Google Shopping annoncer for webshops fra produktfeed til salg

Hvordan adskiller shoppingannoncer sig fra almindelige søgeannoncer?

Shoppingannoncer styres af dit produktfeed, ikke af søgeord. Du vælger ikke hvilke ord annoncen skal vises på, og du skriver ingen annoncetekst. Google læser titler, beskrivelser, kategorier og priser i feedet og afgør selv hvilke søgninger dine produkter passer til. Dit arbejde ligger i produktdataene, ikke i annoncerne.

Det er den vigtigste forskel at forstå, og den er større end den lyder. Når du kører almindelige søgeannoncer, bygger du en liste over ord du vil betale for, og skriver tekster der matcher dem. Hele kontrollen ligger i det du selv taster ind.

I Shopping er kontrollen flyttet. Du leverer et katalog, og Google bygger annoncerne af det. Vil du vises på flere søgninger, retter du dine produkttitler. Vil du vises på færre, udelukker du søgninger bagfra med negative søgeord eller tager produkter ud af feedet.

Hvorfor kan du ikke byde på søgeord i Shopping?

Fordi matchningen sker på produktniveau. Google sammenligner søgningen med de data du har sendt ind om produktet og vurderer selv om der er et match. Søger nogen på "sort regnjakke dame str 40", leder Google efter de ord i din titel, din beskrivelse, din kategori og dine varianter. Står de der ikke, er du ude af auktionen, uanset hvor meget du byder.

Derfor er en produkttitel i et feed noget helt andet end en produkttitel på din webshop. På siden må den gerne være kort og pæn. I feedet skal den indeholde de ord folk søger på: mærke, produkttype, farve, materiale, størrelse. Jeg ser titler som "Regnjakke" ret ofte, og de taber til "Rains Regnjakke Long Jacket Dame Sort Str. 40" hver eneste gang, ikke fordi den ene butik har et større budget, men fordi den anden giver Google noget at matche på.

Min vurdering er at du kan flytte mere på resultatet ved at bruge en eftermiddag på dine 50 bedst sælgende produkttitler, end ved at skrue budgettet 20 procent op. Budgettet køber flere visninger af det samme. Titlerne åbner for søgninger du slet ikke var med i før.

Hvor bliver annoncerne vist?

Flere steder end du regner med. Det oplagte er søgeresultatet, hvor produkterne ligger i en række øverst eller i et felt til højre. Dertil kommer Shopping-fanen, Google Billeder og Googles netværk af partnersider. Kører du Performance Max i stedet for en ren shoppingkampagne, kan de samme produktdata også blive vist på YouTube, i Gmail og i Discover-feedet.

Det betyder at dine produktbilleder arbejder hårdere end du tror. Et billede der ser fint ud på produktsiden i 800 pixels bredde, kan se grumset ud som lille thumbnail ved siden af fem konkurrenter. Google stiller krav til billederne i feedet, og du kan læse de gældende krav i Google Merchant Centers hjælpecenter.

Hvide baggrunde, produktet i fuld figur, ingen logoer eller rabatmærkater klistret ovenpå. Sidstnævnte får i øvrigt produktet afvist, ikke bare nedprioriteret.

Hvad betyder det for din arbejdsgang?

Webshopejere der kommer fra søgeannoncer bruger efter min erfaring de første par uger på at lede efter en søgeordsfane der ikke findes. Det er en helt rimelig reaktion. Hele deres mentale model af Google Ads bygger på at man vælger ord, skriver tekst og måler hvilken tekst der vinder. Den model holder ikke her.

Når du har accepteret det, flytter arbejdet sig. Du bruger ikke længere tid på at teste overskrift A mod overskrift B. Du bruger tid på at rette produkttitler, lægge GTIN-numre ind, sikre at lagerstatus er korrekt, og at prisen i feedet er den samme som prisen på siden. Det er mindre underholdende og mere virkningsfuldt.

