Salgs- og leveringsbetingelser
Nedenfor kan du læse mine salgs- og leveringsbetingelser som er gældende.
1. Indledning og generelle bestemmelser
1.1 Disse handelsbetingelser regulerer alle køb af produkter og ydelser foretaget mellem Simon Grevang ApS (herefter ‘Sælgeren’) og Køberen (herefter ‘Køberen’), medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne eller anført i et særskilt tilbud eller ordrebekræftelse.
1.2 Køberen erklærer sig indforstået med handelsbetingelserne ved modtagelse af ordrebekræftelsen fra Sælgeren og bekræfter, at betingelserne er blevet gennemgået og accepteret. Handelsbetingelserne udgør således en bindende aftale mellem Sælgeren og Køberen.
1.3 Sælgeren forbeholder sig retten til uden varsel at ændre handelsbetingelserne med fremtidig virkning for nye aftaler og ved ændring eller forlængelse af eksisterende aftaler. De til enhver tid gældende handelsbetingelser kan findes på Sælgerens hjemmeside www.simongrevang.dk.
1.4 Brug af Underleverandører: Sælgeren forbeholder sig retten til at benytte underleverandører efter eget skøn til at udføre opgaver, som indgår i aftalen med Køberen.
2. Ordrebekræftelse
2.1 Enhver ordre afgivet af Køberen betragtes først som accepteret af Simon Grevang ApS ved modtagelse af en skriftlig ordrebekræftelse, der indeholder de aftalte vilkår for ordren. En ordrebekræftelse anses som modtaget, når den er sendt via e-mail til den af Køberen oplyste e-mailadresse, medmindre andet er aftalt.
3. Pris
3.1 Alle oplyste priser er eksklusive moms og eventuelle andre påløbende afgifter, medmindre andet er udtrykkeligt angivet.
3.2 Priserne kan automatisk justeres i overensstemmelse med ændringer i nettoprisindekset én gang årligt uden yderligere skriftligt samtykke fra nogen af parterne.
3.3 Den aktuelle timepris er 1.000 kr. ekskl. moms per påbegyndt time.
4. Betaling
4.1 Medmindre andet er skriftligt aftalt, forfalder købesummen eller acontobetalingen til betaling 8 dage efter fakturadato.
4.2 Simon Grevang ApS er berettiget til hver måned at foretage acontofakturering.
4.3 Betalinger fra Køberen afskrives på fordringer, eller dele af fordringer, herunder renter, efter Simon Grevang ApS’ eget valg herunder også forfaldne fordringer og renter vedrørende andre ordrer afgivet af Køberen. Simon Grevang ApS er berettiget til at foretage modregning i ethvert krav, som Køberen måtte have mod Simon Grevang ApS, uanset om kravene er konnekse.
4.4 Betaler Køberen ikke rettidigt, er Simon Grevang ApS berettiget til at opkræve morarenter svarende til 2 % af det forfaldne beløb pr. påbegyndt måned. Morarenter beregnes dagligt fra forfaldsdato og tilskrives ved udgangen af hver måned.
4.5 Såfremt Køberen ikke rettidigt betaler en købesum eller acontofakturering, er Simon Grevang ApS berettiget til straks at standse og tilbageholde alt arbejde for Køberen, indtil betaling finder sted.
4.6 Udebliver Køberen med betaling ud over en af Simon Grevang ApS i rykkerskrivelse fastsat frist, er Simon Grevang ApS efter eget valg berettiget til, med 5 dages skriftlig varsel, at hæve aftalen og kræve betaling for det udførte arbejde.
4.7 Køberen er ikke berettiget til at bringe eventuelle krav mod Simon Grevang ApS til modregning i købesummen eller i øvrigt at tilbageholde købesummens betaling som følge af modkrav.
5. Levering
5.1 Tidspunktet for levering aftales nærmere mellem parterne. Medmindre andet er skriftligt aftalt, er de af Simon Grevang ApS angivne leveringstidspunkter vejledende og garanteres ikke.
5.2 Nægter Køberen at modtage en leverance, har Simon Grevang ApS ret til at opbevare leverancen for Køberens regning og risiko, og Køberen er forpligtet til at skadesløsholde Simon Grevang ApS for alle omkostninger forbundet hermed.
