Forretningsudvikling – Komplet guide til strategi & vækst

1. Hvad er forretningsudvikling?

Forretningsudvikling er et af de begreber, som mange bruger – men som ikke altid bliver helt præcist defineret. Er det strategi? Innovation? Salg? Svaret er, at forretningsudvikling ofte indeholder elementer fra alle tre områder – og mere til.

Det handler i sin kerne om at skabe værdi gennem systematisk udvikling af virksomheden. Det kan være i form af nye produkter, nye markeder, optimerede processer eller digitale løsninger, der skaber konkurrencefordele og bæredygtig vækst.

Forretningsudvikling er både et mindset og en disciplin. Det handler om at se muligheder, før andre gør det – og om at kunne eksekvere på dem med struktur og retning. I praksis betyder det, at man arbejder med alt fra analyser og strategier til implementering og løbende tilpasning. Det handler ikke blot om at finde på idéer, men om at føre dem ud i livet på en måde, der er forankret i virksomhedens virkelighed og potentiale.

I en tid med stigende kompleksitet og hastige forandringer – både digitalt og geopolitisk – bliver forretningsudvikling en stadig vigtigere kompetence. Uanset om du er leder i en etableret virksomhed, iværksætter i opstartsfasen eller rådgiver for andre, er evnen til at identificere vækstmuligheder, navigere i usikkerhed og drive forandringer helt afgørende.

I dette blogindlæg kigger vi nærmere på definitionen af begrebet, hvad der adskiller forretningsudvikling fra beslægtede områder, og hvorfor det er en afgørende disciplin for alle, der ønsker at skabe fremtidssikrede virksomheder i 2025 og frem.

Definition: Hvad dækker begrebet forretningsudvikling over?

Forretningsudvikling handler grundlæggende om at skabe vækst og fremtidssikre virksomhedens eksistens gennem strategiske og målrettede tiltag. Det kan være lancering af nye produkter, ekspansion til nye markeder, etablering af partnerskaber, optimering af interne processer eller digital transformation.

Det er ikke en afgrænset funktion, men en helhedsorienteret tilgang, der bygger bro mellem strategi og eksekvering. Forretningsudvikling ligger i krydsfeltet mellem analyse, innovation, salg, ledelse og implementering – og involverer ofte flere afdelinger på tværs af organisationen.

I en brugervenlig og praksisnær gennemgang beskriver Monday.com business development som “creating long-term value for an organization from customers, markets, and relationships.” Artiklen fremhæver, hvordan rollen både kræver strategisk tænkning og evnen til at opbygge relationer og identificere vækstmuligheder.

Mange virksomheder arbejder i dag med forretningsudvikling som en løbende proces – ikke som et enkeltstående projekt. Det handler i høj grad om at være på forkant med forandringer i markedet og kunne omsætte indsigter til konkrete handlinger. Uanset om det er i en startup, en mellemstor virksomhed eller en stor organisation, er forretningsudvikling blevet en afgørende kompetence for at kunne navigere i et komplekst og konkurrencepræget erhvervsklima.

Forretningsudvikling er altså ikke bare noget, man gør én gang. Det er en løbende proces, hvor man systematisk arbejder med virksomhedens potentiale – og kontinuerligt tilpasser sig omgivelsernes forandringer.

Læs også mit blogindlæg: PESTEL analyse: En guide på dansk

Derfor er forretningsudvikling afgørende i 2025 og frem

Vi står midt i en tid, hvor forandring er den eneste konstant. Nye teknologier, skiftende kundebehov, øget fokus på bæredygtighed og geopolitisk usikkerhed påvirker virksomheder i alle brancher. I det lys er forretningsudvikling ikke bare vigtig – den er uundgåelig.

Evnen til at analysere tendenser, tilpasse forretningsmodellen og eksekvere hurtigt bliver et konkurrenceparameter i sig selv. I 2025 og frem er det ikke længere nok at have et godt produkt – man skal også kunne navigere i en digital verden, hvor data, automatisering og kunderejser er afgørende for succes.

Ifølge World Economic Forum’s Future of Jobs Report 2023 bliver strategisk tænkning og evnen til at arbejde med forretningsudvikling blandt de mest efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet i de kommende år. Rapporten fremhæver, at virksomheder i stigende grad søger medarbejdere, der kan tænke i vækst, forandringsledelse og innovation.

Samtidig viser McKinsey & Company i deres analyse af vækst og innovation, at virksomheder med en struktureret tilgang til forretningsudvikling har markant større sandsynlighed for at skabe vedvarende vækst og differentiere sig på markedet. Det handler ikke om tilfældigheder – det handler om metode og mindset.

I praksis betyder det, at virksomheder – uanset størrelse – bør prioritere forretningsudvikling som en central del af deres strategi. Ikke kun når krisen kradser, men som en integreret og løbende proces. For dem, der formår at tænke langsigtet, eksperimentere klogt og handle hurtigt, ligger der enorme muligheder i horisonten.

Forretningsudvikling vs. strategi, innovation og salg – hvad er forskellen?

Forretningsudvikling bliver ofte forvekslet med beslægtede begreber som strategi, innovation og salg. Og det er ikke så mærkeligt – der er nemlig overlap. Men for at arbejde målrettet og effektivt med udvikling, er det vigtigt at forstå forskellene og hvordan de spiller sammen.

Man kan sige, at forretningsudvikling er den samlende disciplin, der omsætter strategi og idéer til konkrete tiltag, som skaber vækst og værdi. Her er en oversigt, der tydeliggør forskellene:

Strategi handler om den overordnede retning og positionering. Det er her, virksomheden træffer beslutninger om, hvor den vil hen, og hvorfor.
Eksempel: Vi vil være markedsleder inden for grøn teknologi i Skandinavien inden 2030.

Innovation fokuserer på at skabe noget nyt – fx nye produkter, services, processer eller forretningsmodeller. Innovation er ofte en kilde til udvikling, men kræver struktur og opfølgning for at blive realiseret.
Eksempel: Vi har udviklet en ny abonnementsmodel, der reducerer kundernes omkostninger med 30 %.

Salg handler om at eksekvere på den eksisterende forretning – altså at sælge virksomhedens produkter og ydelser til nuværende og nye kunder. Salg er ofte kortsigtet og målbart, hvorimod forretningsudvikling arbejder mere langsigtet.
Eksempel: Vi har opnået 15 % vækst i salget til nye kunder i det seneste kvartal.

Forretningsudvikling er bindeleddet mellem det strategiske og det operationelle. Det er her, muligheder bliver analyseret, koncepter testes, partnerskaber opbygges og forretningsmodeller tilpasses.
Eksempel: Vi har indgået et strategisk partnerskab og udviklet en ny kanalstrategi, som åbner adgang til et nyt kundesegment.

Hvor strategi sætter retningen, og innovation skaber nye muligheder, sørger forretningsudvikling for, at det hele bliver omsat til handling og forankret i virkeligheden. Og hvor salgsfunktionen skaber resultater her og nu, arbejder forretningsudvikling typisk med potentialet, der skal realiseres over tid.

Kort sagt er forretningsudvikling:

• Strategi er retningen.
• Innovation er idéen.
• Salg er resultatet.
• Forretningsudvikling er broen, der binder det hele sammen. 

2. Rollen som forretningsudvikler – kompetencer og ansvar

Forretningsudvikling er meget mere end at lægge strategier og holde styr på tal – det er et dynamisk og tværfagligt felt, der kræver både analytisk skarphed, kreativ tænkning og stærke relationelle evner.

I takt med at verden omkring os ændrer sig hurtigere end nogensinde før, er behovet for medarbejdere og ledere, der kan navigere i kompleksitet og omsætte muligheder til handling, vokset markant.

Her spiller forretningsudvikleren en afgørende rolle. Det er personen, der ser potentialet i markedet, identificerer skjulte vækstområder og samtidig har kompetencerne til at drive forandringer på tværs af organisationen. En forretningsudvikler arbejder ofte tæt sammen med både ledelse, salg, marketing, IT og produktudvikling – og skal kunne tale alle “sprog”, forstå forretningen i dybden og skabe sammenhæng mellem strategi og virkelighed.

I praksis spænder opgaverne vidt: Fra markedsanalyse, modeludvikling og partnerskaber til procesoptimering, digitalisering og forandringsledelse. Rollen kræver både et skarpt overblik og evnen til at dykke ned i detaljer, når det er nødvendigt.

Men hvad er det egentlig, der kendetegner en dygtig forretningsudvikler i dag? Hvilke faglige og personlige kompetencer er centrale – og hvordan skaber man reel værdi i rollen?

Det ser vi nærmere på i de næste afsnit.

Hvilke opgaver løser en forretningsudvikler?

En forretningsudviklers arbejde spænder vidt – fra det strategiske niveau til den praktiske eksekvering. Rollen er tværgående og forankret i både analyse, handling og samarbejde. Det centrale er altid det samme: At skabe vækst, værdi og fremdrift for virksomheden.

Afhængigt af virksomhedens størrelse og branche kan en forretningsudvikler varetage mange forskellige opgaver, men nogle af de mest typiske er:

• Analyse af markeder og konkurrencesituation
  Forretningsudviklere arbejder med at afdække trends, kundeindsigter og konkurrentlandskaber for at identificere nye forretningsmuligheder.
• Udvikling og validering af forretningsmodeller
  Det handler ikke kun om idéer – men om at teste, justere og bygge holdbare modeller, der skaber reel værdi og kan skaleres over tid.
• Identifikation af vækstpotentiale og nye indtægtskilder
  Det kan være nye produkter, nye segmenter eller alternative salgs- og distributionskanaler.
• Opbygning af partnerskaber og strategiske alliancer
  Samarbejder med andre virksomheder kan åbne nye markeder eller skabe adgang til ressourcer, man ikke har internt.
• Intern forankring og ledelse af udviklingsprojekter
  Forretningsudviklere fungerer ofte som brobyggere mellem afdelinger og sikrer, at nye tiltag bliver implementeret og forankret.
• Digitalisering og procesoptimering
  Mange forretningsudviklere arbejder med at automatisere arbejdsgange, udnytte data bedre og gøre virksomheden mere agil.

Forandringsledelse og kommunikation

At drive udvikling kræver også, at man kan involvere mennesker, skabe forståelse og håndtere modstand konstruktivt.

I nogle virksomheder er rollen meget strategisk, mens den i andre er tættere på drift og implementering. Det afhænger ofte af virksomhedens størrelse, modenhed og ambitionsniveau.

Fælles for alle er dog, at forretningsudvikleren skal kunne se helheden – og samtidig have modet og kompetencerne til at sætte handling bag mulighederne.

Læs også mit blogindlæg: Business Model Canvas: En forklaring på dansk

Nøglekompetencer: Fra analyse til eksekvering

For at lykkes som forretningsudvikler kræver det mere end gode idéer og et skarpt strategisk overblik. Det handler om at kombinere analytisk tænkning med praktisk gennemslagskraft.

Man skal både kunne forstå virksomhedens nuværende situation og samtidig se – og skabe – nye muligheder, der kan bringe forretningen videre.

En dygtig forretningsudvikler mestrer derfor en bred vifte af kompetencer, som spænder over både det faglige og det personlige. Her er nogle af de vigtigste:

• Forretningsforståelse og strategisk tænkning
  Evnen til at forstå kerneforretningen, markedet og kundernes behov – og koble det til virksomhedens overordnede mål.
• Analytiske evner
  At kunne arbejde struktureret med data, KPI’er og modeller for at træffe velfunderede beslutninger og vurdere potentiale.
• Projektledelse og planlægning
  Mange forretningsudviklere arbejder med komplekse projekter, der kræver overblik, styring og tværgående koordinering.
• Kommunikation og stakeholder management
  At få idéer og initiativer til at leve kræver, at man kan formidle budskaber klart – både til ledelse, kolleger og samarbejdspartnere.
• Innovationskraft og nysgerrighed
  Forretningsudvikling kræver lysten til at udfordre det eksisterende, eksperimentere med nye løsninger og lære af processen.
• Eksekveringskraft og vedholdenhed
  Uden handling sker der ingenting. Derfor er det afgørende at kunne drive initiativer fremad – også når tingene bliver komplekse eller møder modstand.

I en moderne virksomhed er forretningsudvikling ikke en funktion, der sidder og “tænker store tanker” på sidelinjen.

Det er en drivende kraft midt i organisationens maskinrum – og derfor er kombinationen af strategisk forståelse og operationel handlekraft så vigtig.

Troværdighed og erfaring – hvad skaber autoritet i rollen?

At arbejde med forretningsudvikling kræver mere end strategisk forståelse og evnen til at tænke i modeller og markedsmuligheder. Det kræver, at man bliver opfattet som en troværdig aktør – én, der har overblik, forstår forretningens mekanismer og kan skabe tillid på tværs af organisationen. For uden tillid får man sjældent den nødvendige opbakning til at drive udvikling.

Troværdighed i rollen som forretningsudvikler skabes gennem erfaring, faglighed og evnen til at skabe resultater i praksis. Det handler om at kunne sætte sig ind i virksomhedens virkelighed, forstå beslutningsprocesser og kunne navigere i spændingsfeltet mellem strategi og drift. Når man foreslår ændringer, nye forretningsmodeller eller investeringer i digitale løsninger, er det helt afgørende, at man taler med en autoritet, der er baseret på både viden og praksis.

Jeg har selv arbejdet professionelt med digital forretningsudvikling i mere end 14 år, hvor jeg har hjulpet både små og store virksomheder med at skabe vækst gennem datadrevet strategi, digitalisering og målrettet eksekvering. Min baggrund tæller blandt andet en diplomuddannelse i digital konceptudvikling og en Master of Business Development (MBD) fra CBS, som har givet mig en stærk kombination af teoretisk forståelse og praksisnære redskaber.

Derudover har jeg erfaring som rådgiver og bestyrelsesmedlem, hvor jeg har arbejdet tæt sammen med virksomhedsledere om strategiske beslutninger og vækstrejser. Denne indsigt i ledelsens perspektiv er afgørende, når man skal sikre ejerskab og fremdrift i komplekse udviklingsprojekter. Det er ikke nok at tænke store tanker – man skal også kunne skabe retning, motivere andre og følge op med handling.

Troværdighed kommer ikke af titler alene, men af den måde man arbejder, kommunikerer og leverer værdi. Når man kan koble strategi med konkret handling – og samtidig vise forståelse for organisationens kultur og mål – opstår den form for autoritet, der gør forretningsudvikleren til en naturlig sparringspartner og katalysator for forandring.

3. Strategiske modeller og frameworks i forretningsudvikling

Forretningsudvikling handler om at skabe vækst og værdi – men det kræver mere end gode idéer og mavefornemmelser.

Det kræver en struktureret tilgang, hvor du arbejder systematisk med analyser, planlægning og eksekvering. Her spiller strategiske modeller og frameworks en central rolle.

Modeller og frameworks fungerer som værktøjer, der hjælper dig med at skabe overblik, afdække muligheder og træffe bedre beslutninger.

De kan forenkle komplekse problemstillinger, gøre dine analyser skarpere og sikre, at du kommer hele vejen rundt om både interne og eksterne forhold. Når de bruges rigtigt, er de ikke kun akademiske øvelser – de bliver aktive redskaber i din udviklingsproces.

I dette afsnit vil jeg fortælle dig om nogle af de mest anvendte og effektive modeller i forretningsudvikling. Jeg fortæller, hvordan du kan bruge Business Model Canvas til at visualisere din forretningsmodel, hvordan Porters Five Forces hjælper dig med at forstå konkurrencesituationen, og hvordan en PESTEL-analyse gør dig skarpere på omverdensfaktorer.