Den anden store forskel er hvad du kigger på bagefter. Søgetermrapporten bliver dit vigtigste værktøj, fordi det er der du ser hvad Google har gættet du ville sælge. Der dukker søgninger op som du aldrig selv havde skrevet ind, både de gode og de håbløse. Dem i den sidste kategori lukker du med negative søgeord.

Hvad skal der stå i produktfeedet før Google godkender det?

Google kræver otte til ti felter før et produkt må vises. Som minimum id, title, description, link, image_link, availability, price og condition, plus brand og gtin eller mpn på alt der har en producent. Mangler ét af dem, bliver produktet afvist, ikke hele feedet.

Feltkravene står sort på hvidt i Googles egen dokumentation, så dem er der ikke meget at diskutere. Du finder den fulde liste i Googles specifikation for produktdata, og den er værd at have åben ved siden af feedet første gang du bygger det.

Det interessante er ikke de påkrævede felter. Dem fikser du på en eftermiddag. Det er de valgfrie, der afgør om du får annoncer der tjener penge, eller bare annoncer der kører. Min vurdering efter at have set en del feeds er, at halvdelen af al spildt budget på Shopping kan spores tilbage til titler og manglende labels.

Hvilke valgfrie felter flytter mest?

Fire stykker, og de har hver deres opgave. product_type er din egen kategoritekst. Den er helt fri, og Google bruger den ikke til matchning, men du bruger den til at dele kampagnen op. Skriv den hierarkisk, fx Herretøj > Jakker > Vinterjakker. Så kan du byde anderledes på vinterjakker end på sokker uden at skulle gøre det produkt for produkt.

google_product_category er Googles egen taksonomi med over 5.000 faste kategorier. Den hjælper Google med at forstå hvad du sælger, og i nogle kategorier er den direkte påkrævet, fx tøj og elektronik hvor Google skal bruge køn, aldersgruppe og størrelse ovenikøbet.

custom_label_0 til 4 er fem tomme felter du selv må fylde. Det er det mest oversete værktøj i hele Merchant Center. Jeg bruger dem typisk til dækningsgrad, sæson, lagerstatus og bestsellerstatus. Når du har mærket dine produkter med dækningsgrad, kan du lave en kampagne der kun indeholder varer med over 40 procent i dækning, og give den det meste af budgettet. Uden labels byder du lige højt på en vare der giver 12 kroner i dækning og en der giver 900.

sale_price gør at Google viser det overstregede før-pris i annoncen. Det koster ingenting at sætte op og giver et synligt løft i klikraten, fordi annoncen fylder mere på skærmen. Og shipping med reelle fragtsatser gør at Google kan vise fri fragt eller den rigtige pris i stedet for at gætte.

Hvorfor duer webshoppens egne produkttitler sjældent?

Fordi de er skrevet til et menneske der allerede står på siden, og Shopping-titlen skal matche en søgning fra en der ikke kender din shop. En H1 der hedder "Vinterjakke i genbrugsdun" er fin på produktsiden. Den matcher bare ikke nogen der søger på "Helly Hansen dunjakke herre sort large".

Min opskrift på rækkefølgen er den samme hver gang: brand, model, varianttype, farve, størrelse. Altså "Helly Hansen Reine dunjakke herre sort L" i stedet for "Vinterjakke i genbrugsdun". Du har 150 tegn, men kun de første 70 vises på mobil, så det vigtigste skal stå forrest.

Begrundelsen er mekanisk. Google matcher søgningen mod teksten i feedet, og brand plus modelnavn er det folk skriver når de er tættest på at købe. Står brandet til sidst eller slet ikke, går du glip af præcis de søgninger der konverterer bedst. Det hænger sammen med det samme princip som i almindelige søgeannoncer, hvor søgeordet skal stå i annoncen, og det har jeg skrevet mere om i min gennemgang af Google Ads fra bunden.

Billedet er den anden halvdel. Google kræver minimum 100 x 100 pixels, men anbefaler 800 x 800 eller derover, og der må ikke være logoer, vandmærker eller tekst i billedet. Et produktbillede med en rød splash der siger "Nyhed" bliver afvist. Hvid eller neutral baggrund og produktet fyldende 75 til 90 procent af rammen virker bedst på det format annoncen vises i.

