Sådan fordeler du et markedsføringsbudget i en mindre virksomhed

Hvor stort skal dit markedsføringsbudget være?

Et realistisk markedsføringsbudget i en virksomhed med 5 til 50 ansatte ligger mellem 2 og 8 procent af omsætningen. Det er min vurdering efter 15 år med den slags budgetter. Men procentsatsen er kun en sanity check. Det rigtige tal får du ved at regne baglæns fra, hvor mange nye kunder du har brug for.

Gartner har siden 2012 lavet en årlig CMO Spend Survey, og i 2024-udgaven landede markedsføringsbudgetterne på 7,7 procent af omsætningen i gennemsnit. Det tal bliver citeret flittigt, også i sammenhænge hvor det ikke hører hjemme. Gartner spørger marketingchefer i store, ofte børsnoterede virksomheder. Du kan læse undersøgelsen hos Gartner.

Hos en virksomhed med 12 ansatte og en ejer der selv tager telefonen, ser verden anderledes ud. Der er ingen brandafdeling, ingen mediebureau-retainer og ingen sponsorater af fodboldstadions. Til gengæld er der et salg der delvist kører på relationer og genkøb, og det gør, at 7,7 procent som regel er for højt sat.

Hvad er et realistisk niveau for en virksomhed med 5 til 50 ansatte?

Spændet jeg arbejder med, er 2 til 8 procent af omsætningen, og hvor du lander i det spænd, afhænger mest af tre ting.

Den første er, hvor meget af din omsætning der kommer fra kunder du allerede har. En virksomhed med 70 procent genkøb kan ligge i bunden af spændet og stadig have travlt. En virksomhed der sælger noget folk køber én gang i livet, skal ligge i toppen, fordi hele omsætningen skal findes forfra hvert år.

Den anden er dækningsbidraget. Jo mere du tjener pr. krone omsat, jo mere kan du betale for at skaffe den omsætning. En servicevirksomhed med 60 procent i dækningsbidrag har ganske enkelt mere luft end en grossist med 12.

Den tredje er konkurrencesituationen på de kanaler hvor dine kunder leder. Sidder der fire konkurrenter og byder på de samme søgeord i Google Ads, er klikprisen sat af dem, ikke af dig. Det er en omkostning du ikke kan forhandle dig ud af, kun vælge fra.

Går du over 8 procent uden at være i en opstarts- eller vækstfase, bruger du efter min erfaring penge på noget der ikke bliver målt. Ligger du under 2, har du sjældent nok volumen til at vide om noget virker.

Hvordan regner du budgettet baglæns fra antal kunder?

Tag en virksomhed med 8 millioner i omsætning og 25 procent i dækningsbidrag. Det giver 2 millioner i dækningsbidrag om året. En procentsats på 5 ville sige 400.000 kroner til markedsføring, altså cirka 33.000 om måneden. Det tal siger ingenting om, hvorvidt det er nok.

Regn den anden vej i stedet. Sig at gennemsnitsordren er 25.000 kroner, hvilket giver 6.250 kroner i dækningsbidrag pr. ordre. Vil du vokse omsætningen med 1 million, skal du bruge 40 nye ordrer. Er du villig til at bruge en tredjedel af dækningsbidraget på at skaffe dem, har du 2.080 kroner pr. ordre at gøre godt med, altså cirka 83.000 kroner i alt.

Så kommer det ubehagelige spørgsmål: hvor mange forespørgsler skal der til for at lukke 40 ordrer? Lukker du hver tredje, skal du have 120 forespørgsler. 83.000 kroner delt med 120 giver cirka 690 kroner pr. forespørgsel. Nu kan du se, om det overhovedet er muligt på dine kanaler, eller om du skal hæve budgettet, hæve lukkeraten eller skrue ned for vækstmålet.

Hvornår er budgettet for lille til at fordele?

Under 5.000 kroner om måneden kan et budget sjældent bære mere end én kanal. Deler du 5.000 ud på Google Ads, Facebook og lidt SEO, bruger du cirka 1.600 pr. kanal, og ingen af dem når nok data til, at du kan se forskel på held og effekt. Du betaler for tre gæt i stedet for ét svar.

Her skelner jeg mellem vedligehold og vækst. Vedligehold holder dig synlig, hvor kunderne allerede leder efter dig, og koster typisk mindre, fordi du høster efterspørgsel der findes i forvejen. Vækst betyder at skabe efterspørgsel hos folk der ikke kender dig, og det koster både mere og længere tid, før det giver noget.