Jeg vil også komme ind på på SWOT-analysen, Blue Ocean Strategy og Lean Startup-metoden – alle frameworks, der kan give dig en klarere vej fra idé til konkret handling.

Uanset om du arbejder med en ny forretningsidé, skal optimere en eksisterende virksomhed eller navigere i et nyt marked, vil disse modeller være værdifulde værktøjer i din forretningsudvikling.

Business Model Canvas – Visualisér din forretningsmodel

En af de mest anvendte modeller i moderne forretningsudvikling er Business Model Canvas. Det er et effektivt værktøj, der hjælper dig med at få overblik over, hvordan din virksomhed skaber, leverer og indfanger værdi. Modellen blev introduceret af Alexander Osterwalder og bruges i dag af virksomheder verden over – fra startups til globale koncerner.

Business Model Canvas består af ni byggesten, som tilsammen giver en helhedsforståelse af din forretningsmodel:

Kundesegmenter: Hvem skaber du værdi for?

• Værditilbud: Hvilke problemer løser du, og hvilke behov dækker du?
• Kanaler: Hvordan leverer du værditilbuddet til kunderne?
• Kunderelationer: Hvordan opbygger og vedligeholder du relationer til kunderne?
• Indtægtsstrømme: Hvordan tjener du penge på dit værditilbud?
• Nøgleaktiviteter: Hvilke aktiviteter er nødvendige for at levere værdi?
• Nøgleressourcer: Hvilke ressourcer kræver din forretningsmodel?
• Nøglepartnere: Hvem samarbejder du med for at skabe og levere værdi?
• Omkostningsstruktur: Hvilke omkostninger er forbundet med driften?

Ved at arbejde systematisk med de ni elementer kan du hurtigt identificere styrker, svagheder og muligheder i din nuværende forretningsmodel – eller udvikle en helt ny.

Business Model Canvas er særligt velegnet, fordi det skaber et visuelt billede, som er let at arbejde med på tværs af teams og ledelseslag. I stedet for lange forretningsplaner giver modellen et enkelt overblik, der kan tilpasses og justeres løbende.

Vil du læse endnu mere om modellen, kan du finde en detaljeret beskrivelse og skabelon på Strategyzer’s officielle Business Model Canvas side. Strategyzer er grundlagt af Alexander Osterwalder, som udviklede modellen, og er en af de mest pålidelige kilder, når det gælder business design.

Du kan også læse min egen guide Business Model Canvas: En forklaring på dansk, hvor jeg gennemgår hvert element med praktiske eksempler, så du nemt kan komme i gang med at bruge modellen i praksis.

Business Model Canvas er et uundværligt redskab i enhver forretningsudviklers værktøjskasse. Det skaber klarhed, understøtter innovation og gør det nemmere at eksekvere på både små og store forretningsidéer.

Porters Five Forces – Kortlæg konkurrence og markedsstyrker

For at udvikle en stærk forretning er det afgørende at forstå de kræfter, der former markedet omkring dig. Porters Five Forces er et af de mest anerkendte frameworks til at analysere konkurrencesituationen, udviklet af professor Michael E. Porter fra Harvard Business School.

Modellen bygger på fem centrale faktorer, som hver især påvirker, hvor attraktivt et marked er:

• Truslen fra nye konkurrenter: Hvor nemt er det for nye aktører at komme ind i branchen og tage markedsandele?
• Leverandørernes forhandlingsstyrke: Hvor meget kan leverandørerne presse priserne op eller diktere vilkår?
• Kundernes forhandlingsstyrke: Hvor meget magt har kunderne til at presse priserne ned eller kræve bedre kvalitet?
• Truslen fra substituerende produkter eller ydelser: Hvor sandsynligt er det, at kunderne skifter til en alternativ løsning?
• Konkurrencen mellem eksisterende virksomheder: Hvor hård er rivaliseringen blandt de nuværende spillere i markedet?

Ved at arbejde systematisk med de fem kræfter får du et klart billede af, hvilke muligheder og udfordringer der præger dit marked. Du bliver bedre i stand til at vurdere risici, udvikle en robust strategi og finde veje til at styrke din position.

Michael E. Porter beskrev første gang modellen i artiklen How Competitive Forces Shape Strategy i Harvard Business Review – en klassiker, som stadig er højaktuel for virksomheder i dag.

Hvis du ønsker en praktisk gennemgang tilpasset danske forhold, kan du også læse mit blogindlæg: Porters Five Forces: 2025 guide, hvor jeg viser, hvordan du bruger modellen som en aktiv del af din forretningsudvikling.

Porters Five Forces er ikke blot en analysemodel, men et redskab, der kan være med til at forme din forretningsstrategi i en verden, hvor konkurrencebilledet ændrer sig hurtigt og konstant.

PESTEL-analyse – Forstå din omverdens påvirkning

En virksomhed eksisterer aldrig i et vakuum. Den påvirkes konstant af politiske beslutninger, økonomiske forhold, teknologiske fremskridt og meget mere.

For at udvikle en holdbar strategi kræver det, at du forstår de eksterne faktorer, der kan påvirke din forretning – både på kort og lang sigt. Her er en PESTEL-analyse et uundværligt redskab.

PESTEL står for seks overordnede områder, du bør forholde dig til:

• Politiske faktorer: Hvilken betydning har lovgivning, skattepolitik og handelsreguleringer for din virksomhed?
• Økonomiske faktorer: Hvordan påvirker renter, inflation, arbejdsløshed og økonomisk vækst dine muligheder?
• Sociokulturelle faktorer: Hvordan ændrer kundernes værdier, holdninger og livsstil sig – og hvad betyder det for efterspørgslen?
• Teknologiske faktorer: Hvilke nye teknologier kan skabe muligheder eller udfordringer?
• Miljømæssige faktorer: Hvordan påvirker krav til bæredygtighed og klimaforandringer din forretningsmodel?
• Lovgivningsmæssige faktorer: Hvilke ændringer i lovgivningen kan få indflydelse på din branche?

Ved at kortlægge disse faktorer kan du bedre forudse tendenser og tilpasse din forretningsudvikling, så du er rustet til fremtidige ændringer – i stedet for blot at reagere, når de sker.

En grundig introduktion til modellen findes hos MindTools, hvor PESTEL-analysen forklares i et praktisk og anvendeligt format.

Du kan også læse min danske gennemgang PESTEL analyse: En guide på dansk, hvor jeg viser, hvordan du kan bruge modellen som en aktiv del af din forretningsudvikling, herunder konkrete eksempler på analyser i praksis.

PESTEL giver dig ikke svarene alene, men skaber en ramme, som gør det langt lettere at analysere omverdenen og træffe bedre beslutninger, før omgivelserne tvinger dig til det.

SWOT – Identificér styrker, svagheder, muligheder og trusler

Hvis du vil at træffe bedre beslutninger om virksomhedens fremtid, er det helt afgørende at kende både dine interne forhold og den omverden, du opererer i. SWOT-analysen er et klassisk, men stadig højt relevant værktøj, som hjælper dig med netop det. Når du arbejder professionelt med forretningsudvikling, kan en systematisk SWOT-analyse være med til at afsløre både uforløst potentiale og skjulte risici.

SWOT står for Strengths (styrker), Weaknesses (svagheder), Opportunities (muligheder) og Threats (trusler). På overfladen virker det simpelt, men det kræver grundig forberedelse at lave en SWOT-analyse, der virkelig skaber værdi.

Styrker er de interne forhold, som giver din virksomhed en konkurrencemæssig fordel. Det kan være stærke kundeforhold, unikke kompetencer, omkostningseffektive processer eller stærke brands.

Svagheder er områder, hvor din virksomhed er sårbar. Det kan være begrænset adgang til kapital, afhængighed af få nøglekunder eller forældet teknologi.

Muligheder opstår uden for virksomheden. Det kan være nye markeder, teknologiske innovationer eller ændrede forbrugertrends, som du kan udnytte.

Trusler er eksterne forhold, der kan skade din forretning. Det kan være nye konkurrenter, lovændringer eller økonomisk afmatning.

En grundig SWOT-analyse giver dig ikke kun et øjebliksbillede, men en strategisk ramme for prioritering. Ved at kortlægge de fire områder kan du identificere, hvor virksomheden bør investere flere ressourcer, hvor der skal rettes op på interne svagheder, og hvilke eksterne muligheder, der kan forfølges aktivt. Samtidig bliver du opmærksom på, hvilke trusler du skal være særligt opmærksom på i din fremtidige strategi.

Det, der adskiller en effektiv SWOT-analyse fra en hurtig øvelse på en tavle, er dybden i arbejdet. Det kræver, at du bruger valide data, inddrager forskellige perspektiver fra organisationen og tør være ærlig omkring både styrker og svagheder. SWOT-analysen bliver endnu mere værdifuld, når du kobler den sammen med andre værktøjer som PESTEL-analysen eller Porters Five Forces, fordi du dermed sikrer en både intern og ekstern vinkel på dine vurderinger.

Hvis du ønsker en solid introduktion til arbejdet med SWOT, kan jeg anbefale MindTools’ guide til SWOT Analysis, som på enkel vis forklarer processen og giver praktiske tips til, hvordan du arbejder metodisk med modellen.

Min egen erfaring gennem mere end 14 år i forretningsudvikling og strategisk rådgivning viser, at SWOT-analysen fungerer bedst, når den bliver brugt som en aktiv del af beslutningsprocessen – ikke som en teoretisk øvelse, men som en praktisk ramme, der løbende revideres i takt med, at virksomhedens situation ændrer sig.

En veludført SWOT-analyse kan være den indsigt, der gør forskellen mellem en strategi, der lykkes – og en, der fejler.

Blue Ocean Strategy – Skab vækst i ukonkurrerede markeder

Når konkurrencen bliver hårdere, og markederne bliver mere mættede, kan det være fristende at fokusere på at tage markedsandele fra konkurrenterne. Men i stedet for at kæmpe om de samme kunder på de samme præmisser, kan det være langt mere effektivt at skabe sit eget marked. Det er netop essensen af Blue Ocean Strategy – en metode, der hjælper virksomheder med at bryde ud af blodrøde markeder med hård konkurrence og i stedet finde eller skabe ukonkurrerede markeder, hvor vækstmulighederne er langt større.

Blue Ocean Strategy blev introduceret af W. Chan Kim og Renée Mauborgne fra INSEAD Business School og bygger på tanken om, at virksomheder ikke nødvendigvis skal konkurrere direkte med hinanden. I stedet bør de fokusere på at skabe ny efterspørgsel ved at tilbyde noget fundamentalt anderledes, som kunderne ikke kan få andre steder.

Jeg blev første gang introduceret til Blue Ocean Strategy under min Master of Business Development på CBS, hvor vi arbejdede med modellen i faget forretningsudvikling. Her oplevede jeg, hvor effektiv og anvendelig strategien er, når man ønsker at skabe vækst på nye markeder uden direkte konkurrence.

Kernen i Blue Ocean Strategy er, at du analyserer din nuværende branche og identificerer, hvilke faktorer alle konkurrenter konkurrerer på – for derefter at spørge dig selv:

• Hvilke faktorer kan vi eliminere, fordi de ikke længere skaber værdi for kunderne?
• Hvilke faktorer kan vi reducere væsentligt under branchens standard?
• Hvilke faktorer bør vi hæve langt over branchens standard?
• Hvilke helt nye faktorer kan vi tilbyde, som skaber ny efterspørgsel?

Denne tilgang kaldes Four Actions Framework og hjælper virksomheder med at redefinere værdiskabelsen i markedet. Når det lykkes, skaber man ikke bare et nyt produkt – man skaber en ny kategori, hvor konkurrenterne ikke kan følge med.

Eksempler som Cirque du Soleil, som skabte en helt ny type underholdning ved at kombinere cirkus og teater, eller Apple, der med iTunes ændrede måden, musik blev distribueret på, er klassiske cases på Blue Ocean Strategy i praksis.

Vil du læse den originale teori, anbefaler jeg Blue Ocean Strategy’s officielle side, hvor du kan finde uddybende beskrivelser, eksempler og ressourcer.

Min erfaring med forretningsudvikling viser, at Blue Ocean-tænkning især er værdifuld i markeder præget af prisfokuseret konkurrence, stigende standardisering eller markant lavvækst. I stedet for at blive fanget i marginale forbedringer eller priskrige, giver strategien mulighed for at tænke større – og skabe værdi på en måde, som gør konkurrencen irrelevant.

Blue Ocean Strategy kræver mod, kreativitet og en dyb forståelse af både kunder og branche. Men for de virksomheder, der tør tage skridtet, kan belønningen være markant højere vækst, højere profitmarginer og et stærkere brand.

Lean Startup – Test, lær og tilpas hurtigt

Traditionelle forretningsmodeller byggede ofte på lange udviklingsforløb og store investeringer, før et nyt produkt eller en ny service blev lanceret. Problemet med denne tilgang er, at man først lærer, om markedet reelt efterspørger løsningen, når det hele er færdigudviklet – og risikoen for at fejle bliver derfor stor. Lean Startup-metoden vender processen på hovedet og fokuserer på at teste, lære og tilpasse sig hurtigt, før man bruger unødvendige ressourcer.

Lean Startup blev udviklet af Eric Ries og bygger på ideen om, at nye produkter og forretningsmodeller skal udvikles gennem korte læringscyklusser. Metoden handler om at komme hurtigt ud på markedet med en såkaldt Minimum Viable Product (MVP) – en grundversion af dit produkt, som netop er god nok til at blive testet i praksis.

Centralt i Lean Startup er tre trin:

• Build (Byg): Udvikl en simpel version af dit produkt eller service, som kan testes i den virkelige verden.
• Measure (Mål): Indsaml data og feedback fra rigtige brugere, så du får reel indsigt i, hvad der virker – og hvad der ikke gør.
• Learn (Lær): Brug feedbacken til at justere, forbedre eller i nogle tilfælde ændre retning (pivotere), så du hele tiden bevæger dig tættere på et produkt, markedet faktisk vil have.

Metoden reducerer risikoen, fordi du ikke udvikler i blinde. I stedet tester du hypoteser undervejs, lærer af markedets reaktioner og tilpasser dit produkt, før du investerer yderligere tid og penge.

Lean Startup er ikke kun for iværksættere. Mange etablerede virksomheder bruger i dag principperne til at teste nye forretningsidéer, innovationer eller digitale løsninger, fordi det skaber en mere agil og markedsdrevet udviklingsproces. Modellen passer særligt godt til forretningsudvikling, hvor det er vigtigt at kunne bevæge sig hurtigt og træffe beslutninger baseret på data frem for antagelser.

Vil du fordybe dig i Lean Startup-metoden, kan du finde en grundig introduktion på Lean Startup’s officielle side, hvor både metoden og tankegangen bag bliver forklaret i detaljer.

Min egen erfaring viser, at Lean Startup ikke bare handler om at være hurtig, men om at arbejde intelligent: Jo tidligere du får reel feedback fra kunder, jo større er sandsynligheden for, at du rammer rigtigt – og undgår dyre fejl.

4. Forretningsudvikling – Den strategiske proces trin for trin

Forretningsudvikling skaber først værdi, når ideer bliver omsat til handling. Strategier, modeller og analyser er vigtige, men uden en klar proces for, hvordan udviklingen skal føres ud i livet, forbliver de teoretiske øvelser uden effekt.