Få Google Ads-viden fra rigtige konti

Du får konkrete erfaringer fra de konti jeg arbejder i: hvad der sænker klikprisen, hvilke indstillinger der spiser budgettet i stilhed, og hvad Google ændrer uden at sige det højt.

Sådan sætter du Merchant Center op uden at få kontoen afvist

Ud over feedet skal du have et verificeret og claimet domæne, leveringsindstillinger, returpolitik, priser inklusive moms, kontaktoplysninger på shoppen og en sammenkædning med Google Ads. Mangler bare én af delene, bliver kontoen eller produkterne afvist, og en fornyet gennemgang tager typisk et par dage.

Rækkefølgen betyder mere end folk regner med. Går du i gang med at uploade 800 produkter til en shop hvor leveringsindstillingerne ikke er sat op, får du 800 afviste produkter i stedet for ét problem. Og når du har rettet fejlen, skal Google se på det igen, og det tager tid du ikke får tilbage.

Min erfaring er at langt de fleste afvisninger ikke handler om produktdata overhovedet. De handler om shoppen. Google vil se at der sidder en rigtig virksomhed bag, at kunden kan finde ud af hvad forsendelse koster, og at der står et telefonnummer eller en mail et sted man kan finde den.

Jeg sætter altid tingene op i samme orden: domæne først, så butiksoplysninger, så fragt og retur, så Google Ads-kobling, og først derefter feedet. Det tager en formiddag, og til gengæld undgår du at sidde og vente på en gennemgang der aldrig kommer igennem.

Hvad skal være på plads på selve shoppen før du uploader noget?

Start med domænet. Du skal både verificere og claime det i Merchant Center, og de to ting er ikke det samme. Verificering beviser at du har adgang til sitet, claim knytter domænet til din konto så ingen andre kan annoncere med det. Nemmeste vej er at verificere via din eksisterende Google Analytics-ejendom eller Tag Manager, ellers lægger du en HTML-tag i head eller en fil på serveren.

Derefter butiksoplysningerne. Navnet du skriver i Merchant Center er det navn der står i annoncen, så skriv shoppens navn, ikke selskabsnavnet med ApS på. Det skal matche det der står på sitet. Står der Hansen Sport på webshoppen og Hansen Holding ApS i kontoen, bliver det bemærket.

Kontaktoplysninger er en af de hyppigste årsager til at en ny konto bliver sat i karantæne. Google vil kunne finde mindst én måde at kontakte butikken på, og helst to. Telefonnummer, mailadresse eller kontaktformular, synligt uden at man skal lede. Læg det i footeren og lav en kontaktside. Samme sted hører CVR-nummer og firmaadresse hjemme.

Fragt skal sættes op som leveringsindstillinger i Merchant Center, og de skal stemme med det kunden møder i kassen. Har du gratis fragt over 499 kroner og 39 kroner under, skal det stå sådan. Lover annoncen gratis fragt og kunden bliver opkrævet 49 kroner, er det en afvisning, og det er en af dem Google er mindst elastisk omkring.

Returpolitikken skal findes som en side på shoppen, og den skal nævne hvor lang fortrydelsesfristen er og hvem der betaler returfragten. Dansk forbrugerlovgivning giver 14 dages fortrydelsesret ved fjernsalg, så den del er du alligevel forpligtet til at oplyse. Skriv den på en fast side og link til den fra footeren.

Priserne skal vises inklusive moms, og prisen i feedet skal være identisk med prisen på landingssiden. Det lyder banalt, men det er her B2B-shops ryger. Kører du med priser eksklusive moms på sitet, skal du enten vise begge dele eller lave et felt i feedet der leverer bruttoprisen. Googles tjek er automatisk og sammenligner tal for tal.

Hvorfor bliver kontoen afvist selvom feedet ser fint ud?