5.3 I tilfælde af force majeure, herunder, men ikke begrænset til, krig, krigslignende tilstande, oprør, brand, regeringsindgreb, offentlige påbud, naturkatastrofer, transportuheld, beskadigelse af produktionsapparat, mangel på arbejdskraft som følge af strejker, lockouts eller andre arbejdsmarkedsforhold, eller enhver anden hændelse eller omstændighed, der ligger uden for Simon Grevang ApS’ kontrol, er Simon Grevang ApS uden ansvar og berettiget til efter eget valg at foretage en tilsvarende forlængelse af leveringsperioden eller til at ophæve aftalen uden yderligere misligholdelsesbeføjelser for nogen af parterne.
5.4 Køberen har 14 dage til at gennemgå og godkende en leverance fra leveringsdatoen. Hvis Køberen ikke skriftligt reklamerer over eventuelle fejl eller mangler inden for denne periode, anses leverancen som accepteret, og Simon Grevang ApS er berettiget til at fakturere det fulde beløb for den leverede ydelse.
6. Ejendomsforhold
6.1 Ejendomsretten til de leverede produkter overgår først til kunden, når Simon Grevang ApS har kvitteret for modtagelsen af den fulde købesum.
6.2 Indtil den fulde købesum er betalt, er Simon Grevang ApS berettiget til at beholde alle adgangskoder og identiteter til den løsning, som Køberen har erhvervet. Hvis betaling ikke finder sted til den aftalte forfaldstid, er Simon Grevang ApS berrettiget til midlertidigt at begrænse eller lukke adgangen til den købte løsning med 3 dages forudgående skriftligt varsel, indtil betaling har fundet sted. Permanent lukning kan foretages efter 30 dages udeblivelse af betaling.
6.3 Hvis Køberen undlader at betale inden for 30 dage efter det fastsatte forfaldstidspunkt, er Simon Grevang ApS berettiget til permanent at inddrage adgang til den leverede løsning og afslutte kontrakten med skriftligt varsel.
7. Immaterielle rettigheder og tredjepartsværktøjer
7.1 Immaterielle rettigheder til det leverede produkt overgår til Køberen, når den fulde købesum er betalt.
7.2 Simon Grevang ApS er berettiget til at benytte identiske billeder og grafiske udtryk til løsning af opgaver for flere kunder.
7.3 Simon Grevang ApS påtager sig intet ansvar for drift, funktionalitet, sikkerhed eller opdatering af sådanne tredjepartsløsninger, og Køberen bærer alene risikoen ved brug af disse. Eventuelle krav i forbindelse med brug af disse skal rettes direkte mod tredjepartsleverandøren.
8. Ansvar og ansvarsbegrænsninger
8.1 Simon Grevang ApS yder rådgivning og vejledning baseret på virksomhedens bedste erfaringer, branchekendskab og opfattelse af, hvad der er bedst for Køberen og dennes forretning. Det er dog alene Køberens ansvar at foretage den nødvendige vurdering af rådgivningens relevans og korrekthed i forhold til den konkrete forretningssituation. Køberen opfordres til selv at søge yderligere information og verificere de anbefalinger, der gives af Simon Grevang ApS, inden der træffes beslutninger, herunder men ikke begrænset til strategiske valg, markedsføringstiltag, eller økonomiske dispositioner. Simon Grevang ApS kan derfor ikke gøres ansvarlig for konsekvenser af beslutninger, der træffes på baggrund af den leverede rådgivning.
8.2 Det påhviler Køberen ved modtagelsen at undersøge det leverede produkt eller tjenesteydelse for eventuelle fejl og mangler. Opdager Køberen en mangel ved det leverede, skal Køberen straks og uden ugrunde ophold reklamere skriftligt overfor Simon Grevang ApS. Undlader Køberen at reklamere rettidigt, fortaber Køberen retten til at gøre mangler gældende.
8.3 Simon Grevang ApS er ikke ansvarlig for fejl eller mangler, som skyldes mangelfuld, forkert eller utilsigtet håndtering fra Køberens side, ændringer foretaget uden Simon Grevang ApS’ skriftlige godkendelse, eller fejlagtige oplysninger leveret af Køberen.
8.4 Simon Grevang ApS fraskriver sig ethvert ansvar for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til produktionstab, tabt fortjeneste, følgeskader, eller andre former for indirekte tab, der kan henføres til det leverede produkt eller tjenesteydelse.
8.5 Simon Grevang ApS’ samlede ansvar, uanset kravets art, herunder erstatningskrav for direkte eller indirekte tab, fejl, mangler eller forsinkelser, er begrænset til et beløb svarende til 25% af kontraktsummen for den pågældende levering, dog maksimalt 20.000 DKK, alt efter hvad der er lavest.