I praksis handler forretningsudvikling om at arbejde systematisk gennem en række trin, der sikrer, at du både forstår din virksomheds udgangspunkt, fastlægger en retning og skaber resultater, der kan måles. En gennemtænkt proces hjælper dig ikke kun med at sætte kursen, men også med at håndtere forandringer undervejs, justere din strategi og sikre, at udviklingen forankres i organisationen.

I dette afsnit gennemgår jeg en praktisk og handlingsorienteret tilgang til forretningsudvikling i seks trin: Fra den indledende analyse af din virksomheds situation, over målsætning og valg af metode, til eksekvering, forandringsledelse og løbende evaluering.

Uanset om du arbejder med en startup, en mellemstor virksomhed eller en etableret organisation, kan denne proces hjælpe dig med at skabe en klar retning, sikre momentum og øge sandsynligheden for, at dine initiativer skaber reel forandring.

Læs også mit blogindlæg: Porters Five Forces: 2025 guide

Trin 1: Analyse af virksomhedens udgangspunkt

En effektiv forretningsudvikling starter med en ærlig og grundig analyse af, hvor virksomheden står i dag. Uden en klar forståelse af dit udgangspunkt risikerer du at sætte forkerte mål, vælge de forkerte indsatser eller spilde ressourcer på udvikling, der ikke skaber reel værdi.

Formålet med den indledende analyse er at kortlægge virksomhedens nuværende situation både internt og eksternt. Du skal forstå dine styrker og svagheder, dine muligheder og trusler, og du skal sætte tingene i kontekst af de markedskræfter, megatrends og teknologiske forandringer, der påvirker din branche.

Her er nogle af de vigtigste områder, analysen bør dække:

• Forretningsmodel og værdiskabelse: Hvordan skaber virksomheden værdi i dag? Er forretningsmodellen fortsat konkurrencedygtig, eller er der tegn på, at den skal tilpasses?
• Kunder og marked: Hvem er dine primære kunder, og hvordan udvikler deres behov sig? Hvordan ser markedet ud med hensyn til vækst, konkurrence og kundernes forventninger?
• Økonomi og ressourcer: Hvordan ser de finansielle nøgletal ud? Har virksomheden de nødvendige ressourcer til at understøtte vækst, eller er der områder, hvor investeringer er påkrævede?
• Organisation og kompetencer: Har virksomheden de rette mennesker og kompetencer til at føre udviklingsprojekter ud i livet? Er organisationen klar til forandring?
• Eksterne faktorer: Hvordan påvirker politiske, økonomiske, teknologiske og miljømæssige forhold din virksomhed? Her kan en PESTEL-analyse give et værdifuldt overblik.

En klassisk SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats) er et godt værktøj til at samle de vigtigste indsigter fra analysen og skabe et hurtigt overblik over interne og eksterne faktorer.

Det er vigtigt, at analysen ikke bliver en skrivebordsøvelse baseret på antagelser. Inddrag data, tal med kunder, leverandører og medarbejdere, og vær klar til at udfordre dine egne forestillinger om virksomhedens styrker og udfordringer. Jo mere realistisk dit billede af udgangspunktet er, jo stærkere bliver fundamentet for den videre udvikling.

I min egen erfaring med forretningsudvikling for både små virksomheder og større organisationer, ser jeg ofte, at de bedste udviklingsprojekter starter med en analyse, hvor virksomheden tør stille sig selv de svære spørgsmål. Hvor er vi stærke? Hvor er vi sårbare? Hvilke muligheder overser vi? Og hvilke trusler vokser, uden at vi endnu har taget dem alvorligt?

En grundig analyse giver ikke nødvendigvis alle svarene på forhånd, men den sikrer, at du starter rejsen på et realistisk grundlag – og det er helt afgørende for at kunne arbejde struktureret videre med mål, strategi og eksekvering.

Trin 2: Fastlæg klare mål og KPI’er

Når du har skabt et solidt overblik over virksomhedens udgangspunkt, er næste skridt at sætte en klar retning for udviklingsarbejdet. For at sikre fokus, fremdrift og forankring i organisationen er det vigtigt, at målene er tydelige, realistiske og koblet til konkrete nøgletal – også kaldet KPI’er (Key Performance Indicators).

Mange udviklingsprojekter mister momentum, fordi målene enten er for vage eller ikke bliver målt på. “Vi vil vokse” eller “vi vil blive mere digitale” er ikke mål i sig selv – det er ambitioner. Et mål skal være noget, man kan navigere efter og vurdere fremdriften på.

Et godt mål i forretningsudvikling er SMART-modellen:

• Specifikt – det skal være klart, hvad der ønskes opnået
• Målbart – der skal være en tydelig indikator på succes
• Ambitiøst – målet skal skabe fremdrift og udfordre status quo
• Relevant – målet skal understøtte virksomhedens overordnede strategi
• Tidsbestemt – der skal være en deadline eller en klar tidshorisont

Et eksempel kunne være: “Vi vil øge antallet af kvalificerede leads med 30 % over de næste 12 måneder gennem automatiseret e-mailmarketing og forbedret SEO.”

Når målet er på plads, skal det kobles til relevante KPI’er. Det kan være:

• Finansielle KPI’er: omsætning, bruttoavance, likviditet
• Markedsrelaterede KPI’er: kundetilfredshed, kundeloyalitet, markedsandel
• Digitale KPI’er: antal leads, konverteringsrate, trafik, engagement
• Interne KPI’er: effektivitet, fejlrate, medarbejdertilfredshed

Valget af KPI’er afhænger af, hvad målet handler om – og hvilken adfærd og indsats, du ønsker at måle på. Det er vigtigt ikke at overkomplicere det. Start med få, men meningsfulde KPI’er, som hele teamet kan forstå og følge.

For at skabe ejerskab omkring målene er det en god idé at inddrage nøglepersoner i fastlæggelsen. Når medarbejdere forstår, hvorfor målet er vigtigt, og hvordan de selv bidrager, stiger motivationen – og sandsynligheden for, at planen rent faktisk bliver gennemført.

Min erfaring viser, at virksomheder, der arbejder målrettet med KPI’er, er langt bedre til at justere og optimere deres udviklingsindsatser undervejs. Det bliver nemmere at identificere, hvad der virker, hvad der skal ændres, og hvor det giver mening at investere mere energi.

For de kunder, jeg arbejder sammen med, er det første, vi gør, at definere alle værdiskabende handlinger på baggrund af SMART-modellen. Herefter kan mine kunder selv følge udviklingen via de rapporter, de løbende modtager fra mig med en digital analyse, eller de kan se udviklingen i deres virksomhed i Marketing Hub, hvor al data herunder værdiskabenende handlinger er samlet i et overskueligt overblik.

Uden klare mål og tydelige målepunkter bliver forretningsudvikling nemt en diffus størrelse. Med et skarpt fokus og konkrete KPI’er bliver det derimod en styret proces, hvor både ledelse og medarbejdere ved, hvad de arbejder hen imod – og hvordan succes ser ud.

Trin 4: Udarbejd en realistisk og handlingsorienteret plan

Når målene er sat, og de rette modeller valgt, er næste skridt at omsætte alt arbejdet til en konkret plan. En plan, der ikke blot beskriver, hvad der skal ske, men som også sikrer, at der bliver taget ansvar, prioriteret korrekt og skabt fremdrift.

En realistisk og handlingsorienteret plan er kendetegnet ved tre ting: Den er klar, den er gennemførlig, og den skaber commitment i organisationen.

Mange strategiske initiativer løber ud i sandet, fordi planerne enten er for overordnede, for ambitiøse eller ikke tager højde for de reelle ressourcer og barrierer, virksomheden står overfor. Forretningsudvikling skal ikke kun eksistere på papir – det skal forankres i handling.

En stærk udviklingsplan bør blandt andet indeholde:

• Konkretisering af aktiviteter: Hvilke specifikke handlinger skal gennemføres for at nå målene? Hvem gør hvad – og hvornår?
• Prioritering: Ikke alle opgaver er lige vigtige. Det er afgørende at identificere, hvilke tiltag der skaber størst effekt, og hvilke der kan vente.
• Ressourceafklaring: Hvilke interne og eksterne ressourcer er nødvendige for at gennemføre planen? Er der behov for ekstra kompetencer, investeringer eller systemer?
• Tidsplan og milepæle: Hvornår skal de enkelte aktiviteter være gennemført? Hvordan sikres fremdrift undervejs?
• Ejerskab: Hvem er ansvarlig for hver aktivitet? Klar ansvarsfordeling skaber ejerskab og øger sandsynligheden for, at tingene bliver gjort.

En god udviklingsplan fungerer som et arbejdsværktøj – ikke som et statisk dokument. Det er en dynamisk plan, der skal kunne justeres, når virkeligheden ændrer sig, uden at du mister retningen.

Min erfaring viser, at de virksomheder, der lykkes bedst med forretningsudvikling, ikke nødvendigvis har de mest detaljerede eller omfattende planer. De har planer, der er handlingsorienterede, lette at forstå og løbende bliver brugt som styringsværktøj i hverdagen.

For at sikre, at planen ikke ender i en skuffe, er det en god idé at gøre den til en fast del af ledelsens opfølgning. Det kan være gennem månedlige statusmøder, dashboards i systemer som Marketing Hub eller enkle rapporteringsrutiner, der holder udviklingsarbejdet synligt og prioriteret.

Husk også, at det ofte er bedre at starte småt og bygge op end at forsøge at implementere alt på én gang. Fokusér på de initiativer, der skaber mest værdi, og sørg for, at organisationen kan følge med.

En realistisk og handlingsorienteret plan er altså bindeleddet mellem strategi og resultater. Uden den forbliver forretningsudvikling en hensigtserklæring – med den bliver det en målrettet indsats, der skaber mærkbare fremskridt.

Trin 5: Eksekvering og forandringsledelse

Ingen strategi skaber værdi, før den bliver ført ud i livet. Eksekvering er derfor kernen i enhver vellykket forretningsudvikling. Det er her, planerne bliver omsat til konkrete handlinger – og hvor virksomheden viser, om den reelt kan skabe forandring.

Eksekvering handler ikke kun om at følge en plan punkt for punkt. Det kræver en evne til at tilpasse sig undervejs, håndtere uforudsete barrierer og motivere organisationen til at holde fokus over tid. Uden ledelse af forandringsprocessen risikerer selv den bedste plan at fejle.

Når du arbejder med eksekvering i forretningsudvikling, er der især tre faktorer, du skal være opmærksom på:

• Tydelig kommunikation: Medarbejdere skal forstå, hvorfor forandringen er nødvendig, hvad den indebærer, og hvordan de selv bidrager. Kommunikation skal være åben, ærlig og løbende, så alle er informerede og involverede.
• Fokus på små sejre: Store udviklingsprojekter kan føles uoverskuelige. Ved at arbejde med små, synlige succeser undervejs skaber du momentum og beviser, at forandringen virker. Det øger motivationen og reducerer modstand.
• Håndtering af modstand: Modstand mod forandring er naturligt. Det skal ikke ignoreres, men håndteres aktivt gennem dialog, inddragelse og anerkendelse af de bekymringer, der kan opstå. Jo bedre du forstår modstanden, jo nemmere bliver det at imødekomme den.

Forandringsledelse handler om at skabe en kultur, hvor udvikling ses som en mulighed, ikke en trussel. Det kræver ledere, der selv går forrest, og som er i stand til at vise vejen gennem både ord og handling.

Erfaring viser, at de bedste forretningsudviklingsprojekter lykkes, når der er et klart fokus på implementering fra starten. Det er vigtigt at allokere tilstrækkelige ressourcer til eksekveringen – både i form af tid, kompetencer og ledelsesopbakning. Mange projekter fejler, ikke fordi strategien er dårlig, men fordi der ikke blev skabt det nødvendige engagement eller de praktiske rammer til at gennemføre forandringen.

Brug gerne værktøjer som handlingsplaner, milepælsstyring og hyppige opfølgningsmøder for at sikre, at udviklingsarbejdet hele tiden bevæger sig fremad. Sørg også for at anerkende de medarbejdere og teams, der driver forandringen – det sender et stærkt signal om, at indsatsen værdsættes.

Forretningsudvikling lykkes ikke i PowerPoint – den lykkes i virkeligheden. Og det kræver efter min opfattelse god ledelse, mod og vedholdenhed at føre ideerne ud i praksis.

Trin 6: Evaluering, læring og løbende justering

Forretningsudvikling er ikke en lineær proces, hvor du følger en plan fra A til Z og er færdig, når målene er nået. Tværtimod er udvikling en dynamisk disciplin, hvor forandringer i markedet, organisationen og teknologien hele tiden skaber nye forudsætninger. Derfor er evaluering, læring og løbende justering en uundværlig del af arbejdet.

En stærk udviklingsproces indeholder faste rutiner for at måle fremdriften og vurdere, om de valgte initiativer stadig er de rigtige. Evaluering handler ikke kun om at gøre status, men om at lære af både succeser og fejl, så indsatsen bliver skarpere over tid.

De vigtigste elementer i en effektiv evalueringsproces er:

• Måling på KPI’er: Brug de nøgleindikatorer, du definerede i starten, som pejlemærker. Følg op regelmæssigt – helst månedligt eller kvartalsvis – så du kan justere kursen hurtigt, hvis udviklingen afviger fra planen.
• Systematisk opsamling af erfaringer: Når et projekt eller en fase afsluttes, så brug tid på at analysere, hvad der gik godt, hvad der kunne være gjort bedre, og hvad der skal justeres fremadrettet. Det skaber en kultur, hvor fejl ses som en kilde til læring, ikke som noget, der skal skjules.
• Løbende tilpasning: Markedsvilkår, teknologi og kundebehov ændrer sig hele tiden. Hvis planen ikke længere matcher virkeligheden, skal den justeres – ikke forsvares. Agilitet og vilje til at ændre retning er afgørende for at skabe varige resultater.

En god måde at arbejde med løbende justering er at etablere faste udviklingsmøder, hvor strategi og fremdrift drøftes på ledelsesniveau. Her kan data fra eksempelvis Marketing Hub, CRM-systemer eller interne dashboards bruges til at sikre, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag.

Min erfaring viser, at de virksomheder, der lykkes bedst med forretningsudvikling, er dem, der formår at kombinere langsigtet retning med kortsigtet agilitet. De har en klar strategi, men de er ikke bange for at tilpasse sig, når verden omkring dem ændrer sig.

Det er også her, den rigtige kultur spiller en stor rolle. Når evaluering og læring er en naturlig del af arbejdet – frem for noget der kun sker, når noget går galt – bliver organisationen mere robust, mere innovativ og langt bedre til at udnytte muligheder, der opstår undervejs.

Forretningsudvikling stopper aldrig. Det er en kontinuerlig proces, hvor løbende evaluering og justering er nøglen til at holde sig relevant, konkurrencedygtig og i vækst – også på den lange bane.

5. Digitalisering som vækstmotor i moderne forretningsudvikling

Digitalisering er en forudsætning for at skabe vækst og bevare konkurrenceevnen i en verden, der forandrer sig hurtigere end nogensinde før.

Nye teknologier, øgede mængder data og ændrede kundebehov presser virksomheder til at tænke digitalt i alle aspekter af deres forretningsudvikling – fra strategi og markedsføring til produktudvikling og kundeoplevelse.

Digitalisering handler ikke kun om at implementere nye systemer eller automatisere eksisterende processer. Det handler om at gentænke forretningsmodellen med udgangspunkt i de muligheder, som teknologien skaber.