Blander man de to i ét lille budget, bliver resultatet som regel at vækstdelen æder pengene uden at nå dertil, hvor den begynder at virke. Vælg én ting og giv den nok luft til at svare.

Hvad går pengene til ud over selve annoncekronerne?

Annoncekronerne er typisk kun halvdelen af et markedsføringsbudget. Den anden halvdel går til arbejdstimer, produktion af tekst og billeder samt værktøjer og drift af hjemmesiden. Regner du kun med mediekøbet, mangler du cirka 50 procent af de penge der skal bruges, før annoncerne overhovedet har noget at sende trafik hen til.

Den fordeling jeg arbejder efter ser sådan ud: omkring 50 procent til mediekøb, 25 procent til arbejdstimer, 15 procent til produktion af indhold og billeder, og 10 procent til værktøjer og website-drift. Det er ikke en naturlov, men en fordeling der holder hjemmesiden i live samtidig med at der bliver annonceret.

Grunden til at jeg er pedantisk med det her er, at de glemte poster ikke forsvinder. De dukker bare op som uventede regninger i marts, og så bliver pengene taget fra annoncebudgettet. Det er den dyreste måde at finansiere en hostingregning på, for du stopper markedsføringen midt i en måned hvor den endelig var begyndt at virke.

Hvorfor giver 10.000 kr. om måneden kun omkring 5.000 kr. i Google og Meta?

Fordi de resterende 5.000 kr. bliver spist af alt det der ikke er klik. Et regneeksempel på et budget på 10.000 kr. om måneden med den fordeling jeg bruger: 5.000 kr. til mediekøb hos Google og Meta, 2.500 kr. til arbejdstimer, 1.500 kr. til produktion af indhold og billeder, og 1.000 kr. til værktøjer og drift.

De 2.500 kr. til arbejdstimer dækker opsætning, løbende optimering, rapportering og den tid der går med at skrive annoncetekster og justere budskaber. Køber du timerne udefra, er det et honorar. Laver du det selv, er det stadig en omkostning, for det er timer du ikke bruger på at sælge eller producere. Jeg synes man skal sætte tal på dem alligevel, så man kan se hvad kanalen koster i alt.

De 1.500 kr. til produktion er dem der oftest bliver glemt. En annonce uden billeder er en annonce der ikke bliver klikket på. En landingsside uden tekst er en side der ikke konverterer. Når folk siger at Google Ads ikke virker for dem, er forklaringen tit at pengene gik til klik, og at klikket landede på en side ingen havde skrevet færdig.

Hvis du synes det lyder af meget ved siden af selve annoncerne, så prøv at se det omvendt. Dobler du mediekøbet til 10.000 kr. og dropper produktion og timer, får du dobbelt så mange besøgende på en side der konverterer det samme eller dårligere. Det er som at skrue op for vandhanen uden at sætte prop i vasken. Hvordan mediekøbet så skal fordeles mellem kanalerne, gennemgår jeg i næste afsnit.

Hvilke poster glemmer de fleste at få med i budgettet?

Drift af hjemmesiden er den klart største glemte post. På de opgaver jeg selv har haft fingrene i, ligger den samlede årlige drift typisk mellem 4.000 og 15.000 kr. for en mindre virksomhed. Spændet er stort, fordi det afhænger af hvor mange licenser og integrationer der hænger på sitet.

Posterne der tilsammen udgør beløbet er næsten altid de samme. Hosting og domæne. SSL-certifikat hvis det ikke er inkluderet. Licenser til tema, plugins eller betalte moduler. E-mailplatform til nyhedsbrev, som typisk prissættes efter antal kontakter og derfor stiger stille og roligt hen over året. Billedbank eller fotograf. Video hvis du bruger det. Og så opdateringer og sikkerhed, som enten koster penge eller koster tid.

Produktion er den anden store post. Et sæt ordentlige billeder af dine folk og dit arbejde holder i flere år og bruges på hjemmeside, annoncer og LinkedIn. Det er en af de få udgifter hvor jeg synes det kan betale sig at købe dyrt én gang frem for billigt hver gang.

Arbejdstimerne er sværest at prissætte, fordi de ofte er usynlige. Skal du have et realistisk billede af hvad en kanal koster i alt, kan du se på hvad SEO koster for en virksomhed i Esbjerg, hvor hele prisen er timer og ikke klik. SEO har ikke noget mediekøb, så dér er budgettet nærmest rent arbejde og produktion.