8.6 Simon Grevang ApS fraskriver sig ansvar for fejl i opsætning eller justering af annoncebudgetter, herunder økonomiske konsekvenser, der ikke opfylder Køberens forventninger til resultater eller sammenhæng mellem annonceudgifter og indtægter.
8.7 Køberen kan ikke gøre krav gældende mod Simon Grevang ApS for eventuelle beslutninger truffet baseret på det leverede, herunder, men ikke begrænset til, investeringer, strategiændringer, eller andre økonomiske dispositioner.
8.8 Køberen anerkender, at Simon Grevang ApS ikke har noget ansvar for tredjeparts software, værktøjer eller platforme, herunder deres funktionalitet, sikkerhed, opdateringer, eller eventuelle ændringer, der kan påvirke det leverede.
8.9 Ansvar for hosting og datatab. Simon Grevang ApS fraskriver sig ethvert ansvar for tab af data, nedetid eller sikkerhedsbrud, der måtte opstå som følge af serverfejl, vedligeholdelse, plugins, databaser eller tredjeparts hosting-udbydere. Kunden er selv ansvarlig for at tage backup af alle data og sikre, at nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er på plads. Simon Grevang ApS garanterer ikke nogen bestemt oppetid og kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab, herunder tabt fortjeneste eller datatab som følge af nedetid eller sikkerhedsbrud.
8.10 Håndtering af sikkerhedsbrud og datahændelser: I tilfælde af et sikkerhedsbrud, som påvirker Simon Grevang ApS’ servere eller tjenester, forpligter Simon Grevang ApS sig til at informere Køberen inden for 48 timer efter hændelsen er opdaget. Køberen er ansvarlig for at sikre, at der er en nødplan og procedurer på plads til håndtering af datatab eller kompromittering af følsomme data.
8.11 Tredjepartsintegrationer og eksterne leverandører: Simon Grevang ApS påtager sig intet ansvar for funktionalitet, kompatibilitet eller sikkerhed vedrørende tredjepartssoftware, plugins eller systemer, som er integreret på vegne af Køberen. Køberen bærer selv ansvaret for opdateringer og vedligeholdelse af disse systemer, og ethvert krav vedrørende fejl eller mangler skal rettes direkte mod tredjepartsleverandøren.
9. Fortrolighed og databeskyttelse
9.1 Parterne forpligter sig til at behandle alle oplysninger modtaget i forbindelse med samarbejdet som fortrolige og kun anvende disse til de formål, som de er beregnet til.
9.2 Simon Grevang ApS skal implementere passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger mod uautoriseret adgang, ændring, offentliggørelse eller destruktion.
9.3 Simon Grevang ApS bistår med implementering af tekniske løsninger for at hjælpe med overholdelse af GDPR og andre databeskyttelsesregler, men Køberen bærer det fulde ansvar for, at alle databeskyttelsesforpligtelser overholdes.
9.4 Kundens ansvar for GDPR-compliance. Køberen forpligter sig til at sikre overholdelse af alle relevante databeskyttelseslove, herunder men ikke begrænset til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (GDPR), i forhold til behandling af personoplysninger, som måtte blive håndteret i forbindelse med den leverede tjeneste. Køberen er ansvarlig for at:
a) Udarbejde og vedligeholde en gyldig databehandleraftale, hvis det er påkrævet i henhold til GDPR, ved enhver overførsel af personoplysninger til tredjepart.
b) Sikre, at al behandling af personoplysninger, som Køberen forestår eller anmoder Simon Grevang ApS om at udføre, overholder GDPR, og at der foreligger lovlig hjemmel for behandlingen.
c) Sikre, at der er indhentet samtykke fra de registrerede, hvor dette er nødvendigt, eller at der på anden vis er sikret et gyldigt grundlag for behandling af personoplysninger, som behandles gennem de løsninger eller tjenester, Simon Grevang ApS leverer.
d) Informere Simon Grevang ApS om eventuelle sikkerhedsbrud eller andre hændelser, der påvirker personoplysninger, som er en del af de tjenester eller løsninger, der leveres, og samarbejde om at afhjælpe sådanne situationer.
Simon Grevang ApS er ikke ansvarlig for eventuelle bøder, erstatningskrav eller andre omkostninger, der måtte opstå som følge af Køberens manglende overholdelse af databeskyttelsesreglerne, medmindre andet er skriftligt aftalt.