Virksomheder, der formår at anvende digitale værktøjer intelligent, kan ikke alene optimere deres interne drift, men også skabe helt nye produkter, services og kundeoplevelser, der sætter dem foran konkurrenterne.

Data spiller en central rolle i denne udvikling. I dag har virksomheder adgang til flere informationer end nogensinde før, men det er evnen til at omsætte data til viden og handlekraft, der afgør, hvem der får succes. Beslutninger, der tidligere blev truffet på mavefornemmelser, kan nu baseres på konkret indsigt i kundernes adfærd, markedstendenser og interne performance.

Samtidig åbner automatisering og kunstig intelligens for nye muligheder. Teknologier som machine learning, predictive analytics og intelligent procesautomatisering gør det muligt at skalere forretningen uden nødvendigvis at øge bemandingen. Det frigiver tid og ressourcer, så medarbejderne kan fokusere på de opgaver, der skaber størst værdi.

Digitale forretningsmodeller vinder også frem. Fra abonnementsbaserede services til platforme og digitale økosystemer ser vi en bevægelse væk fra traditionelle engangssalg og over mod løbende relationer med kunderne. Det giver virksomheder mere stabilitet i omsætningen og bedre muligheder for at udvikle nye services baseret på kundedata og feedback.

Men digitalisering handler ikke kun om teknologi. Det handler i lige så høj grad om mindset, kultur og evnen til at arbejde på nye måder. Succesfuld digital transformation kræver, at hele organisationen forstår, hvorfor forandringen er nødvendig, og hvordan den skaber værdi – både for virksomheden og for kunderne.

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan data, automatisering, nye forretningsmodeller og konkrete cases kan bruges som løftestænger til at drive effektiv forretningsudvikling.

Brug data som beslutningsgrundlag

I moderne forretningsudvikling er data en af de mest værdifulde ressourcer, en virksomhed kan arbejde med. Data giver indsigt i kundernes adfærd, markedets udvikling, interne processer og virksomhedens samlede performance. Men data skaber ikke værdi i sig selv. Det er evnen til at udvælge, analysere og handle på de rigtige data, der gør forskellen mellem virksomheder, der lykkes med deres udviklingsarbejde, og dem, der mister retning.

At bruge data som beslutningsgrundlag betyder, at beslutninger ikke træffes på baggrund af intuition, tradition eller enkeltstående observationer, men på et solidt fundament af viden. Når data anvendes korrekt, kan det for eksempel afsløre uforløst potentiale i et marked, optimere markedsføringsindsatsen eller identificere flaskehalse i interne processer. Det bliver dermed langt lettere at prioritere de initiativer, der skaber størst effekt.

Det første skridt er at sikre, at virksomheden indsamler relevante data på tværs af systemer som CRM, ERP, webanalyse, salgsplatforme og sociale medier. Det er vigtigt at have styr på, hvilke data der er tilgængelige, hvordan de måles, og hvad de fortæller om forretningen. Men endnu vigtigere er det at oversætte data til handling. For eksempel kan en høj afvisningsrate på en landingsside i webtrafikken pege på, at budskabet ikke rammer målgruppen – og netop den indsigt bør føre til konkrete ændringer i indhold eller struktur.

Moderne analyseværktøjer gør det muligt at skabe visuelle dashboards, hvor ledelsen kan følge udviklingen i realtid. Systemer som Google Analytics 4, HubSpot Marketing Hub eller Power BI gør det lettere at overvåge de vigtigste KPI’er løbende og hurtigt reagere, når noget ændrer sig. Det øger både beslutningshastigheden og kvaliteten af de beslutninger, der træffes.

Min erfaring viser, at de virksomheder, der lykkes bedst med forretningsudvikling, er dem, der integrerer data som en naturlig del af deres daglige drift og beslutningsprocesser. De ser ikke dataindsamling som en separat øvelse, men som et strategisk værktøj til kontinuerlig forbedring. De stiller også kritiske spørgsmål til deres egne tal: Hvor pålidelige er vores data? Hvilke sammenhænge ser vi? Hvilke blinde vinkler skal vi være opmærksomme på?

Data er et enormt konkurrenceparameter, men kun hvis det bruges klogt. Når du forstår at kombinere dataindsigt med forretningsforståelse, skaber du et stærkt beslutningsgrundlag, der både reducerer risiko og åbner nye vækstmuligheder.

Data gør dig i stand til at træffe bedre valg – hurtigere, skarpere og mere kvalificeret end dine konkurrenter.

Automatisering og AI – optimering uden flere hænder

I en verden, hvor ressourcer er begrænsede, og hastigheden i markedet konstant øges, er automatisering og kunstig intelligens (AI) blevet vigtige værktøjer i moderne forretningsudvikling. De virksomheder, der forstår at udnytte teknologien rigtigt, kan optimere arbejdsgange, frigøre tid og fokusere flere ressourcer på de områder, der skaber størst værdi.

Automatisering handler grundlæggende om at flytte gentagne, tidskrævende opgaver fra mennesker til systemer. Det kan være alt fra automatiserede e-mailflows, hvor kundeemner plejes uden manuel indgriben, til fakturering, rapportering, lead scoring eller håndtering af kundehenvendelser gennem chatbots. Når disse processer kører automatisk, sparer virksomheden tid, reducerer risikoen for fejl og skaber en mere ensartet kundeoplevelse.

AI tager automatiseringen et skridt videre. Ved hjælp af machine learning og avanceret dataanalyse kan AI identificere mønstre, forudsige adfærd og optimere beslutninger på måder, der før ville have krævet massiv menneskelig indsats. For eksempel kan AI-værktøjer analysere store mængder kundedata og forudsige, hvilke leads der har størst sandsynlighed for at konvertere, eller optimere marketingkampagner ved løbende at justere budskaber baseret på realtidsrespons.

Men hverken automatisering eller AI handler om at erstatte mennesker. Det handler om at frigøre mennesker til at fokusere på de opgaver, hvor deres indsigt, kreativitet og relationelle kompetencer skaber mest værdi. Teknologien tager sig af det rutinemæssige, så medarbejderne kan bruge kræfterne på innovation, forretningsudvikling og kundeengagement.

Det er vigtigt at implementere automatisering og AI intelligent. Start med at identificere de områder, hvor der er størst gevinst ved at effektivisere – og sørg for, at teknologien understøtter forretningens overordnede mål. Automatisering for automatiseringens skyld skaber sjældent værdi. Fokus bør være på de processer, hvor automatisering skaber reel forbedring i effektivitet, kvalitet eller kundeoplevelse.

Erfaring viser, at succesfuld anvendelse af automatisering og AI ikke kræver kæmpe investeringer fra dag ét. Mange virksomheder kan komme langt med standardløsninger som marketing automation-platforme, CRM-systemer med indbygget AI eller automatiserede rapporteringsværktøjer. Det vigtigste er at starte med et klart formål og sikre, at både teknologi og medarbejdere er klar til rejsen.

Automatisering og AI er ikke fremtiden – det er nutiden. Og for virksomheder, der vil udvikle sig hurtigt, skalerbart og intelligent, er det værktøjer, der bør være en naturlig del af forretningsudviklingen.

Læs også mit blogindlæg: Guide til kunstig intelligens (AI)

Digitale forretningsmodeller og abonnementsøkonomi

Digitalisering har ikke kun ændret, hvordan vi producerer og leverer produkter – det har også skabt helt nye måder at tænke forretning på. Flere og flere virksomheder bevæger sig væk fra de traditionelle engangssalg og over mod digitale forretningsmodeller, hvor relationen til kunden er løbende og værdiskabelsen kontinuerlig. En af de mest markante tendenser i denne udvikling er abonnementsøkonomien.

En digital forretningsmodel udnytter teknologien til at skabe, levere og indfange værdi på nye måder. Det kan være platforme, hvor virksomheder faciliterer samhandel mellem brugere, digitale produkter som apps og online services, eller abonnementsbaserede løsninger, hvor kunderne betaler for adgang frem for ejerskab. Fælles for dem alle er, at relationen til kunden bliver langt mere kontinuerlig, og dataindsamlingen mere integreret i forretningsdriften.

Abonnementsøkonomi bygger på idéen om at skabe langvarige relationer med kunderne. I stedet for at sælge et produkt én gang, sælger virksomheden adgang til en løbende service eller ydelse. Det kan være software (SaaS-modeller), streamingtjenester, medlemskaber eller fysiske produkter leveret som en abonnementsservice. For virksomheden giver det forudsigelige indtægter, højere livstidsværdi per kunde og flere muligheder for at udvikle ydelser baseret på løbende feedback. For kunden skaber det fleksibilitet, nem adgang og en mere personlig oplevelse.

En af styrkerne ved abonnementsmodellen er, at den naturligt fremmer et stærkere kundefokus. Når kunden betaler måned efter måned, kræver det, at virksomheden kontinuerligt leverer værdi og tilpasser sig deres behov. Relationer bliver ikke kun vigtige i salgsøjeblikket, men gennem hele kunderejsen.

At arbejde med digitale forretningsmodeller og abonnementsøkonomi kræver dog også en anden tilgang til forretningsudvikling. Det er ikke nok at fokusere på anskaffelse af nye kunder. Lige så vigtigt er det at arbejde med fastholdelse, opsalg og løbende engagement. Samtidig kræver det en skarp styring af churn – altså andelen af kunder, der vælger at opsige deres abonnement – fordi det har stor betydning for forretningsmodellen og vækstpotentialet.

Min erfaring viser, at virksomheder, der lykkes med digitale forretningsmodeller, er dem, der forstår, at relationen til kunden skal vedligeholdes og plejes løbende. De bruger data til at forudse kundebehov, de tilpasser deres ydelser dynamisk, og de skaber oplevelser, som kunderne har lyst til at fortsætte med at betale for.

Digitale forretningsmodeller og abonnementsøkonomi er ikke bare trends – de er grundlæggende ændringer i, hvordan værdiskabelse fungerer i en digital tidsalder. Og for virksomheder, der vil udvikle sig fremtidssikret, er det områder, der bør tænkes ind i forretningsstrategien allerede nu.

Succesfulde eksempler på digital transformation

Digital transformation lyder for mange som en omfattende, næsten abstrakt proces. Men i praksis handler det om konkrete ændringer, hvor virksomheder bruger teknologi til at skabe bedre produkter, services, kundeoplevelser og interne processer. De mest succesfulde eksempler viser, hvordan digitalisering kan være en katalysator for vækst, innovation og langvarige konkurrencemæssige fordele.

Her er nogle inspirerende eksempler på virksomheder, der har lykkedes med digital transformation:

• Netflix: Oprindeligt en DVD-udlejningsservice, der konkurrerede med Blockbuster. I stedet for at holde fast i den eksisterende forretningsmodel, transformerede Netflix sig tidligt til en digital streamingplatform. De brugte data om brugeradfærd til at anbefale indhold, producere egne serier og tilpasse deres service dynamisk, hvilket har gjort dem til en af verdens største underholdningsplatforme.
• LEGO: Mødt af stigende konkurrence fra digitale underholdningstilbud, omstillede LEGO sig ved at satse på digitale oplevelser, herunder apps, online communities og samarbejde med filmselskaber. Ved at kombinere deres kerneprodukt med digitale platforme har de ikke kun reddet virksomheden – de har gjort den stærkere end nogensinde.
• Maersk: Et eksempel på digital transformation i en mere traditionel branche. Maersk har investeret massivt i digitalisering af shipping- og logistikprocesser, herunder automatisering af dokumenthåndtering, brug af avanceret tracking og udvikling af kundeportaler. Ved at tilbyde gennemsigtighed og realtidsdata til deres kunder har de skabt markante fordele i en ellers konservativ industri.
• Domino’s Pizza: Tidligere set som en traditionel fastfoodkæde, men med en strategi om at blive “et techfirma, der sælger pizza”, har Domino’s investeret i onlinebestilling, app-løsninger, AI-drevet kundeanbefaling og robotlevering. Resultatet har været markant vækst og en meget stærkere position på det globale marked.

Fælles for disse virksomheder er, at de ikke blot har tilføjet teknologi til eksisterende processer, men har gentænkt hele måden, de skaber værdi på. De har brugt teknologi som en løftestang til at forbedre kunderejsen, øge effektiviteten, tilpasse sig nye markedsbehov og i mange tilfælde opbygge helt nye forretningsmodeller.

Den største læring fra succesfulde digitale transformationer er, at det kræver mere end investering i IT-systemer. Det kræver en strategisk vilje til at ændre virksomhedens fundamentale måde at tænke og arbejde på. Virksomheder, der tør tage de nødvendige skridt, stiller sig langt stærkere i en fremtid, hvor digitalisering ikke bare er en fordel – men en nødvendighed for overlevelse.

Digital transformation handler om at bruge teknologi som en aktiv medspiller i forretningsudviklingen – ikke som en tilføjelse, men som en integreret del af strategien.

6. Markedsføring som en strategisk drivkraft for forretningsudvikling

Markedsføring har i dag en langt mere central rolle i forretningsudvikling end tidligere. Det handler ikke længere blot om at skabe synlighed eller kendskab – markedsføring er en strategisk løftestang, der kan drive vækst, åbne nye forretningsområder og styrke virksomhedens position på markedet.

I mit eget arbejde med online markedsføring gennem de sidste 14 år har jeg set, hvordan markedsføring kan være en gamechanger, når det anvendes rigtigt. Jeg har hjulpet både mindre virksomheder og større organisationer med at udvikle deres forretning ved at integrere datadrevet markedsføring som en aktiv del af vækststrategien.

Gennem målrettet SEO, Google Ads, marketing automation og digital strategi har vi ikke kun skabt synlighed, men også konkrete, målbare resultater på bundlinjen.

Med en diplomuddannelse i digital konceptudvikling og en Master of Business Development (MBD) fra CBS kombinerer jeg praktisk erfaring med en strategisk og analytisk tilgang.

Det betyder, at markedsføringen aldrig står alene – den er altid koblet til forretningsmål, kundeindsigt og vækstambitioner. Du kan læse mere om min baggrund og min erfaring med online markedsføring.

Jeg ser markedsføring som en motor for forretningsudvikling, fordi den skaber direkte adgang til markedet og reelle data om kundernes adfærd og behov. Når vi arbejder med SEO, Google Ads eller sociale medier, får vi ikke blot trafik eller eksponering – vi får værdifulde indsigter, der kan bruges til at udvikle produkter, forbedre kundeoplevelsen og identificere nye forretningsmuligheder.

Moderne markedsføring giver også mulighed for at teste nye ideer hurtigt og kosteffektivt. Gennem kampagner, landing pages og marketing automation kan vi afprøve budskaber, produkter og koncepter i lille skala, før vi investerer stort. Det gør forretningsudvikling mere agil og reducerer risikoen for fejlinvesteringer.

Mit udgangspunkt er altid, at markedsføring skal skabe reel værdi – ikke bare synlighed. Det betyder, at vi arbejder målrettet med målgrupper, budskaber, dataindsamling og optimering, så indsatsen hele tiden er koblet direkte til virksomhedens forretningsmæssige mål.

I dette afsnit kigger vi på, hvordan konkrete discipliner inden for digital markedsføring – fra SEO og Google Ads til marketing automation og tracking – kan bruges som strategiske værktøjer til at drive vækst og udvikling i moderne virksomheder.

SEO, GEO og AI-søgemaskiner – Derfor er troværdighed vigtigere end nogensinde

Søgemaskineoptimering (SEO) har traditionelt handlet om at optimere din hjemmeside, så den rangerer højt på Google. Men i takt med at kunstig intelligens og AI-drevne søgemaskiner som ChatGPT, Google SGE (Search Generative Experience) og Perplexity vinder frem, er spillereglerne i gang med at ændre sig.