Hele fordelingen hænger sammen med hvilke kanaler du i det hele taget bør være på, og det afhænger af din branche og dit marked. Den sammenhæng gennemgår jeg i min guide til markedsføring for virksomheder i Esbjerg.

Få viden om markedsføring i Esbjerg

Du får erfaringerne fra arbejdet med virksomheder i Esbjerg og omegn, hvor konkurrencen om synligheden er lavere end de fleste tror. Med tal fra det lokale marked.

Hvordan deler du pengene mellem Google, SEO og Facebook?

Fordelingen afhænger af én ting: om kunderne allerede søger efter det du sælger. Gør de det, lægger jeg typisk 60 procent af mediekøbet i Google Ads, 25 procent i SEO og 15 procent i Meta. Gør de det ikke, vender billedet, og Meta tager halvdelen.

Jeg bruger to faste fordelingsnøgler som udgangspunkt, og så justerer jeg efter tre måneders tal. Nøglerne er ikke hellige, men de forhindrer den klassiske fejl, hvor budgettet bliver spredt ud i otte kanaler med 1.500 kroner i hver, så ingen af dem når op på et niveau hvor man kan måle noget.

Hvad gør du når kunderne allerede søger efter din ydelse?

Håndværkere, servicevirksomheder, klinikker, autoværksteder. Alle de brancher hvor folk har et problem og skriver det ind i Google. Her er søgningen det billigste sted at stå, fordi køberen allerede har besluttet sig for at købe noget. Du skal bare være den de finder.

Fordelingen jeg starter med: 60 procent Google Ads, 25 procent SEO, 15 procent Meta. Med et mediebudget på 10.000 kroner om måneden bliver det 6.000 til klik, 2.500 til arbejdet med at rykke de organiske placeringer og 1.500 til Meta.

De 60 procent i Google Ads går til de søgeord hvor der ligger en konkret opgave bag. Ikke "tagrenovering" som ord alene, men "udskiftning af tag pris" og "tømrer Esbjerg". Klikpriserne svinger voldsomt mellem brancher, og det er dem der afgør om 6.000 kroner rækker til 300 klik eller 60. Jeg har samlet de typiske niveauer i min gennemgang af hvad Google Ads koster i forskellige brancher, så du kan regne baglæns fra din egen klikpris.

De 25 procent til SEO er den del folk oftest vil skære. Det forstår jeg godt, for den betaler sig først tilbage efter seks til tolv måneder. Men det er også den eneste post der gør dine klik billigere over tid. Står du nummer tre organisk på dine vigtigste ord, kan du skrue ned for Google Ads uden at miste omsætning. Det er svært at måle måned for måned og nemt at mærke efter et år.

De sidste 15 procent i Meta bruger jeg næsten udelukkende til remarketing mod folk der har været på siden. De er billige at ramme, fordi målgruppen er lille og varm. Det er ikke her væksten kommer fra i denne model, det er her du samler op på dem der tøvede.

Hvad gør du når ingen søger efter dit produkt?

Webshops med et produkt folk ikke vidste fandtes, nye koncepter, abonnementer, alt hvor søgevolumen er tæt på nul. Her kan du ikke vente på at nogen skriver det ind i Google, for det gør de ikke. Du skal afbryde dem et sted hvor de allerede er.

Min fordeling: 50 procent Meta, 20 procent Google Shopping, 20 procent e-mail og indhold, 10 procent til test. De 50 procent i Meta skal op på et niveau hvor algoritmen har noget at arbejde med. Under cirka 150 kroner om dagen per annoncesæt bliver det et puslespil, og tallene svinger så meget fra uge til uge at du ikke kan bruge dem til noget. Jeg har skrevet mere om hvad annoncering på Facebook og Instagram koster i Danmark, inklusive de minimumsbudgetter jeg arbejder efter.

De 20 procent i Google Shopping fanger dem der har set produktet og nu søger på navnet. Lille volumen, men meget billige konverteringer, fordi arbejdet er gjort i Meta. De 10 procent til test er penge du har lov til at brænde af på en ny kanal eller et nyt format uden at skulle forsvare det.

Hvorfor er e-mail den billigste krone i budgettet?

Fordi du har betalt for adressen én gang. Alt efter den første mail er næsten gratis distribution til folk der allerede kender dig. Et e-mailværktøj til en mindre liste koster typisk et par hundrede kroner om måneden, og den samme liste kan sende trafik hver uge i årevis.