Fordi afvisninger falder i to bunker. Produktafvisninger rammer enkeltvarer og skyldes feeddata. Kontosuspension rammer hele butikken og skyldes shoppen. Den anden bunke er den dyre, for så står alt stille.

Den klassiske er misrepresentation, altså at Google vurderer at butikken ikke fremstår troværdig nok. Den udløses af manglende kontaktoplysninger, manglende handelsbetingelser, en betalingsproces der ikke er tydelig, eller priser der ikke matcher. Den er irriterende fordi beskeden er vag, men i ni ud af ti tilfælde jeg har set, sidder fejlen i footeren og på kassesiden.

Så er der produkter afvist for manglende GTIN, forkert availability eller billeder med logo og tekst henover. Dem retter du i feedet og sender afsted igen. Genbehandlingen kører typisk inden for et døgn på enkeltprodukter, mens en kontogennemgang efter suspension oftest ligger på tre til syv dage. Derfor er det billigere at bruge en formiddag på forarbejdet.

Får du en suspension, så ret alt på én gang før du anmoder om gennemgang. Du har et begrænset antal anmodninger, og hver afvist anmodning koster dig endnu en ventetid. Gå hele politikken igennem punkt for punkt, og læs selv Googles egen dokumentation til Merchant Center frem for at gætte.

Har du ikke rørt Google Ads før, giver det mening at få grundstrukturen på plads først. Jeg har samlet det i min guide til at komme i gang med Google annoncering, og vil du have mig til at tage opsætningen, kan du se hvordan jeg arbejder med Shopping annoncer for webshops.

Hvordan bygger du kampagnestrukturen så du kan styre budgettet?

Kampagnestrukturen bygger du efter dækningsbidrag, ikke efter kategori. Du kan ikke byde på søgeord i shopping, så det eneste sted du styrer pengene, er i opdelingen af produkter. Varer med vidt forskellig indtjening skal ligge i hver sin kampagne med hvert sit budget og hvert sit mål for annonceforbrug.

De fleste webshops kopierer deres menustruktur ned i Google Ads. Herretøj for sig, dametøj for sig, tilbehør for sig. Det er nemt at overskue, men det siger ingenting om hvor pengene bliver tjent. Inde i den samme kategori kan der ligge varer med 15 procents avance og varer med 60 procents avance, og Google aner ikke forskel. Algoritmen optimerer mod omsætning eller konverteringer, ikke mod hvad du har tilbage efter indkøbspris og fragt.

Hvorfor kan to produkter ikke dele samme budget?

Et regneeksempel gør det tydeligt. Du sælger en vare til 400 kroner med 120 kroner i dækningsbidrag, og en vare til 3.000 kroner med 900 kroner i dækningsbidrag. Klikprisen er den samme på begge, lad os sige 4 kroner, og konverteringsraten er 2 procent. Det betyder 50 klik per salg, altså 200 kroner i annonceforbrug.

På den dyre vare er det en god forretning. 900 kroner ind, 200 kroner ud, 700 kroner tilbage. På den billige vare er der 120 kroner ind og 200 kroner ud. Du taber 80 kroner hver gang du sælger den. Ligger de to varer i samme kampagne med samme budget og samme mål for annonceforbrug, kan kampagnen sagtens se sund ud i Google Ads, fordi den dyre vare betaler for den billige. Du ser et flot tal for omsætning per annoncekrone og mærker først problemet når du laver regnskab.

Opdelingen laver du med custom labels i feedet. Du har fem at tage af, custom_label_0 til custom_label_4, og du bestemmer selv hvad der står i dem. Jeg bruger typisk én til dækningsbidragsinterval, én til bestsellere, én til nye varer der skal have ekstra skub de første uger, og én til lagerstatus eller sæson. Labels opdateres sammen med feedet, så en vare der bliver sat ned i pris automatisk flytter sig til den rigtige kampagne dagen efter.

Hvornår giver en standard shoppingkampagne mere kontrol end Performance Max?