I dag handler SEO ikke længere kun om placeringer på en klassisk søgeresultatside – det handler også om at blive udvalgt og nævnt som troværdig kilde i de nye AI-søgninger, hvor svarene genereres direkte til brugeren. Her spiller E-E-A-T (Experience, Expertise, Authoritativeness, Trustworthiness) en afgørende rolle.

Læs også mit blogindlæg: SEO Guide: Den ultimative guide

Når AI-søgemaskiner henter og sammensætter svar, prioriterer de kilder, der fremstår som fagligt stærke, pålidelige og relevante. Det betyder, at hvis du arbejder målrettet med at opbygge din digitale troværdighed gennem grundigt indhold, professionel præsentation og veldokumenterede erfaringer, øger du chancen for at blive refereret direkte i AI-genererede svar – uden at brugeren nødvendigvis klikker sig videre til en søgeside.

En anden vigtig faktor er GEO-fokus. Lokale signaler, som klart fortæller, hvor du opererer fra (for eksempel Esbjerg, Sydjylland eller Danmark), hjælper både traditionelle og AI-baserede søgemaskiner med at forstå, hvem du er relevant for. Når SEO og lokal GEO-optimering spiller sammen, styrker det din synlighed markant – både i klassiske søgeresultater og i AI-genererede svar, der skal levere lokale anbefalinger.

Læs også mit blogindlæg: GEO – En guide til Generative Engine Optimization

Min egen tilgang til SEO og forretningsudvikling har i flere år inkluderet netop dette dobbelte fokus: På den ene side teknisk og indholdsmæssig optimering af hjemmesiden, så den performer i traditionelle søgemaskiner. På den anden side strategisk opbygning af faglig troværdighed, synlig lokal tilstedeværelse og kvalitetsindhold, der kan skabe autoritet i AI-søgninger.

Det kræver:

• Kvalitetsindhold skrevet med fokus på dybde, relevans og ekspertviden.
• Tydelig profilering af din erfaring og ekspertise på hjemmesiden og i dit øvrige onlinefodaftryk.
• Lokale signaler som adresse, geografiske nøgleord og lokal relevant indhold.
• Opbygning af troværdighed gennem anmeldelser, samarbejder, cases og dokumentation af resultater.

Når du arbejder systematisk med E-E-A-T og kombinerer SEO med lokal GEO-optimering, positionerer du din virksomhed ikke bare til klassisk synlighed – men også til at blive en naturlig del af det næste kapitel i søgemaskinernes udvikling: AI-drevet informationssøgning.

Fremtidens SEO kræver både teknisk snilde, faglig tyngde og lokal relevans. Og dem, der allerede arbejder strategisk med dette i dag, vil stå langt stærkere, når AI-søgemaskiner for alvor sætter standarden for, hvem der bliver fundet – og hvem der bliver glemt.

Google Ads og betalt trafik – skaler med kontrol

Selvom SEO skaber stærk, organisk synlighed på den lange bane, er der situationer, hvor betalt trafik via Google Ads er et effektivt supplement. Google Ads giver dig muligheden for at få eksponering præcis, når potentielle kunder søger efter dine produkter eller services, og det kan være en strategisk metode til at skalere hurtigt – uden at gå på kompromis med kontrol over budget og målretning.

Gennem mit arbejde med forretningsudvikling og digital markedsføring har jeg hjulpet både små og mellemstore virksomheder med at anvende Google Ads som en strategisk vækstmotor. Min tilgang er altid datadrevet og bundet op på klare forretningsmål – ikke bare trafik for trafikkens skyld, men relevante besøgende, der understøtter virksomhedens vækststrategi.

Fordelen ved Google Ads er, at du kan være ekstremt præcis i din målretning. Du kan vælge at blive vist for brugere baseret på deres geografiske placering, deres søgeadfærd, deres interesser og deres demografi. Samtidig kan du styre budgettet ned til mindste detalje og løbende optimere annoncerne baseret på performance.

Det gør Google Ads ideelt i forretningsudvikling, når du:

• Vil teste nye produkter, markeder eller budskaber hurtigt.
• Ønsker at booste synligheden i en specifik periode, f.eks. ved lanceringer eller kampagner.
• Har brug for at understøtte organisk vækst i en konkurrencepræget niche.

Men succes med Google Ads kræver mere end blot at køre annoncer. Det kræver skarpe budskaber, velstrukturerede kampagner, fokus på Quality Score og stærke landingssider, der konverterer. Annoncerne skal være relevante, engagerende og målrettede, så du ikke spilder budget på irrelevante klik.

Her ser jeg ofte, at min erfaring fra SEO-arbejdet giver en ekstra styrke: Når SEO og Google Ads tænkes sammen, opnår du synergi, hvor indsigt fra den ene kanal kan bruges til at optimere den anden. Søgedata fra Google Ads kan afsløre værdifulde søgeord til din organiske strategi, mens indhold og landingssider optimeret til SEO skaber bedre brugeroplevelser, som øger konverteringsraten på betalt trafik.

Min tilgang er altid, at Google Ads skal ses som en investering – ikke en udgift. Når kampagnerne sættes rigtigt op og løbende optimeres, kan de levere målbare resultater i form af flere leads, højere omsætning og bedre synlighed i de segmenter, hvor væksten skal komme fra.

Med Google Ads får du mulighed for at skalere hurtigt og præcist – men det kræver, at indsatsen bygger på indsigt, strategi og skarpt håndværk. Gør du det rigtigt, bliver Google Ads en effektiv motor i din samlede forretningsudvikling.

Læs også mit blogindlæg: Google Ads: Guide til betalt annoncering

Social Ads – Målret budskaber til beslutningstagere

I takt med at sociale medier er blevet en naturlig del af både privatliv og arbejdsliv, er annoncering på platforme som Facebook, Instagram, LinkedIn og YouTube blevet en vigtig kanal i moderne forretningsudvikling. Social Ads giver mulighed for at nå meget præcise målgrupper – ikke kun baseret på demografi og geografi, men også på interesser, adfærd og professionelle karakteristika.

Gennem mit arbejde med digital strategi og markedsføring har jeg hjulpet virksomheder med at anvende Social Ads strategisk til både leadgenerering, branding og salg. Min tilgang er altid fokuseret på, hvordan vi skaber en målrettet indsats, der understøtter forretningsmålene – ikke bare på at få flest mulige eksponeringer.

En af de store styrker ved Social Ads er muligheden for at tale direkte til beslutningstagere på en platform, hvor de i forvejen opholder sig. Især LinkedIn Ads har vist sig særligt effektivt, når der skal arbejdes med B2B-markeder, da man her kan målrette annoncer baseret på branche, stilling, virksomhedsstørrelse og meget mere. Det gør det muligt at ramme præcist de personer, der har indflydelse på køb, partnerskaber eller andre strategiske beslutninger.

Men succes med Social Ads kræver mere end blot at ramme den rigtige målgruppe. Indholdet skal være skarpt, relevant og tilpasset platformen. En annonce på LinkedIn kræver en anden tone og et andet format end en annonce på Instagram. Timing, visuel kommunikation og call-to-action skal nøje afstemmes, så budskabet føles naturligt i brugerens feed og skaber engagement.

Social Ads er også en fantastisk mulighed for at arbejde med retargeting. Ved at opsamle data på besøgende, der tidligere har vist interesse for din virksomhed, kan du skabe skræddersyede annoncer, der guider dem videre i købsrejsen. Det øger effektiviteten markant og reducerer spild i markedsføringsindsatsen.

I mit arbejde med kunder har jeg ofte kombineret Social Ads med SEO og Google Ads for at skabe en sammenhængende digital strategi. Mens SEO og Google Ads opfanger aktiv efterspørgsel, hjælper Social Ads med at skabe ny interesse og opbygge relationer med potentielle kunder, før de selv aktivt begynder at søge.

Betalt annoncering på de sociale medier er et kraftfuldt værktøj i moderne forretningsudvikling, når det bruges strategisk. Det handler ikke kun om at blive set – det handler om at blive husket, skabe relationer og drive målbare resultater ved at ramme de rigtige personer med det rigtige budskab på det rigtige tidspunkt.

Marketing automation – Skab systematiske relationer

I dag, hvor kunder forventer relevant og personlig kommunikation på tværs af kanaler, er marketing automation blevet en afgørende disciplin i moderne forretningsudvikling. Det handler ikke kun om at effektivisere arbejdsgange, men om at opbygge stærke og vedvarende relationer til kunderne – på en struktureret, skalerbar og intelligent måde.

Marketing automation gør det muligt at automatisere kommunikationen med både potentielle og eksisterende kunder gennem hele deres kunderejse. Ved hjælp af automatiserede e-mails, lead scoring, segmentering og workflows kan virksomheder levere det rette budskab på det rette tidspunkt, baseret på modtagerens adfærd og interesser.

I mit arbejde med digital forretningsudvikling har jeg hjulpet virksomheder med at implementere marketing automation-løsninger, der skaber mærkbare resultater. Når automation opsættes korrekt, kan virksomheder opsamle leads, pleje dem over tid og aktivere dem, når de er klar til at tage næste skridt. Det skaber en konstant pipeline af kvalificerede leads og frigør samtidig ressourcer internt.

Et stærkt marketing automation-setup kræver en god platform. Her er nogle af de værktøjer, jeg typisk arbejder med:

• ActiveCampaign: En brugervenlig platform, der kombinerer e-mail marketing, marketing automation og CRM i én samlet løsning. Særlig stærk til små og mellemstore virksomheder, der ønsker stor fleksibilitet.
• HubSpot Marketing Hub: En af de mest omfattende platforme på markedet, ideel for virksomheder, der vil samle marketing, salg og kundeservice i ét økosystem – og samtidig arbejde tæt med lead nurturing og scoring.
• Zapier: Et integrationsværktøj, der gør det nemt at automatisere arbejdsgange på tværs af over 6.000 apps og platforme – uden behov for programmering. Perfekt til at forbinde fx formularer, CRM, nyhedsbreve og andre systemer.

Når teknologien er på plads, handler det om at bruge den rigtigt. Det starter med en grundig kortlægning af kunderejsen: Hvilke behov og spørgsmål opstår hvornår? Hvad skal der til for at bygge tillid undervejs? Ud fra dette kan du opsætte målrettede automatiserede forløb, hvor kunderne guides naturligt fra første kontakt til køb og videre til fastholdelse.

Eksempelvis kan en ny lead få en automatisk velkomstmail med relevant indhold, efterfulgt af en serie, der gradvist uddanner dem om dine produkter eller services, og til sidst en personlig opfordring til at tage kontakt, når de er klar.

Min erfaring viser, at virksomheder, der arbejder strategisk med marketing automation, ikke bare sparer tid – de skaber en bedre oplevelse for kunderne, øger konverteringsraterne og opbygger stærkere, mere loyale kundeforhold.

Marketing automation er ikke blot et almindeligt værktøj til effektivisering – det er en metode til at skabe systematiske, personlige og skalerbare relationer, der driver forretningsudviklingen fremad.

CRO – Gør mere ud af den trafik, du allerede har

At tiltrække besøgende til din hjemmeside er kun første skridt. Hvis de besøgende ikke udfører de ønskede handlinger – f.eks. køber et produkt, tilmelder sig et nyhedsbrev eller tager kontakt – går en stor del af indsatsen tabt. Her kommer CRO (Conversion Rate Optimization) ind i billedet: kunsten at få mere værdi ud af den trafik, du allerede har.

CRO handler om at optimere brugerrejsen på din hjemmeside, så flere besøgende bliver til kunder, leads eller andre værdifulde handlinger. Det handler ikke om at presse folk til at handle, men om at fjerne barrierer, skabe klarhed og gøre det så nemt og tillokkende som muligt at tage næste skridt.

Jeg har hjulpet virksomheder med at bruge CRO strategisk som en del af deres vækstplan. Små forbedringer – som at forenkle en formular, forbedre hastigheden på en landingsside eller gøre en call-to-action knap mere synlig – kan ofte føre til markante løft i konverteringsraterne.

En effektiv CRO-proces starter altid med data. Værktøjer som Google Analytics 4, Hotjar og Clarity kan hjælpe med at afdække, hvor brugerne falder fra, hvilke sider der performer dårligt, og hvor der er potentiale for forbedring. Kombineret med brugertests, session recordings og feedback fra reelle brugere, får du et klart billede af, hvad der skal optimeres.

Nøgleområder i CRO-arbejdet kan f.eks. være:

• Landing pages: Er budskabet klart? Er det tydeligt, hvad brugeren skal gøre?
• Formularer: Er de korte, overskuelige og brugervenlige?
• Call-to-actions: Er de synlige, relevante og fristende?
• Navigation: Er det let for brugerne at finde rundt og forstå strukturen?
• Hastighed: Loader siderne hurtigt nok, eller mister du brugere undervejs?

CRO ikke kun handler om tekniske justeringer. Det handler i lige så høj grad om at forstå brugerens motivation, forventninger og tvivl – og bygge en oplevelse, der skaber tryghed og engagement.

Et vigtigt aspekt af succesfuld CRO er også løbende eksperimentering. A/B-tests, hvor to versioner af en side testes mod hinanden, giver håndgribelige data på, hvad der virker bedst. I stedet for at gætte, arbejder vi evidensbaseret med at forbedre hver del af kunderejsen.

CRO er en af de mest omkostningseffektive måder at skabe vækst på. Når du gør mere ud af den trafik, du allerede har, øger du både din ROI og din samlede forretningsværdi – uden at skulle investere ekstra i annoncering eller trafikskabende aktiviteter.

Data, tracking og server-side løsninger – måling med mening

Præcis måling er fundamentet for moderne forretningsudvikling. Uden pålidelige data er det umuligt at træffe kvalificerede beslutninger, optimere indsatser eller dokumentere værdiskabelsen af marketing og digitale initiativer. I takt med, at cookies udfases og privatlivsbeskyttelsen strammes, bliver server-side tracking en stadig vigtigere teknologi for virksomheder, der ønsker at bevare fuld indsigt i deres kunderejse.

Traditionel browser-baseret tracking er i dag begrænset af faktorer som browserblokeringer, intelligent tracking prevention (ITP) og brug af adblockere. Det betyder, at data fra almindelig cookie-tracking ofte er ufuldstændige eller forvrængede. Når beslutninger baseres på disse mangelfulde data, øges risikoen for ineffektiv budgetallokering, forkerte konklusioner og tabte vækstmuligheder.

Server-side tracking løser disse udfordringer ved at flytte dataindsamlingen væk fra brugerens browser og over på en server, der kontrolleres af virksomheden selv. Ved at behandle data på serverniveau sikres højere datakvalitet, bedre overholdelse af privatlivsregler som GDPR, og større kontrol over, hvilke data der gemmes og deles med tredjeparter.

En af de mest anvendte løsninger til server-side tracking er Stape.io, som tilbyder en brugervenlig platform til opsætning af server-side Google Tag Manager. Stape.io gør det muligt at implementere server-side tracking uden behov for egne servere eller avanceret teknisk opsætning, hvilket gør teknologien tilgængelig for både små og store virksomheder.

Fordele ved at anvende server-side tracking inkluderer:

• Øget datanøjagtighed: Data samles direkte fra serveren, hvilket reducerer tab ved browserbegrænsninger og adblockere.
• Forbedret performance: Websites bliver hurtigere, fordi færre scripts skal afvikles i brugerens browser.
• Styrket compliance: Data kan kontrolleres og filtreres inden videresendelse til tredjepartsværktøjer, hvilket forbedrer datasikkerheden og hjælper med at overholde GDPR.
• Bedre marketingeffektivitet: Med mere præcise data kan annoncering og marketingindsatser optimeres mere effektivt på tværs af platforme som Google, Facebook og LinkedIn.