Derfor ligger e-mail inde i de 20 procent sammen med indhold i min webshop-fordeling. Det er også grunden til at jeg altid spørger, om hjemmesiden overhovedet samler adresser ind. Gør den ikke det, er det første sted jeg ville bruge penge, og det hænger sammen med de løbende omkostninger jeg beskriver i gennemgangen af hvad en hjemmeside koster at drive.

LinkedIn er den modsatte historie. Klikpriserne ligger markant over både Google og Meta i Danmark, og det betyder at et budget på 5.000 kroner om måneden giver så få klik, at du ikke kan konkludere noget som helst efter tre måneder. Min vurdering er, at LinkedIn først giver mening fra omkring 15.000 kroner om måneden i mediekøb, og kun når en enkelt ny kunde er mange tusinde kroner værd. Sælger du en ydelse til 8.000 kroner, er pengene bedre brugt i Google.

Sådan ser budgettet ud fordelt over tolv måneder

Budgettet fordeles ikke i tolv lige store dele. De første tre måneder bruger typisk op mod 40 procent af årets arbejdstimer, fordi opsætning, sporing og indhold skal på plads. Måned 4 til 8 er drift til lavere timeforbrug, og i lavsæson skærer jeg mediekøbet ned frem for at sprede det jævnt.

Den fejl jeg ser oftest, er at man tager årsbudgettet, dividerer med tolv og lægger det samme beløb ind hver måned. Det er pænt i et regneark, men det passer ikke til hvordan arbejdet forløber. Opstarten er tung, driften er let, og salget er sjældent jævnt fordelt over året.

Hvorfor koster de første tre måneder så meget mere?

Fordi næsten alt det, der skal stå færdigt resten af året, bliver bygget der. Konverteringssporing skal sættes op og testes, så du kan se hvilke henvendelser der kommer hvorfra. Kampagnestrukturen skal bygges, søgeord skal researches, negative søgeord skal lægges ind, annoncetekster skal skrives i flere varianter. Landingssider skal laves eller skrives om. Og der skal produceres indhold nok til at der er noget at sende trafikken hen til.

Lægger du de timer sammen, lander du i min erfaring på 35 til 40 procent af årets samlede timeforbrug i de første tre måneder. Har du afsat 60.000 kroner til arbejdstimer på et år, skal du regne med at bruge 21.000 til 24.000 af dem inden udgangen af marts. Det er ikke et overforbrug. Det er prisen for at resten af året kan køre på vedligehold.

Mediekøbet følger ikke samme kurve. Der ville jeg hellere starte lavt, lære hvad der virker, og skrue op når tallene siger noget. At brænde en tredjedel af årets annoncebudget af i januar, før sporingen virker, er den dyreste måde at lære noget på.

Måned 4 til 8 er drift. Justeringer af bud, nye annoncevarianter, et par nye sider om måneden, månedlig gennemgang af tallene. Her ligger timeforbruget typisk på en tredjedel af hvad det var i opstarten. Det er også her, de fleste bliver utålmodige, fordi der sker mindre synligt, mens det er lige der resultaterne begynder at komme.

Hvor lang tid går der før SEO begynder at bære?

Et konkret svar fra mit eget arbejde. Ventipartner var nye på markedet og havde ingen historik i Google. Fra december til april lå siden fladt på under 100 visninger om dagen, og de fleste dage kom der næsten ingen klik. I maj 2026 lancerede jeg en ny hjemmeside bygget på programmatisk SEO, med Google Ads og Meta kørende sideløbende for at skaffe henvendelser med det samme.

Kurven begyndte at stige kort efter lanceringen. I juni lå siden på 700 til 800 visninger om dagen. I september er tallet over 1.000 og topper omkring 1.300. Det er fire til fem måneder fra lancering til synlighed, der betyder noget, og det er hele tidslinjen du skal kunne finansiere i budgettet. Du kan se hele forløbet med tal fra Search Console i casen om Ventipartner, inklusive grafen over visninger og klik.

Derfor betaler de betalte kanaler for tålmodigheden. Google Ads giver henvendelser fra uge et, mens SEO-arbejdet bygges op. Skærer du annoncebudgettet væk for at spare, mens du venter på organisk trafik, har du typisk fem måneder uden henvendelser. Få virksomheder kan holde til det.

Hvad gør du hvis salget er sæsonbetinget?