10. Misligholdelse og ophør
10.1 Såfremt Køberen misligholder aftalen med Simon Grevang ApS, er Simon Grevang ApS berettiget til med 5 dages skriftlig varsel at ophæve aftalen og straks standse alt arbejde og alle leveringer til Køberen.
10.2 Ved aftalens ophør er Simon Grevang ApS ikke forpligtet til at opbevare, tilbagelevere eller destruere data, indhold eller materialer, medmindre dette er skriftligt aftalt på forhånd.
10.3 Almindelig opsigelse: Hver part kan opsige samarbejdet med et skriftligt varsel på 30 dage, medmindre andet er aftalt i den specifikke kontrakt. Ved opsigelse er Køberen forpligtet til at betale for al udført arbejde op til opsigelsens ikrafttrædelse. Simon Grevang ApS vil ved aftalens ophør overdrage alle relevante materialer og rettigheder til Køberen, når den endelige betaling er modtaget.
11. Forsikring
11.1 Køberen forpligter sig til at opretholde relevante forsikringer, herunder men ikke begrænset til cyberforsikring og erhvervsansvarsforsikring, der dækker eventuelle risici relateret til brugen af Simon Grevang ApS’ leverancer.
12. Ændringer og ekstraarbejde
12.1 Simon Grevang ApS stræber efter at levere ydelser i overensstemmelse med de oprindeligt aftalte specifikationer. Ændringer, der går ud over de oprindeligt aftalte korrekturer og justeringer, vil blive betragtet som ekstraarbejde. Dette inkluderer yderligere designændringer, nye funktionaliteter, ændringer i indhold eller andre modifikationer.
12.2 Ekstraarbejde vil blive faktureret separat til den gældende timepris, medmindre andet er skriftligt aftalt. Før ekstraarbejde påbegyndes, vil kunden blive informeret om de forventede ekstraomkostninger og få mulighed for at godkende dem skriftligt.
13. Hastetillæg og specifikke gebyrer
13.1 Simon Grevang ApS forbeholder sig retten til at pålægge hastetillæg for opgaver, der kræver hurtig levering eller arbejde uden for normale arbejdstider, herunder weekender, helligdage og ferieperioder.
13.2 For opgaver med en værdi under 5.000 DKK pålægges et hastetillæg på 50% af opgavens samlede pris.
13.3 For opgaver med en værdi på 5.000 DKK eller derover pålægges et hastetillæg på 25% af opgavens samlede pris.
13.4 Ved hasteleverancer, der kræver arbejde i weekender, på helligdage eller i planlagte ferieperioder, pålægges et tillæg på 100 % af timeprisen, uanset opgavens størrelse.
14. Tvisteløsning
14.1 Enhver tvist mellem Simon Grevang ApS og Køberen, der udspringer af en mellem disse parter indgået aftale, skal søges løst ved forhandling mellem parterne.
14.2 Hvis parterne ikke kan nå til enighed ved forhandling, skal tvisten forsøges løst ved mediation. Såfremt enighed fortsat ikke kan opnås, kan tvisten indbringes for domstolene ved Retten i Esbjerg.
15. Opdateringer af betingelser
15.1 Simon Grevang ApS forbeholder sig retten til at ændre disse handelsbetingelser til enhver tid. Opdaterede handelsbetingelser vil blive offentliggjort på Simon Grevang ApS’ hjemmeside, og de ændrede betingelser træder i kraft fra det tidspunkt, de er offentliggjort.
Det er Køberens ansvar løbende at holde sig opdateret om eventuelle ændringer af handelsbetingelserne ved at besøge Simon Grevang ApS’ hjemmeside. Køberen anses for at have accepteret de ændrede handelsbetingelser ved fortsat brug af Simon Grevang ApS’ produkter eller ydelser efter ændringernes ikrafttræden.
16. Overdragelse af aftalen
16.1 Ingen af parterne kan overdrage eller overføre denne aftale eller nogen del heraf til en tredjepart uden den anden parts skriftlige samtykke, medmindre overdragelsen sker som led i en fusion, erhvervelse eller salg af alle aktiver. Overdragelse af aftalen uden skriftligt samtykke medfører, at aftalen kan ophæves uden yderligere varsel.
17. Kontaktinformationer
17.1 Enhver meddelelse eller anden kommunikation, der skal gives i henhold til denne aftale, skal være skriftlig og sendes til de kontaktoplysninger, som parterne har angivet i denne aftale.
Simon Grevang ApS
Adresse: Stormgade 50, 6700 Esbjerg
E-mail: kontakt@simongrevang.dk
Telefon: +45 21 74 98 72