Virksomheder, der allerede har implementeret server-side tracking, rapporterer højere pålidelighed i deres målinger, forbedret konverteringssporing og bedre udnyttelse af deres marketingbudgetter. Ifølge Google vil server-side tagging i fremtiden blive en nøglekomponent i en effektiv datainfrastruktur.

Server-side tracking er ikke længere en valgfri optimering, men en nødvendig udvikling for virksomheder, der ønsker at bevare deres konkurrenceevne i et digitalt miljø præget af øget privatlivsbeskyttelse og teknologiske ændringer.

For at måle med mening i 2025 og fremover kræves præcise, sikre og fremtidssikrede datastrømme – og server-side tracking er en uundværlig del af løsningen.

7. Sådan skaber strategisk forretningsudvikling konkrete resultater

Teori, modeller og strategier danner grundlaget for effektiv forretningsudvikling. Men den virkelige værdi viser sig først, når strategier omsættes til handling og skaber konkrete resultater i praksis. Det er i mødet mellem analyse, strategi og eksekvering, at forretningsudvikling for alvor skaber vækst, styrker brands og åbner nye muligheder.

Teori, modeller og frameworks skaber fundamentet for effektiv forretningsudvikling. Men det er først i praksis, når strategier omsættes til målrettet handling, at resultaterne opstår. Forretningsudvikling handler ikke om tilfældige initiativer – det handler om at arbejde systematisk, datadrevet og fokuseret mod vækst, differentiering og effektivisering.

Gennem arbejdet med virksomheder i forskellige brancher – fra rådgivende ingeniørfirmaer til industrivirksomheder og bilforhandlere – har jeg hjulpet med at skabe målbare forbedringer, der styrker både brand, bundlinje og organisation. Uanset virksomhedens størrelse eller branche tager forretningsudvikling altid udgangspunkt i samme principper: En klar strategi, et skarpt fokus på kunderejsen og en løbende optimering baseret på data.

I dette afsnit deler jeg en række udvalgte cases, der viser, hvordan en professionel tilgang til branding, digital strategi og online markedsføring kan skabe reel vækst. Eksemplerne viser både, hvordan det er muligt at tiltrække dygtige medarbejdere i et konkurrencepræget marked, hvordan man kan styrke et brand i en traditionel industri, og hvordan man kan få flere kunder gennem en målrettet digital indsats.

Formålet med at dele disse cases er ikke kun at dokumentere resultater – men at inspirere dig til at se, hvordan målrettet forretningsudvikling kan løfte din egen virksomhed, uanset om du ønsker flere kunder, stærkere brandværdi eller bedre fastholdelse af medarbejdere.

Case: INGENIØR’ne – Branding og rekruttering af ingeniører gennem en digital strategi

Rekruttering af erfarne ingeniører er en kompleks og ressourcekrævende opgave. INGENIØR’ne, en af Danmarks største ingeniørvirksomheder, stod over for netop denne udfordring i en tid, hvor konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft var intens. For at støtte virksomhedens vækstambitioner og tiltrække flere kandidater, blev der udviklet en målrettet digital strategi, der fokuserede på både branding og rekruttering.

Målet var at positionere INGENIØR’ne som en attraktiv og moderne arbejdsplads i områderne omkring Esbjerg, Kolding, Aarhus og Odense, hvor virksomheden har afdelinger. Den digitale strategi tog udgangspunkt i en grundig analyse af konkurrencesituationen i de relevante byer og brancher. På baggrund af analysen blev der skabt en helhedsorienteret tilgang, hvor kunderejsen for potentielle kandidater var i centrum.

Strategien byggede på en integreret indsats på tværs af kanaler som LinkedIn, Facebook og Google Ads. Indsatsen bestod dels i at brande INGENIØR’ne ved at fortælle den gode historie om virksomhedens kultur, spændende projekter og attraktive arbejdsforhold, dels i at nedbryde barrierer for dialog gennem målrettet annoncering. Grafisk designer Søren Moe bidrog til processen ved løbende at udvikle annoncemateriale, der visuelt underbyggede virksomhedens brand.

På Facebook blev der anvendt leadformularer til at gøre det nemt for interesserede kandidater at komme i dialog uden at skulle igennem en traditionel og ofte tung ansøgningsproces. Samtidig blev Google Ads brugt til at fange kandidater, der aktivt søgte nye jobmuligheder som ingeniører. LinkedIn blev anvendt strategisk til at øge kendskabet blandt relevante fagpersoner og skabe en professionel platform for brandingindsatsen.

En vigtig tese i arbejdet var, at et stærkt employer brand ville lette rekrutteringen over tid. Derfor blev der lagt vægt på at sikre en ensartet og professionel oplevelse på tværs af alle digitale kontaktpunkter. Uanset om en potentiel kandidat stødte på INGENIØR’ne via en annonce på Facebook, en Google-søgning eller en LinkedIn-opdatering, blev de mødt af samme klare budskab: En moderne, ambitiøs og attraktiv arbejdsplads.

Resultatet var en markant styrkelse af INGENIØR’nes digitale brand, øget synlighed i de relevante områder og flere relevante henvendelser fra potentielle medarbejdere – alt sammen med en omkostningseffektiv tilgang sammenlignet med traditionelle rekrutteringsbureauer.

Læs casen: Branding og rekruttering af ingeniører

Case: Gantech A/S – Branding og digital strategi for vækst i en konkurrencepræget industri

Gantech A/S er en innovativ virksomhed specialiseret i produktion af stål- og metaldele. For at styrke deres brand og tiltrække både kvalificerede kunder og dygtige medarbejdere, blev der udviklet en omfattende branding- og digital strategi. Målet var at fortælle Gantechs historie på en måde, der differentierede dem i markedet og skabte en stærk platform for vækst.

Projektet begyndte med en dybdegående analyse af Gantechs eksisterende digitale tilstedeværelse, herunder deres hjemmeside, sociale medieprofiler og generelle brandkommunikation. Analysen afdækkede et klart behov for en mere målrettet og autentisk fortælling om virksomhedens styrker, værdier og historie. Der var et særligt fokus på at fremhæve Gantechs håndværkstraditioner, innovative tilgang til produktion og engagement i kvalitet og social ansvarlighed.

På baggrund af analysen blev der udviklet en brandingstrategi, der integrerede storytelling, digital markedsføring og employer branding. Strategien havde to klare mål: at tiltrække de rette kunder ved at positionere Gantech som en førende aktør i branchen, og at styrke virksomhedens image som en attraktiv arbejdsplads for potentielle medarbejdere.

Eksekveringen omfattede en optimering af hjemmesidens indhold med fokus på SEO, så Gantech kunne findes på relevante søgninger inden for deres niche. Derudover blev der udviklet målrettede kampagner på sociale medier, der fortalte autentiske historier om livet hos Gantech og fremhævede virksomhedens værdier. Indholdet blev tilpasset forskellige målgrupper og distribueret på tværs af kanaler som LinkedIn og Facebook for at sikre maksimal rækkevidde og relevans.

Der blev lagt særlig vægt på at skabe en sammenhængende digital oplevelse, hvor kunder og kandidater, uanset hvor de mødte Gantech online, blev mødt af en klar og professionel fortælling om virksomhedens identitet og ambitioner.

Resultatet var en markant styrkelse af Gantechs brandidentitet, øget online synlighed og flere kvalificerede kundehenvendelser. Samtidig blev virksomheden mere synlig som en attraktiv arbejdsplads, hvilket understøttede rekrutteringsindsatsen i en tid, hvor kvalificeret arbejdskraft er en knap ressource.

Denne helhedsorienterede tilgang til branding og digital markedsføring har skabt en stærkere platform for Gantechs fortsatte vækst og differentiering i en konkurrencepræget industri.

Læs casen: Branding af stor smedevirksomhed

Case: Bent Pedersen A/S – Holistisk online markedsføring i bilbranchen

Bent Pedersen A/S er et af Esbjergs største bilhuse med afdelinger i både Varde og Sønderborg. Med et bredt udvalg af bilmærker som Mercedes, Citroën og Opel ønskede virksomheden at styrke deres online tilstedeværelse og brande sig som den foretrukne bilforhandler i nærområdet. Målet var ikke blot øget synlighed, men også at tiltrække flere kunder fysisk ned i forretningen.

Projektet begyndte med en grundig konkurrentanalyse for at kortlægge, hvordan andre bilforhandlere i området arbejdede digitalt. På baggrund af analysen blev der udarbejdet en holistisk digital strategi, hvor kunderejsen var i centrum. Strategien fokuserede på at være til stede ved alle de kritiske berøringspunkter, hvor potentielle kunder overvejer at købe en bil – fra den første informationssøgning online til den endelige beslutning om at booke en prøvetur.

Google Ads blev en hjørnesten i indsatsen. Annoncerne blev nøje målrettet mod brugere, der aktivt søgte efter specifikke bilmodeller, bilmærker og forhandlere i regionen. Hypotesen var, at mange potentielle kunder påbegynder deres købsrejse digitalt, og derfor var det afgørende at være synlig i netop de søgninger, hvor beslutningerne træffes.

Samtidig blev der arbejdet med Facebook annoncering for at styrke brandet og skabe opmærksomhed tidligere i købsrejsen. Facebook blev brugt til at fremhæve kampagner, nye bilmodeller og fordelene ved at handle hos Bent Pedersen, alt sammen med det formål at fastholde Bent Pedersen i kundernes bevidsthed, fra interesse opstår til handling tages.

For at sikre, at effekten af de forskellige indsatser kunne måles præcist, blev der opsat klare KPI’er for både mikro- og makrokonverteringer. Det gjorde det muligt at modellere kunderejsen, optimere kampagnerne løbende og dokumentere resultaterne med høj nøjagtighed.

Resultatet var en markant forbedret digital synlighed, øget trafik til hjemmesiden og en stigning i antallet af kundehenvendelser, der ønskede prøveture. Samtidig blev Bent Pedersen styrket som brand i nærområdet, hvilket har bidraget til en kontinuerlig vækst i en ellers konkurrencepræget bilbranche.

Denne case viser, hvordan en datadrevet og helhedsorienteret tilgang til digital markedsføring kan skabe konkrete forretningsresultater – og understreger vigtigheden af at arbejde strategisk med både branding og performance marketing i bilbranchen.

Læs casen: Online markedsføring af bilforhandler

8. Økonomisk perspektiv – Sådan tænker du ROI i forretningsudvikling

Forretningsudvikling handler i sidste ende ikke kun om idéer, innovation og nye strategier – det handler om at skabe målbare resultater, der kan ses på bundlinjen. Uanset hvor visionær en strategi er, vil dens succes blive målt på, hvor effektivt den bidrager til vækst, lønsomhed og finansiel bæredygtighed.

Når du arbejder med forretningsudvikling, er det derfor afgørende at have et skarpt øje for økonomien bag indsatsen. Hver investering i nye markeder, produkter, systemer eller kompetencer skal vurderes ud fra sin forventede afkastningsgrad (ROI – Return on Investment) og sin evne til at understøtte virksomhedens overordnede mål.

I dette afsnit kigger vi lidt nærmere på, hvordan du kan arbejde systematisk med at koble forretningsudvikling til økonomisk værdiskabelse. Du får indblik i, hvordan du sikrer, at vækst sker med bundlinjen i fokus, hvordan du vurderer, om intern udvikling eller ekstern kapital er den bedste vej frem, og hvornår det giver mening at inddrage eksterne rådgivere for at maksimere effekten af din indsats.

Målet er at give dig en praktisk og anvendelig tilgang til at tænke økonomi og forretningsudvikling sammen – så du træffer beslutninger, der ikke alene skaber vækst, men også styrker virksomhedens finansielle fundament på både kort og lang sigt.

Hvordan du skaber vækst med bundlinjen i fokus

Vækst er en naturlig ambition for de fleste virksomheder, men vækst alene er ikke nødvendigvis et mål, der skaber værdi. Vækst skal ske på en måde, der styrker virksomhedens økonomiske fundament og skaber et reelt afkast. Når forretningsudvikling kobles tæt sammen med økonomiske mål, sikrer du, at investeringer i nye tiltag bidrager positivt til bundlinjen – ikke bare til toplinjen.

En af de mest effektive måder at sikre økonomisk bæredygtig vækst på er ved at arbejde systematisk med ROI (Return on Investment). Det betyder, at hver udviklingsaktivitet – uanset om det handler om nye produkter, markedsudvidelse, digitalisering eller branding – skal vurderes ud fra en klar forventning om, hvad den bidrager med, og hvor hurtigt investeringen kan tjenes hjem.

Et godt udgangspunkt er at opstille konkrete mål og nøgletal, før du igangsætter nye initiativer. Hvad vil du opnå – og hvad er din tærskel for succes? Ved at definere KPI’er (Key Performance Indicators) tidligt kan du måle effekten løbende og justere indsatsen, hvis resultaterne ikke udvikler sig som forventet.

I praksis betyder det, at du bør stille følgende spørgsmål, hver gang du overvejer en ny forretningsudviklingsaktivitet:

• Hvad forventer vi at opnå – i omsætning, margin, markedsandel eller effektivisering?
• Hvad koster initiativet – både i direkte udgifter og i interne ressourcer?
• Hvor hurtigt skal investeringen begynde at give et positivt afkast?
• Hvordan måler vi succes undervejs og ved afslutning?

Ved at arbejde med disse spørgsmål som en fast del af beslutningsprocessen sikrer du, at vækststrategien ikke kun er ambitiøs, men også økonomisk ansvarlig.

En anden vigtig faktor i økonomisk fokuseret forretningsudvikling er prioritering. Ikke alle muligheder er lige gode. En prioriteret liste over initiativer – baseret på estimeret ROI, risikovurdering og strategisk betydning – hjælper med at kanalisere ressourcerne derhen, hvor de skaber mest værdi.

Her kan det være nyttigt at arbejde med modeller som Eisenhower-matrixen (haster vs. vigtighed) eller Ansoffs vækstmatrix, der skaber overblik over, om væksten bør komme fra eksisterende markeder, nye produkter eller ekspansion til nye markeder.

Virksomheder, der konsekvent arbejder med at koble strategi og økonomi, ikke alene opnår mere stabil vækst – de reducerer også risikoen for at spilde tid og penge på initiativer, der ikke bærer frugt.

Forretningsudvikling er altså kun succesfuld, når den styrker både virksomhedens position og dens økonomiske fundament. Ved at arbejde målrettet med ROI og bundlinjefokus skaber du en vækststrategi, der holder – ikke kun i teorien, men også i praksis.

Finansiering: Intern udvikling eller ekstern kapital?

Når en virksomhed ønsker at vokse, opstår ofte spørgsmålet: Skal vi finansiere væksten internt, eller skal vi hente ekstern kapital? Valget mellem organisk vækst og ekstern finansiering er ikke kun et spørgsmål om penge – det handler i høj grad også om kontrol, risikoprofil og ambitionsniveau.

Intern finansiering – at vækste ved hjælp af virksomhedens egne midler – er som udgangspunkt den mest sikre vej. Her undgår du at afgive ejerandele, optage gæld eller forpligte dig over for eksterne investorer. Fordelen er frihed: Du styrer selv tempoet, prioriteringen og retningen.

