedkommende havde et behov, før din annonce dukkede op. Et LinkedIn-lead så en annonce midt i et feed og syntes tilbuddet lød fornuftigt.

Begge to lander som "nyt lead" i CRM med samme farve. Det er dér, det går galt. Sælgeren ringer op med samme åbning som til en Google-forespørgsel og bliver mødt af en der ikke rigtig kan huske noget. Så konkluderer han at kvaliteten er dårlig, og kampagnen bliver lukket efter tre uger.

Løsningen er ikke at jage bedre leads, men at give LinkedIn-leads deres egen kilde og deres egen åbning. Jeg sætter altid kildefeltet til kampagnenavnet, ikke bare "LinkedIn", så sælgeren kan se præcis hvilket tilbud personen reagerede på. Det samme gælder målretningen bag kampagnen, for et lead fra en jobtitel-målretning opfører sig anderledes end et fra en firmaliste. Hvordan de to typer adskiller sig, gennemgår jeg i artiklen om LinkedIn målretning mod den rigtige B2B målgruppe.

Hvad skal sælgeren sige i de første ti sekunder?

Han skal nævne tilbuddet ved navn og give personen en vej ud. Ikke et spørgsmål om behov, ikke en præsentation af firmaet. Bare en reference til den konkrete ting der blev downloadet eller booket, så hjernen får noget at hænge samtalen op på.

Hej Lars, det er Simon. Du hentede vores tjekliste til udbudsmateriale på LinkedIn i formiddags. Jeg ringer ikke for at sælge noget, jeg vil bare høre om du fik den, og om det var en konkret opgave der fik dig til at klikke. Har du to minutter, eller fanger jeg dig midt i noget?

To ting gør arbejdet her. Tidsangivelsen "i formiddags" viser at du reagerer, og ikke har ladet leadet ligge. Og spørgsmålet til sidst giver personen lov til at sige nej uden at føle sig uhøflig, hvilket mærkeligt nok gør at flere siger ja.

Sætningen "jeg ringer ikke for at sælge noget" skal selvfølgelig passe på det første opkald. Formålet er at finde ud af om der er en opgave, ikke at lukke en aftale. Lukningen kommer på møde nummer to, og sælgeren kommer kun dertil hvis det første opkald ikke lød som et koldt kanvas.

Hvordan måler du om kvaliteten er god nok til at blive ved?

Kvaliteten måles på hvor mange af leadsene der ender som lukkede aftaler, ikke på prisen pr. lead. Følg fem tal i rækkefølge: udfyldelsesrate, andel gyldige leads, andel der tager telefonen, andel der bliver til møde, andel lukket. Det første tal der falder sammen, fortæller hvor problemet sidder.

Hvert tal peger på sin egen årsag. Falder udfyldelsesraten, er det tilbuddet eller felterne. Er der mange ugyldige leads, er det felterne eller målgruppen. Tager ingen telefonen, er det hastigheden i opfølgningen eller forventningen i tilbudsteksten. Kommer der ingen møder ud af samtalerne, er det selve tilbuddet der tiltrækker de forkerte.

Min vurdering efter en del LinkedIn-kampagner er at man skal give det mindst 30 leads før man konkluderer noget. Under det er tallene for små til andet end mavefornemmelse, og mavefornemmelse er dyr når klikprisen på LinkedIn ligger hvor den gør.

Hvordan kobler du en lukket aftale tilbage på den rigtige formular?

Ved at navngive formularen så navnet overlever hele vejen ind i CRM. Jeg bruger et fast mønster: tilbud, målgruppe, måned. For eksempel "Tjekliste-produktionschef-marts". Det navn følger med over i leadets kilde-felt, og så kan sælgeren se på en vundet sag præcis hvilken formular der skabte den.

Uden det ender du med at alle leads står som "LinkedIn" i CRM. Så kan du se at LinkedIn gav 40 leads og 2 aftaler, men ikke hvilke af de fem formularer der gav dem. Og det er den eneste oplysning du skal bruge for at vide hvad du skal lave mere af.

Sæt samtidig et fast felt på leadet til status: ny, kontaktet, ikke fat, møde, tabt, vundet. Fem statusser er nok. Gennemgå dem en gang om måneden sammen med sælgeren og hold dem op mod forbruget i Campaign Manager. Det tager tyve minutter og er den eneste rapportering der kan bære en beslutning om at skrue op eller lukke ned.

Hvad justerer du i de tre typiske situationer?

Mange leads som ikke tager telefonen er næsten altid et hastighedsproblem eller et forventningsproblem. Ring inden for arbejdsdagen, og skriv direkte i formularens takketekst at der kommer et opkald. Hjælper det ikke, er tilbuddet for løst. En generisk guide trækker folk ind som aldrig har haft tænkt sig at tale med nogen.

Få leads til høj pris skyldes som regel for smal målretning eller for mange felter. Jeg starter med at fjerne et felt, typisk telefonnummer, og se hvad der sker med udfyldelsesraten over to uger. Virker det ikke, udvider jeg målgruppen med beslægtede jobtitler i stedet for at hæve budgettet. Et højere budget på en for lille målgruppe betyder bare at de samme mennesker ser annoncen oftere.

Leads uden for målgruppen retter du i målretningen først, i tilbuddet bagefter. Får du studerende og jobsøgende ind, så tjek om du har anciennitet med i målretningen, og om tilbudsteksten lyder som noget man kan bruge i en jobansøgning. Et tilbud der handler om indkøbsbudgetter tiltrækker sjældent nogen uden et indkøbsbudget.

Jeg laver kun én ændring ad gangen og lader den køre to uger. Ændrer du både felter, tekst og målretning samtidig, ved du ikke hvad der virkede, og så er du lige vidt næste gang. Det er den samme disciplin jeg bruger når jeg arbejder med LinkedIn-annoncering for kunder, og den er kedelig, men den virker.

Hvornår skal du skifte fra Lead Gen Form til landingsside?

Når leadsene kommer ind i pæne mængder, men ingen af dem er klar til at tale med en sælger. Formularen gør det så nemt at sige ja, at folk siger ja uden at have læst noget som helst. En landingsside tvinger dem til at bruge halvandet minut på at forstå hvad de siger ja til, og det sorterer de ligegyldige fra.

Skift også når tilbuddet kræver forklaring. En demo, en gennemgang af en kompleks løsning eller en pris der skal sættes i sammenhæng kan ikke rummes i en formular med fire linjer tekst. Og skift når du vil have dem i din egen remarketing, for en Lead Gen Form sender ingen trafik til dit website og dermed heller ingen besøgende til din målgruppe i Google Ads.

Omvendt: har du et simpelt tilbud og en sælger der ringer samme dag, så bliv ved formularen. Jeg har ikke set en landingsside slå en Lead Gen Form på pris pr. lead i et B2B-setup, når tilbuddet var konkret nok til at bære sig selv.

Skal vi tage en snak?

Tag en uforpligtende snak om hvor du står. Du går fra samtalen med mindst tre konkrete ting du kan gøre.

Ofte stillede spørgsmål

Relaterede artikler