Så fordeler du efter sæsonen, ikke efter kalenderen. Har du tre måneder hvor efterspørgslen er høj, hører en stor del af mediekøbet hjemme der plus måneden før. Folk begynder at søge inden de køber, så annoncerne skal være tændt i optakten.

I lavsæsonen holder jeg kun de kampagner kørende, der fanger folk som søger direkte efter ydelsen. Det er de billigste klik og dem med højest sandsynlighed for en henvendelse. Alt hvad der handler om at skabe opmærksomhed, slukker jeg eller skruer kraftigt ned for. Til gengæld er lavsæsonen det rigtige tidspunkt at producere indhold, fordi der er tid til det og det skal være klar inden næste sæson.

Vil du have mere om det lokale marked?

Du får erfaringerne fra arbejdet med virksomheder i Esbjerg og omegn, hvor konkurrencen om synligheden er lavere end de fleste tror. Med tal fra det lokale marked.

Hvornår skal du flytte penge fra én kanal til en anden?

Flyt først penge når kanalen har haft mindst 30 konverteringer eller otte uger bag sig. Under den grænse kigger du på tilfældigheder, ikke på resultater. En måned med 11 leads mod 14 måneden før er ikke et fald, det er normal svingning i små tal.

Det er den fejl jeg oftest ser, når en ejer selv sidder med tallene. Man åbner rapporten den 1. i måneden, ser at Facebook gav færre henvendelser end sidst, og skruer ned. To måneder senere er det omvendt, og pengene flyttes tilbage. Resultatet er en konto der aldrig får ro nok til at lære noget, og en annoncealgoritme der bliver nulstillet hver gang budgettet rykkes mere end nogle få procent.

Små tal svinger meget. Har du 12 leads om måneden, er fire ugers forskel på to eller tre leads inden for det man kan forvente af ren tilfældighed. Først når du har 30 konverteringer at regne på, begynder forskellene at betyde noget. Har du ikke 30 på en måned, så saml tre måneder og se på dem samlet i stedet.

Hvad kigger du på, når otte uger er gået?

Tre tal pr. kanal. Antal konverteringer, pris pr. konvertering og hvor mange af dem der blev til noget. Det sidste er det eneste der tæller for alvor, og det er også det de færreste måler. Jeg beder altid om sælgerens eller ejerens egen vurdering af leadkvaliteten, for den findes sjældent i Analytics.

Et eksempel med tal. Google Ads giver 34 leads på otte uger til 180 kroner stykket, og syv af dem bliver kunder. Facebook giver 61 leads til 95 kroner, og tre bliver kunder. På overfladen er Facebook dobbelt så billig. Regner du på kunder, koster en kunde 875 kroner via Google og 1.930 kroner via Facebook. Det er den regning der afgør, hvor pengene skal hen, ikke prisen pr. lead.

Mangler du opsætningen til at kunne regne sådan, er det den du skal bruge de første uger på. Jeg har samlet fremgangsmåden i min gennemgang af hvordan du kommer fra første måling til beslutninger du kan handle på, og uden den er enhver budgetflytning et gæt.

Hvorfor flytter sidste klik pengene det forkerte sted hen?

Standardrapporten tildeler konverteringen til det sidste klik før købet. Det sidste klik er næsten altid et brandsøgeord eller en direkte indtastning, fordi folk slår dig op ved navn når de har besluttet sig. Så fremstår brandannoncerne som de billigste, mens alt det der skabte efterspørgslen fremstår som spild. Flytter du penge efter den logik, lukker du det der fylder tragten, og om fire måneder er der ingen der søger på dit navn.

Hos Lindvig Feriecenter vendte vi den om. Opgaven var at få flere gæster via egne kanaler i stedet for de dyre bookingportaler, som tager en stor andel af hver booket overnatning. Vi byggede annonceringen på Facebook i tre faser efter kunderejsen, valgte attributionsmodel derefter, og gjorde e-mail-automatisering til en central kanal for at fastholde gæsterne uden at øge budgettet. Pengene blev ikke flere, de blev flyttet fra provision til egne kanaler.

Det er pointen i hele øvelsen. En budgetflytning handler sjældent om at finde flere penge, men om at tage dem fra et sted hvor de er dyre og lægge dem et sted hvor du selv ejer kontakten. Du kan læse hele forløbet i min case om Lindvig Feriecenter ved Nymindegab.