Ulempen er, at væksten typisk bliver langsommere, fordi den skal ske i takt med, at virksomheden genererer overskud.

For mange virksomheder giver det god mening at fokusere på intern udvikling, især når:

• Forretningsmodellen allerede er profitabel.
• Der er mulighed for løbende reinvestering af overskud.
• Vækstambitionerne er realistiske og bæredygtige på kort og mellemlang sigt.

Ekstern kapital kan til gengæld være nøglen til at accelerere væksten. Venturekapital, business angels, banklån eller andre finansieringsformer kan give adgang til ressourcer, der gør det muligt at springe flere udviklingstrin over på kort tid. Det kan være nødvendigt i markeder, hvor “first mover”-fordele er afgørende, eller hvis en stor investering i produktudvikling, teknologi eller internationalisering er påkrævet.

Men ekstern kapital kommer med en pris. Udover økonomiske omkostninger, som renter eller udvanding af ejerskab, følger der ofte også krav om rapportering, transparens og medindflydelse fra investorer eller långivere. Derfor er det vigtigt at overveje nøje:

Hvor meget kapital har vi reelt brug for?

• Hvilke krav og forventninger følger med finansieringen?
• Hvilken indflydelse ønsker vi at bevare over virksomheden?

Valget mellem intern udvikling og ekstern kapital bør altid tages ud fra en afvejning af virksomhedens modenhed, vækstpotentiale og risikovillighed. I nogle tilfælde kan en kombination være optimal – hvor f.eks. mindre eksterne lån anvendes til at støtte ellers organisk vækst.

Ingen løsning er universel. Den rigtige finansieringsstrategi afhænger af den konkrete situation, målene for forretningsudviklingen og de muligheder, der er tilgængelige. Uanset hvad er det afgørende at tænke finansiering som en strategisk beslutning – ikke som et nødvendigt onde.

Vækst koster penge. Men den måde, du vælger at skaffe kapitalen

Hvornår giver det mening at bruge eksterne rådgivere?

Forretningsudvikling kræver en bred vifte af kompetencer – fra strategisk analyse og digital marketing til økonomisk planlægning og organisatorisk forandring. Selv de mest kompetente teams kan ikke altid have al specialviden internt. Derfor kan ekstern rådgivning være en værdifuld genvej til hurtigere og bedre resultater.

At bringe eksterne rådgivere ind handler ikke om at fralægge ansvar. Tværtimod. Det handler om at tilføre specialiseret viden, erfaring og perspektiv, der kan supplere virksomhedens egne kompetencer og sikre, at beslutninger træffes på et solidt grundlag.

Eksterne rådgivere giver især værdi, når:

• Der er behov for specialistkompetencer, som virksomheden ikke råder over internt – f.eks. inden for SEO, digital strategi, markedsanalyse eller organisationsudvikling.
• Der kræves et objektivt blik udefra, fri for interne bias og politiske hensyn.
• Virksomheden står over for væsentlige forandringer – eksempelvis opkøb, ny markedsindtræden eller større digital transformation.
• Ressourcerne er begrænsede, og der er brug for hurtig fremdrift uden lang intern oplæring.

Samarbejdet med eksterne rådgivere bør dog altid være strategisk funderet. Det kræver en klar definition af mål, roller og forventninger fra start. Effektive rådgivere arbejder ikke kun på at levere en rapport – de fungerer som sparringspartnere, der skaber reel fremdrift og hjælper virksomheden med at opbygge intern kapacitet.

Et godt samarbejde med eksterne rådgivere bygger på:

• Tydelig kommunikation om mål og succeskriterier.
• En løbende dialog, hvor rådgiveren udfordrer og kvalificerer beslutninger – ikke blot bekræfter dem.
• En klar rollefordeling, hvor rådgiveren supplerer – ikke overtager – ledelsens ansvar.

Derfor bør du heller ikke vælge rådgivere alene baseret på CV eller pris. Erfaring, branchekendskab, metode og kemi spiller en afgørende rolle for, hvor meget værdi rådgiveren kan tilføre din virksomhed.

Brugt rigtigt kan ekstern rådgivning være en accelerator for din forretningsudvikling – en måde at komme hurtigere, klogere og mere effektivt i mål. Men det kræver et bevidst valg og en klar strategi for, hvordan rådgiverne skal integreres i virksomhedens arbejde.

Eksterne rådgivere er ikke en erstatning for ledelsens ansvar – de er en styrkelse af virksomhedens muligheder for at udvikle sig med både dybde, hastighed og sikkerhed.

9. Forretningsudvikling for iværksættere og SMV’er

Forretningsudvikling er ikke kun for store koncerner med massive budgetter og dedikerede udviklingsafdelinger. Tværtimod kan en målrettet og strategisk tilgang til udvikling være endnu vigtigere for iværksættere og små- og mellemstore virksomheder (SMV’er), hvor ressourcerne ofte er begrænsede, og konkurrencen skarp.

For iværksættere handler forretningsudvikling om at finde og udnytte muligheder hurtigt, skabe en skalerbar forretningsmodel og sikre, at væksten sker på en sund og bæredygtig måde. For SMV’er, der måske allerede har et etableret fundament, handler det i højere grad om at optimere, tilpasse sig markedet og skabe nye vækstspor uden nødvendigvis at øge kompleksiteten unødigt.

Fælles for begge grupper er, at forretningsudvikling skal være fokuseret, fleksibel og datadrevet. Det gælder om at identificere de indsatser, der giver mest værdi – og prioritere dem konsekvent. Med de rette strategier kan både iværksættere og SMV’er accelerere deres vækst, styrke deres markedsposition og opnå en mere robust forretning uden at gå på kompromis med agilitet og handlekraft.

I dette afsnit ser vi nærmere på typiske udfordringer, du som iværksætter eller SMV står overfor i arbejdet med forretningsudvikling – og hvordan du effektivt kan tackle dem. Vi dykker også ned i, hvordan du kan skalere din forretning uden nødvendigvis at ansætte, og hvordan du kan identificere markeder med lav konkurrence og høj avance – så din indsats skaber maksimal effekt.

Typiske udfordringer og hvordan du tackler dem

Iværksættere og små- og mellemstore virksomheder står ofte over for de samme grundlæggende udfordringer, når det gælder forretningsudvikling. Fællesnævneren er typisk begrænsede ressourcer: tid, penge og kompetencer skal strækkes langt, og fejlmargenen er mindre end i større virksomheder.

En af de mest almindelige udfordringer er manglende fokus. Mange iværksættere og SMV’er har en tendens til at sprede sig over for mange aktiviteter og projekter på én gang, hvilket gør det svært at opnå reel fremdrift. Løsningen er en skarp prioritering. Ved at fokusere på de få initiativer, der har størst potentiale for vækst og differentiering, kan du opnå langt større resultater med færre ressourcer.

En anden typisk barriere er manglende struktur i arbejdet med forretningsudvikling. Mange virksomheder arbejder reaktivt – de reagerer på muligheder, når de opstår, fremfor at arbejde ud fra en klar plan. Her gør en simpel, men effektiv strategi hele forskellen. En fast rytme med analyse, målsætning, eksekvering og evaluering sikrer, at udviklingsarbejdet bliver en kontinuerlig proces og ikke noget, der sker ad hoc.

Finansiering er også en væsentlig udfordring for mange mindre virksomheder. Når budgetterne er stramme, kan det være fristende at vælge de billigste løsninger eller udskyde vigtige investeringer. Men strategisk forretningsudvikling handler ikke om at bruge færrest penge – det handler om at bruge dem klogt. Ofte vil en fokuseret investering i for eksempel digital synlighed, automatisering eller branding give et langt højere afkast end en bred, men ustruktureret indsats.

En fjerde typisk udfordring er at navigere i en hurtigt foranderlig virkelighed. Markeder skifter, kundernes forventninger udvikler sig, og ny teknologi kan ændre spillereglerne næsten fra den ene dag til den anden. Her er fleksibilitet en afgørende styrke. Virksomheder, der kan tilpasse sig hurtigt – uden at miste fokus på deres kerneforretning – har langt bedre forudsætninger for at lykkes.

Endelig kæmper mange iværksættere og SMV’er med begrænset adgang til viden og sparring. Det kan være en fordel at opsøge eksterne rådgivere, mentorer eller netværk, hvor du kan få perspektiver udefra. Ofte kan en simpel sparring hjælpe med at opdage blinde vinkler, undgå fejl og accelerere udviklingen.

De fleste udfordringer i forretningsudvikling for iværksættere og SMV’er kan tackles effektivt gennem fokus, struktur, klog prioritering og en villighed til at lære og tilpasse sig undervejs. Med den rette tilgang kan selv små virksomheder skabe stor udvikling.

Sådan skalerer du uden at ansætte

Mange iværksættere og SMV’er drømmer om vækst – men frygter de omkostninger og den kompleksitet, der følger med at ansætte flere medarbejdere. Heldigvis er der i dag flere måder at skalere en forretning på, uden at øge antallet af ansatte eller gøre virksomheden tungere at drive.

Nøglen ligger i at tænke smart skalering. Det handler om at få mere ud af de eksisterende ressourcer gennem teknologi, outsourcing og optimering, frem for at øge faste omkostninger og administrationsbyrde.

En af de mest effektive strategier er automatisering. Ved at bruge værktøjer til marketing automation, kundesupport, ordrehåndtering eller rapportering kan du frigøre tid og fokusere på det, der virkelig driver forretningen fremad. Platforme som Zapier, HubSpot og ActiveCampaign gør det muligt at binde systemer sammen og automatisere rutineopgaver, uden behov for kodning eller store investeringer.

En anden vigtig metode er outsourcing. Ved at uddelegere opgaver som regnskab, grafisk design, marketing eller IT-support til eksterne specialister, kan du skalere kapaciteten fleksibelt efter behov – uden at binde virksomheden op på faste lønomkostninger. Outsourcing gør det muligt at trække på ekspertise, som ellers ville være dyr eller vanskelig at opbygge internt.

Derudover handler smart skalering om at arbejde med de rigtige kunder. Det kan betale sig at fokusere på kundegrupper eller produkter med højere dækningsbidrag og lavere kompleksitet, frem for at sprede sig tyndt ud over mange små kunder, der sluger ressourcer. At segmentere og prioritere din kundebase kan i sig selv være en vækstmotor.

Endelig kan digitale forretningsmodeller som abonnementsløsninger, e-handel eller SaaS (Software as a Service) være med til at skabe skalerbar vækst. Disse modeller gør det muligt at vokse uden en tilsvarende stigning i de faste omkostninger, fordi leveringen i høj grad kan standardiseres og digitaliseres.

Skalering uden at ansætte kræver en bevidst strategi og en løbende prioritering af, hvad der skaber størst værdi. Det er ikke altid den nemmeste vej – men det er ofte den mest bæredygtige for virksomheder, der ønsker at bevare agilitet, overskud og frihed i takt med, at de vokser.

Vækst behøver ikke betyde flere ansatte. Ved at tænke i automatisering, outsourcing, fokus på kernekunder og digitale forretningsmodeller kan du skalere din virksomhed effektivt – og samtidig bevare enkelheden i din drift.

Find markeder med lav konkurrence og høj avance

For mange iværksættere og SMV’er kan nøglen til succes ligge i at vælge det rigtige marked fra starten. I stedet for at kæmpe i de mest overfyldte og prispressede markeder, kan det være langt mere effektivt at finde nicheområder, hvor konkurrencen er lavere, og hvor der samtidig er mulighed for højere avance.

At finde sådanne markeder kræver en bevidst og analytisk tilgang. Det starter med en grundig markedsanalyse. Målet er at identificere behov, som ikke bliver dækket tilstrækkeligt i eksisterende tilbud, eller kundegrupper, der er underbetjent. Det kan være en bestemt geografisk region, en specialiseret målgruppe eller en ny kombination af eksisterende produkter og services.

En effektiv metode til at identificere attraktive nicher er at arbejde med en PESTEL-analyse og en konkurrentanalyse. Ved at forstå de politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, miljømæssige og lovgivningsmæssige faktorer, der påvirker markedet, kan du få øje på trends og muligheder, før de bliver mainstream. Samtidig giver en konkurrentanalyse indblik i, hvor markedet er mættet – og hvor der stadig er plads til nye aktører.

Når du leder efter markeder med lav konkurrence og høj avance, er det vigtigt at fokusere på:

• Kundernes reelle behov: Er der problemer, som eksisterende aktører ikke løser godt nok?
• Værdiskabelse: Kan du tilbyde noget, der skaber væsentlig mere værdi for kunden end de eksisterende løsninger?
• Indgangsbarrierer: Er det et marked, hvor specialviden, teknologi eller branding gør det sværere for andre at kopiere dig hurtigt?

Et godt eksempel på en effektiv tilgang er at kombinere specialisering med stærk branding. Hvis du kan positionere dig som specialist i et snævert område – f.eks. avanceret lydoptimering af industribygninger eller rådgivning om server-side tracking for små virksomheder – kan du både reducere konkurrencen og øge betalingsvilligheden.

Det handler ikke nødvendigvis om at opfinde noget helt nyt. Ofte ligger mulighederne i at målrette eksisterende løsninger mod en bestemt målgruppe eller et bestemt behov, som andre overser.

Endelig er det vigtigt at tænke skalerbart. Kan det valgte nichemarked udvides over tid? Er der potentiale for at udvikle nye produkter eller services til samme kundegruppe? En god niche i dag skal kunne danne grundlag for vækst i morgen.

At finde markeder med lav konkurrence og høj avance handler om analyse, positionering og timing. Med den rette strategi kan du opbygge en stærk og profitabel forretning – uden at skulle kæmpe mod alle andre på de mest overfyldte arenaer.

10. Fra indsigt til handling

Viden og analyse er vigtige elementer i forretningsudvikling, men det er først, når indsigt omsættes til handling, at forandringen for alvor skabes. En stærk strategi uden eksekvering forbliver kun en plan – det er de konkrete skridt, du tager, der afgør, om virksomheden bevæger sig fremad.

For mange virksomheder er det netop overgangen fra plan til handling, der er den største udfordring. Der kan opstå tvivl om, hvor man skal begynde, eller hvordan man prioriterer de første skridt. Derfor handler dette afsnit om at gøre forretningsudvikling håndgribelig og operationel.

Her får du konkrete forslag til, hvordan du kan skabe quick wins – altså små, målbare forbedringer, du kan sætte i gang allerede i morgen. Du får også en metode til at lægge en realistisk 90-dages plan, som skaber momentum og holder udviklingen på sporet. Og endelig får du adgang til en række praktiske skabeloner, værktøjer og ressourcer, som gør det lettere at strukturere arbejdet.

Blandt andet kan du finde hjælp i min Business Model Canvas skabelon, mit blogindlæg om Business Model Canvas, mit blogindlæg om PESTEL analyse og mit blogindlæg om Porters Five Forces eller min Porters Five Forces skabelon – alle værktøjer, der kan understøtte din rejse fra indsigt til handling.

Jeg vil gerne give dig en god start, så du ikke kun ved, hvad der skal gøres – men også hvordan du faktisk kommer i gang.

Quick wins: Hvad kan du ændre i morgen?

Forretningsudvikling behøver ikke altid at være store, tunge projekter, der strækker sig over måneder eller år. Tværtimod kan små, målrettede ændringer ofte skabe mærkbare forbedringer på kort tid. Disse såkaldte quick wins kan give energi, motivation og momentum – og være det første skridt mod større strategiske mål.

En quick win i forretningsudvikling er en handling, der:

• Kan implementeres hurtigt.
• Kræver minimale ressourcer.
• Skaber synlig eller målbar værdi på kort sigt.