Standard shopping giver dig tre ting Performance Max ikke giver: du kan se søgetermerne, du kan tilføje negative søgeord, og du kan sætte bud på produktgruppeniveau. Det er værd at have når du sælger noget hvor søgningerne glider i den forkerte retning. Sælger du arbejdshandsker, vil du ikke betale for folk der søger på havehandsker, og den slags bremser du kun med en negativ søgeordsliste.

Delte negative lister er en af de hurtigste gevinster i en shoppingkonto. Opret én liste med generelle udelukkelser som brugt, gratis, reservedele og konkurrenters navne, og tilknyt den til alle kampagner. Så ligger den ét sted og virker alle steder, i stedet for at du skal vedligeholde den samme liste i fem kampagner.

Kører du både standard shopping og Performance Max på de samme produkter, vinder Performance Max som udgangspunkt auktionen. Derfor skal du vælge: enten holder du dine lavmarginvarer ude af Performance Max-feedet, eller også dropper du standard shopping på de produkter. Jeg bruger prioritetsindstillingen i standard shopping når jeg kører flere standardkampagner på samme katalog, typisk med en lavprioritetskampagne på hele feedet som sikkerhedsnet og en højprioritetskampagne på bestsellerne med højere bud. Hvordan maskinen vælger kanal og format, og hvad du kan og ikke kan styre, har jeg skrevet grundigt om i gennemgangen af Performance Max.

Min vurdering efter femten år med annoncekonti: start med standard shopping hvis du har under 500 produkter eller stor forskel i avancen. Du lærer kontoen at kende, du ser søgetermerne, og du opdager hvilke varer der overhovedet kan bære et klik. Flyt derefter de produkter der beviseligt tjener penge, over i Performance Max. Google beskriver de forskellige kampagnetyper i deres egen dokumentation, men valget mellem dem handler mere om din margin end om din katalogstørrelse.

Vil du have mere om Google Ads i indbakken?

Du får konkrete erfaringer fra de konti jeg arbejder i: hvad der sænker klikprisen, hvilke indstillinger der spiser budgettet i stilhed, og hvad Google ændrer uden at sige det højt.

Hvad koster shoppingannoncer, og hvornår tjener de sig hjem?

Klikprisen på Shopping ligger typisk lavere end på almindelige søgeannoncer, men det er ikke prisen der afgør om det kan betale sig. Det gør dit dækningsbidrag. Et produkt med 35 procent i dækningsbidrag, 600 kroner i gennemsnitsordre og 2 procent konverteringsrate kan bære omkring 4,20 kroner per klik før du går i nul.

Regnestykket er enkelt nok til at kunne laves på bagsiden af en kuvert, og alligevel er det det første jeg beder om, når nogen ringer og siger at Shopping ikke virker. Mange har aldrig regnet ud, hvad et klik må koste. De kigger på klikprisen og synes den lyder høj eller lav, uden at have noget at holde den op imod.

Her er tallene fra eksemplet sat op: en ordre på 600 kroner med 35 procent dækningsbidrag giver 210 kroner tilbage til dig, før du har betalt noget til Google. Konverterer 2 procent af dine klik til ordrer, skal der 50 klik til per ordre. 210 kroner delt med 50 klik giver 4,20 kroner. Det er dit break even-klik. Betaler du 4,20, tjener du nul. Betaler du 2,50, tjener du 85 kroner per ordre.

Hvad er en realistisk klikpris og konverteringsrate for en dansk webshop?

Det korte svar er, at der ikke findes ét tal, og at enhver der giver dig ét, gætter. Klikprisen på Shopping afhænger af produktkategori, konkurrence og hvor godt dit feed matcher søgningen. Elektronik og mode er dyrt, fordi hele Europa byder med. Specialiserede reservedele, nicheudstyr og fagprodukter er billigere, fordi der kun er en håndfuld der sælger dem.