E-mail er i min vurdering den første kanal man skal kigge på, når noget skal lukkes ned. Listen koster det samme uanset hvor mange gange du sender, og den er den eneste kanal du selv ejer. Er din hjemmeside bygget sådan at du ikke kan opsamle adresser eller sende automatiske mails, er det den begrænsning du skal have løst først, og den kan være værd at tage med når du vælger samarbejdspartner til hjemmesiden.

Det du skærer først når budgettet skal ned

Skær i den rækkefølge, pengene er længst fra en kunde. Nye initiativer og test ryger først, derefter produktion af nyt indhold, så brede kampagner og displayvisninger, og allersidst mediekøbet på de søgninger der beviseligt giver kunder. Sporing, Google Business-profil, hosting og sikkerhed skæres aldrig.

Når en virksomhed ringer og siger at der skal 30 procent af budgettet, er fristelsen altid den samme: tag en tredjedel fra hver post. Det føles retfærdigt. Det er også den dyreste måde at spare på, fordi du svækker alt lidt i stedet for at fjerne det der ikke betaler sig endnu.

Min rækkefølge bygger på en simpel vurdering af hvor tæt en krone er på en ordre lige nu. En test på en ny kanal kan være guld værd om et halvt år, men den leverer ingenting i næste måned. Det samme gælder en ny artikelserie. Derfor ryger de først, selvom det gør ondt at sætte dem på pause.

Hvordan ser det ud på et budget på 15.000 kroner om måneden?

Tag et typisk budget på 15.000 kroner: 7.500 til mediekøb, 3.750 til arbejdstimer, 2.250 til produktion af indhold og 1.500 til værktøjer og drift. Af mediekøbet går 4.500 til søgeord der sælger, 2.000 til brede kampagner og 1.000 til en ny kanal du er ved at teste.

Skal du ned på 10.000, fjerner du først de 1.000 til testen. Så de 2.250 til ny indholdsproduktion. Så de 2.000 til de brede kampagner. Der er du på 9.750, altså lidt under målet, og du har ikke rørt en eneste krone på de søgninger der giver kunder. Værktøjer, sporing og hosting står urørt.

Prøv den anden vej. Skærer du 33 procent lineært, falder mediekøbet på de sælgende søgeord fra 4.500 til cirka 3.000. Du mister synlighed på det eneste sted hvor folk aktivt leder efter det du sælger. Samtidig har du stadig 670 kroner i en test der ikke kan måles på det beløb, og 1.340 i brede kampagner der er for små til at flytte noget. Du har tre halvdøde indsatser i stedet for én der virker.

Hvad skal aldrig skæres, uanset hvor hårdt det strammer?

Fire ting står fast. Sporing, fordi uden den kan du ikke se hvilke indsatser der overlever næste spareøvelse. Google Business-profilen, fordi den er gratis at vedligeholde og trækker folk ind der søger lokalt. Hosting, fordi en langsom side koster salg. Og sikkerhed, altså certifikat og opdateringer, fordi et hacket website er dyrere end et helt års budget.

Sporing bliver alligevel ofte det første der ryger, fordi det ligner en teknisk post uden synligt afkast. Det er det modsatte. Lukker du sporingen ned i tre måneder, har du ingen tal at træffe beslutninger på, når budgettet skal op igen. Så er du tilbage ved at gætte, og gætteri er præcis det der fik budgettet til at se dyrt ud i første omgang. Google beskriver selv opsætning af konverteringssporing i Google Ads Hjælp, og det tager en eftermiddag at få på plads.

Noget af det jeg oftest laver sammen med kunder er netop den her øvelse, hvor vi lægger alle poster på bordet og beslutter hvad der holder, og hvad der kan vente. Den slags prioritering hører hjemme i arbejdet med en digital strategi, fordi det er svært at skære klogt uden at vide hvad budgettet skulle opnå fra start.

En sidste ting om timer. Mange skærer rådgivning og arbejdstimer væk og beholder mediekøbet fuldt ud. Så kører annoncerne videre uden at nogen kigger på dem. Jeg vil hellere have et mediekøb der er 20 procent mindre og bliver justeret hver anden uge, end et fuldt budget der sejler i tre måneder.

Skal vi se på din synlighed lokalt?

Fra kontoret i Esbjerg arbejder jeg med virksomheder her i området. Den lokale konkurrence om søgeordene er lav, og det er en fordel de færreste udnytter.

Ofte stillede spørgsmål

Relaterede artikler