Konverteringsraten er lige så spredt. 2 procent er et brugbart udgangspunkt når du ikke har egne data, men dine egne tal findes allerede i Google Analytics, hvis sporingen virker. Brug dem i stedet for benchmarks. En shop med fri fragt, mange anmeldelser og et kendt navn ligger højere. En ny shop uden anmeldelser og med 49 kroner i fragt ligger lavere, uanset hvor god annoncen er.

Det jeg gør, når der ikke er historik, er at regne baglæns i stedet for at gætte fremad. Jeg sætter break even-klikket op efter dækningsbidraget, trækker 30 procent fra for at have luft, og starter der. Så kører kampagnen tre til fire uger, og derefter er der rigtige tal at styre efter. Det er langt mere værd end en branchegennemsnitlig klikpris fra en rapport.

Vær opmærksom på at break even-klikket ikke er dit maksbud. Break even betyder at du arbejder gratis. Vil du tjene penge, skal du ned under. Hvor langt ned afhænger af, om kunden kommer igen. Sælger du forbrugsvarer som folk køber hver anden måned, kan du godt acceptere at første ordre kun går i nul. Sælger du et produkt folk køber én gang i livet, skal hver enkelt ordre bære sig selv.

Vil du selv kunne regne på det løbende i stedet for at spørge en rådgiver hver gang, er det præcis den slags, du skal sikre dig bliver gennemgået, inden du melder dig til noget. Jeg har skrevet om hvad du bør kigge efter før du vælger et Google Ads kursus, for der er stor forskel på om et kursus lærer dig at klikke rundt i grænsefladen eller at styre efter dine egne tal.

Hvorfor snyder et ROAS-mål i en shop med blandet margin?

Fordi ROAS måler omsætning, ikke indtjening. Et mål om 500 procent ROAS betyder at du vil have 5 kroner ind for hver krone ud. Det lyder forsvarligt, lige indtil du opdager at halvdelen af den omsætning kommer fra produkter med 12 procent i dækningsbidrag. På dem taber du penge ved 500 procent. På produkter med 55 procent i dækningsbidrag kunne du til gengæld have skruet op længe før.

Løsningen er at sende dækningsbidraget med ind i Google i stedet for ordreværdien. Det kræver at din konverteringssporing rapporterer en værdi der er renset for vareomkostning. Så kan du køre ét mål på tværs af hele sortimentet, og systemet byder højere på det der giver mest tilbage, ikke på det der har den højeste pris på prisskiltet.

Et andet sted hvor ROAS lyver, er returneringer. En modeshop med 30 procent returnering har ikke den omsætning, Google tror. Trækker du de returnerede ordrer fra, før du vurderer kampagnen, ser billedet ofte helt anderledes ud. Det er en af de ting jeg gennemgår, når jeg arbejder med Google Ads for webshops, fordi forskellen mellem rapporteret og reel indtjening kan være det, der afgør om kontoen skal skaleres eller skrues ned.

Sidste ting om regnestykket. Når du kender dit break even-klik, ved du også hvilke produkter der overhovedet skal med i Shopping. Et produkt til 120 kroner med 30 procent dækningsbidrag har 36 kroner at gøre godt med. Ved 50 klik per ordre må klikket koste 72 øre. Det bud vinder sjældent en auktion i Danmark. De produkter hører hjemme uden for kampagnen, eller i en kampagne hvor de kun vises ved meget specifikke søgninger.

Hvad gør du når annoncerne kører men salget udebliver?

Start med at bevise at konverteringssporingen måler rigtigt. Går klik og ordrer ikke op, er alt andet gætteri. Derefter søgetermrapporten, så klikpris og konverteringsrate pr. produktgruppe, så prissammenligningen i Merchant Center, og til sidst selve produktsiden. Den rækkefølge sparer dig for at skrue på bud uden grund.

Når en konto bruger penge uden at der kommer ordrer, er fristelsen at rode med budstrategien først. Min erfaring er at fejlen oftere sidder i feedet eller i målingen end i buddene. Et forkert GTIN, en pris der ikke matcher produktsiden, en lagerstatus der siger på lager når den ikke er det. Den slags koster klik uden at nogen opdager det, fordi annoncen ser pæn ud udefra.

Hvordan ved du om konverteringssporingen måler rigtigt?

Lav en testordre og se om den dukker op i Google Ads. Sporingen har en forsinkelse, så giv den et par timer før du konkluderer noget. Dukker den ikke op, tjek om konverteringstagget ligger på ordrebekræftelsessiden, og om det sender ordreværdien med. Jeg har set webshops rapportere pæne konverteringer hvor værdien stod som nul på dem alle, fordi variablen for ordresummen aldrig blev udfyldt.

Sammenlign derefter antal ordrer i Google Ads med antal ordrer i din shopplatform for samme periode. De bliver aldrig ens, for Ads tilskriver efter klikdato og shoppen efter ordredato, og samtykke fra cookiebanneret fjerner en del målinger. Men afviger de med en faktor tre, måler du forkert. Tjek også at du ikke tæller samme ordre to gange, fx både via et tag i shopsystemet og et manuelt indsat tag i temaet. Dobbelttælling får en kampagne til at se profitabel ud lige indtil regnskabet siger noget andet.

Hvad leder du efter i søgetermrapporten?

Søgninger der aldrig burde have udløst en visning. Shopping matcher på dine produktdata, så en titel der hedder Gave til hende udløser alt fra fødselsdagsgaver til bryllupsgaver. Sortér søgetermerne efter forbrug, kig på de tyve dyreste uden konverteringer, og spørg dig selv om nogen der søger sådan ville købe netop dit produkt. Er svaret nej, skyldes det næsten altid en titel der er for bred eller mangler mærke og variant.

Rettelsen sker i feedet, ikke i kampagnen. Du kan tilføje negative søgeord, og det hjælper på kort sigt, men hver negativ du tilføjer er en lap på et hul du selv har lavet i titlen. Jeg vælger at rette titlen og afvente nye data i en uges tid, frem for at bygge en liste på to hundrede negative søgeord som ingen kan vedligeholde.

Sammenlign derefter klikpris og konverteringsrate pr. produktgruppe. Har du en gruppe med 400 klik og ingen ordrer, mens resten af kontoen konverterer, er det den gruppe der æder budgettet. Træk den ud i sin egen kampagne med eget budget, eller sæt den på pause mens du ser hvad der sker med resten.

Hvad fortæller prissammenligningen i Merchant Center dig?

Den viser hvor din pris ligger i forhold til andre forhandlere af samme produkt. Ligger du 15 procent over markedet på dine bedst sælgende varer, får du klikkene og konkurrenten får ordren, fordi kunden åbner tre faner og vælger den billigste. Rapporten ligger under resultatmålinger i Google Merchant Center, og den kræver at du har slået prisbenchmarks til.

Til sidst produktsiden. Åbn den på mobil og tæl sekunderne til billedet er der. Er leveringstid, fragtpris og returret ikke synlige uden at scrolle, taber du folk der kom fra en annonce hvor netop pris og levering var det de sammenlignede på.

Og så er der det ubehagelige svar: shopping står sjældent alene. Hos DM Skincare kørte Google Ads og Google Shopping sideløbende med Facebook-annoncering, hvor remarketing var drivkraften, og en stor e-mail-database af varme leads bar en del af salget. Kunderejsen blev optimeret på tværs af kanaler og enheder, og det gjorde markedsføringen både billigere og mere effektiv over tid. Forventer du at et koldt shoppingklik lukker salget første gang, bliver du skuffet.

Trafikken fra annoncerne lander på de samme produktsider som din organiske trafik, så en oprydning i produkttekster, billeder og struktur hjælper begge steder. Det arbejde hører under SEO for webshops, og det er ofte her jeg finder de billigste gevinster.

Skal vi se på din Google Ads-konto?

Med 15 års erfaring i Google Ads finder jeg som regel spild i den første halve time. Du får at vide hvad der reelt kan hentes, også hvis svaret er at kontoen kører fint.

Ofte stillede spørgsmål

Relaterede artikler