Hvis du vil i gang allerede i morgen, er her nogle oplagte steder at starte:

• Opdater din værdi-proposition: Tag et kritisk blik på din hjemmeside, din LinkedIn-profil eller dit salgsmateriale. Forklarer du klart og præcist, hvilken værdi du skaber for dine kunder? Ofte kan en simpel forbedring af din værdi-proposition gøre en stor forskel for, hvordan potentielle kunder opfatter din virksomhed.
• Fokuser på ét nøgleprodukt eller én kerneydelse: Mange virksomheder tilbyder for meget på én gang. Ved at fokusere din kommunikation og indsats på det produkt eller den service, hvor du skaber mest værdi (og har størst avance), kan du øge effektiviteten og gøre det nemmere for kunderne at forstå, hvad du står for.
• Gør én proces lettere eller hurtigere: Kig på en intern proces – f.eks. onboarding af nye kunder eller håndtering af kundehenvendelser – og spørg dig selv: Hvor kan vi fjerne et trin eller gøre det mere effektivt? Selv små forbedringer i arbejdsgange kan frigøre tid og ressourcer.
• Forbedr din synlighed ét sted: Vælg ét område, hvor du kan blive mere synlig. Det kan være ved at optimere din Google Business Profile, publicere et nyt indlæg på LinkedIn eller opdatere din SEO på en vigtig landingsside. En lille indsats her kan skabe ny trafik eller interesse med det samme.
• Indfør én ny vane i virksomheden: For eksempel at holde et kort ugentligt udviklingsmøde, hvor I evaluerer og prioriterer udviklingsaktiviteter. Små strukturelle greb kan gøre en stor forskel for at holde fokus på fremdrift.

Quick wins handler ikke om at løse alt på én gang. De handler om at skabe bevægelse – at få succeser, der kan bygge motivation og vise, at forandring skaber resultater. Ofte er det netop disse små sejre, der lægger fundamentet for større transformationer.

Vent ikke på den perfekte plan. Find ét område, hvor du kan skabe en forbedring i morgen – og tag det første skridt mod en stærkere forretning allerede nu.

Din plan for de næste 90 dage

Når ambitionen er at udvikle forretningen, er en god plan altafgørende. Men en plan behøver hverken være kompliceret eller omfatte flere år frem i tiden for at være effektiv. Faktisk kan en målrettet 90-dages plan være noget af det mest kraftfulde, du kan arbejde med.

Hvorfor 90 dage? Fordi tre måneder er en overskuelig tidsramme. Den er lang nok til, at du kan skabe reelle resultater, men kort nok til, at du bevarer fokus, momentum og mulighed for at justere undervejs. En 90-dages plan tvinger dig til at prioritere skarpt og arbejde koncentreret mod de mål, der betyder mest.

Sådan lægger du en effektiv 90-dages plan:

1. Vælg ét hovedmål
Start med at vælge det vigtigste udviklingsmål for din virksomhed lige nu. Det kan være at øge salget, forbedre kundetilfredsheden, styrke dit brand eller skabe mere effektive interne processer. Ét mål – ikke fem.

2. Definér 3–5 konkrete delmål
Bryg hovedmålet ned i håndterbare delmål. Hvad skal være på plads om 30, 60 og 90 dage? Hver milepæl skal være konkret og målbar.

3. Skab klare handlinger
For hvert delmål definerer du præcise handlinger (måske du kan bruge SMART). Hvad skal gøres – og hvem gør det? Gør det operationelt og lavpraktisk, så du ved præcis, hvad næste skridt er.

4. Afsæt tid i kalenderen
Planlæg faste tidspunkter til at arbejde på forretningsudviklingen. Hvis det ikke ligger i kalenderen, bliver det hurtigt udskudt. Selv 2-3 timer om ugen kan gøre en mærkbar forskel over 90 dage.

5. Følg op ugentligt
Hold en fast, kort status hver uge. Hvad er opnået? Hvad er næste skridt? Små justeringer undervejs sikrer, at du holder kursen og skaber momentum.

En 90-dages plan handler ikke om at nå alt. Det handler om at skabe fremdrift på det, der virkelig flytter din forretning. Når du afslutter en 90-dages periode, kan du evaluere, lære og sætte nye mål for næste fase.

Mange virksomheder oplever, at arbejdet med 90-dages cyklusser skaber en helt anden dynamik: Ting bliver gennemført hurtigere, teamet arbejder mere fokuseret, og udviklingen bliver en naturlig del af hverdagen.

En god 90-dages plan er dit vigtigste værktøj, hvis du vil gøre forretningsudvikling konkret, håndterbar og effektiv. Med en klar plan i hånden bliver det langt lettere at gå fra indsigt til reel handling.

11. Ofte stillede spørgsmål om forretningsudvikling

Forretningsudvikling kan virke som et stort og komplekst område, især hvis man står midt i hverdagens travlhed og prøver at skabe vækst og struktur på samme tid.

Mange spørgsmål melder sig naturligt, når man begynder at arbejde målrettet med at udvikle sin virksomhed: Hvor skal jeg starte? Hvor hurtigt ser jeg resultater? Skal jeg klare det selv, eller er det bedre at få hjælp udefra?

Netop fordi forretningsudvikling spænder så bredt – fra strategi og innovation til digitalisering og effektivisering – er det helt naturligt at have mange spørgsmål undervejs. Uanset om du er iværksætter, ejer af en mindre virksomhed eller ansvarlig for vækst i en etableret organisation, er der mange beslutninger, der skal træffes, og det kan være en udfordring at finde de rette svar.

I dette afsnit har jeg samlet de spørgsmål, jeg oftest møder i mit arbejde med forretningsudvikling, sammen med klare og ærlige svar. Formålet er at give dig praktiske indsigter, så du kan navigere mere sikkert i arbejdet med at udvikle din forretning – uanset om du er i de første spæde faser eller allerede har arbejdet med strategisk udvikling i flere år.

Du vil blandt andet få svar på, hvem forretningsudvikling egentlig er relevant for, hvor lang tid det typisk tager at se resultater, hvilke modeller der er særligt effektive, og hvordan du kan vurdere, om ekstern hjælp giver mening i din situation.

Jeg besvarer også spørgsmål om, hvordan du måler effekten af dine indsatser, og hvordan du holder momentum, så forretningsudviklingen ikke drukner i den daglige drift.

Målet med denne FAQ er ikke kun at give dig hurtige svar, men også at skabe større klarhed omkring, hvad forretningsudvikling egentlig kræver – og hvordan du bedst griber det an.

Når du kender de grundlæggende mekanismer, bliver det meget lettere at træffe gode beslutninger, prioritere rigtigt og skabe reel fremdrift.

Uanset hvor du står lige nu, håber jeg, at svarene her kan hjælpe dig videre mod en stærkere, mere bæredygtig og fremtidssikret forretning.

Kan alle arbejde med forretningsudvikling?

Ja, alle virksomheder – uanset størrelse eller branche – kan arbejde med forretningsudvikling. Det handler om at udvikle og forbedre forretningsmodellen, skabe nye muligheder og sikre fremtidig vækst. Tilgangen og fokusområderne kan dog variere afhængigt af virksomhedens modenhed og ressourcer.

Hvor lang tid går der før man ser resultater?

Det afhænger af indsatsens karakter. Små justeringer og quick wins kan give resultater på få uger, mens større strategiske forandringer som markedsudvidelser eller digital transformation ofte kræver 6–18 måneder, før de fulde effekter viser sig.

Skal jeg bruge ekstern hjælp eller gøre det selv?

Det afhænger af virksomhedens interne kompetencer og ressourcer. Mange kan komme langt selv, især med adgang til skabeloner og værktøjer. Ekstern hjælp kan være en fordel, hvis der mangler specialistviden, eller hvis der er behov for objektiv sparring og hurtigere fremdrift.

Hvordan ved jeg, hvor jeg skal starte?

Start med en grundlæggende analyse af din forretning. Arbejd med modeller som Business Model Canvas, SWOT eller PESTEL for at få overblik. Identificér de områder, hvor der er størst potentiale for forbedring eller vækst.

Hvilke modeller er bedst at bruge i forretningsudvikling?

Det afhænger af din situation. Business Model Canvas er ideel til at få overblik over forretningsmodellen. PESTEL bruges til at analysere eksterne faktorer, mens Porters Five Forces er effektiv til at forstå konkurrencesituationen.

Hvad er forskellen på forretningsudvikling og strategi?

Strategi handler om at sætte den overordnede retning for virksomheden. Forretningsudvikling er de konkrete initiativer og handlinger, der realiserer strategien og skaber vækst i praksis.

Er forretningsudvikling kun relevant for nye virksomheder?

Nej, forretningsudvikling er lige så vigtig for etablerede virksomheder. Markeder ændrer sig hele tiden, og selv stærke virksomheder skal løbende tilpasse sig for at fastholde deres position og vækstmuligheder.

Hvordan måler jeg effekten af forretningsudvikling?

Effekten måles typisk gennem klare KPI’er som omsætningsvækst, markedsandele, kundetilfredshed, nye kunder eller effektiviseringer. Det er vigtigt at definere mål fra starten og løbende følge op på dem.

Skal forretningsudvikling altid være digital?

Nej, men digitalisering spiller i dag en central rolle i mange udviklingsprojekter. Forretningsudvikling kan også handle om produktinnovation, nye partnerskaber eller optimering af interne processer – både online og offline.

Hvordan holder jeg momentum i forretningsudviklingen?

Ved at arbejde med klare mål, løbende opfølgning og realistiske planer – eksempelvis gennem 90-dages planer. Små, kontinuerlige fremskridt skaber større fremdrift end store, men urealistiske ambitioner uden handling bag.

12. Fremtidens forretningsudvikling

Forretningsudvikling har altid handlet om at se fremad – om at spotte mulighederne før konkurrenterne, tilpasse sig nye krav og skabe vækst på et solidt fundament. Men i de kommende år vil tempoet, kompleksiteten og mulighederne kun blive endnu større. Teknologiske fremskridt, ændrede kundebehov og globale megatrends vil fortsætte med at forme de virksomheder, der kan navigere effektivt og tænke strategisk.

At forstå fremtidens forretningsudvikling handler derfor ikke kun om at mestre de klassiske discipliner som strategi, innovation og markedsanalyse. Det handler også om at være nysgerrig, tilpasningsdygtig og klar til at arbejde med nye teknologier som kunstig intelligens, automatisering, bæredygtige forretningsmodeller og digitalisering på et endnu højere niveau.

I dette afsluttende afsnit vil jeg fortælle om nogle af de tendenser og teknologier, som kommer til at præge arbejdet med forretningsudvikling i de kommende år – og hvad du som virksomhed eller rådgiver bør holde øje med, hvis du vil være på forkant.

Jeg slutter også med en opsummering og en konkret opfordring til handling: For viden og indsigt er først værdifuld, når den omsættes til reel fremdrift. Uanset om du står overfor små justeringer eller store strategiske skift, er det næste skridt altid det vigtigste.

Fremtiden tilhører dem, der tør handle – og som arbejder målrettet på at udvikle deres forretning i takt med, at verden omkring dem forandrer sig.

Tendenser og teknologier, du skal holde øje med

Forretningsudvikling i 2025 og frem vil i høj grad blive defineret af de teknologier og trends, der allerede nu begynder at forme både markeder og forbrugeradfærd. At holde sig ajour med disse udviklinger er ikke længere et valg – det er en nødvendighed for virksomheder, der vil fastholde deres konkurrenceevne og skabe bæredygtig vækst.

Kunstig intelligens og automatisering

AI og automatisering er ikke længere kun forbeholdt tech-giganter. Små og mellemstore virksomheder kan allerede i dag bruge kunstig intelligens til alt fra marketing automation og personaliseret kundeoplevelse til datadrevet beslutningstagning og procesoptimering. AI-værktøjer som ChatGPT, Midjourney og analyseplatforme udvikler sig med enorm hast, og de virksomheder, der hurtigt lærer at udnytte potentialet, vil stå stærkere både operationelt og strategisk.

Bæredygtighed som konkurrenceparameter

Bæredygtighed er rykket fra et “nice-to-have” til et “need-to-have”. Forbrugere, samarbejdspartnere og investorer stiller i stigende grad krav om dokumenteret ansvarlighed – ikke kun i produktionen, men i hele værdikæden. Fremtidens forretningsudvikling handler i høj grad om at integrere bæredygtighed i kerneforretningen og bruge det som en differentieringsfaktor.

Abonnements- og platformmodeller

Abonnementsøkonomien vokser fortsat, og flere virksomheder flytter deres forretningsmodeller i retning af tilbagevendende indtægter. Samtidig ser vi en stigende platformisering, hvor værdiskabelsen sker gennem netværkseffekter, samarbejder og digitale økosystemer. Evnen til at designe forretningsmodeller, der skaber vedvarende relationer fremfor engangssalg, bliver en væsentlig konkurrencefordel.

Personalisering og datadrevet kundeoplevelse

Kunder forventer i stigende grad skræddersyede oplevelser – både online og offline. Virksomheder, der formår at bruge data intelligent til at forudse kundebehov og tilpasse kommunikationen, vil få en markant fordel. GDPR og øgede krav til datasikkerhed betyder samtidig, at arbejdet med data skal ske ansvarligt og transparent.

Server-side tracking og cookieløse løsninger

Med stigende fokus på privatlivsbeskyttelse og udfasningen af tredjepartscookies bliver server-side tracking og cookieløse løsninger vigtige elementer i den digitale forretningsudvikling. Virksomheder skal sikre, at de fortsat kan måle effektivt på deres indsatser – men på en måde, der respekterer brugerens privatliv og overholder gældende lovgivning.

Globalisering og lokal forankring

Selvom verden bliver mere globaliseret, vokser værdien af lokal tilstedeværelse. Succesfulde virksomheder forstår at kombinere global rækkevidde med lokal relevans – både i markedsføring, produktudvikling og kundeoplevelse. Lokal SEO, kulturel tilpasning og autentisk kommunikation bliver centrale konkurrenceparametre.

Fleksible organisationsformer

Fremtidens virksomheder vil i højere grad arbejde med fleksible teams, projektbaseret arbejde og samarbejde på tværs af geografier. Agile arbejdsformer og fokus på talent fremfor faste strukturer bliver en naturlig del af forretningsudviklingen – både for små virksomheder og større organisationer.

Forretningsudvikling er ikke en engangsopgave. Det er en løbende proces, der kræver nysgerrighed, disciplin og mod til at handle. Uanset om du lige er begyndt at arbejde struktureret med din forretningsudvikling, eller om du allerede har erfaring og søger næste niveau, er det vigtigste at tage det første konkrete skridt.

Gennem denne guide har du fået viden om, hvad forretningsudvikling indebærer – fra strategi, modeller og frameworks til praktiske trin-for-trin-processer, cases fra virkeligheden, digitale tendenser og fremtidens muligheder. Du har fået værktøjer til at analysere din forretning, prioritere dine initiativer og sætte handling bag dine ambitioner.

Men indsigt skaber kun værdi, når den omsættes til handling. Derfor er spørgsmålet nu: Hvad vil du gøre i dag, i morgen og i de næste 90 dage for at styrke din forretning?

Har du brug for sparring eller hjælp til at komme videre, er du altid velkommen til at tage kontakt.
Jeg kan hjælpe dig med at få struktur på din forretningsudvikling, prioritere dine indsatser og skabe målbare resultater – med fokus på både vækst og bundlinje.

Forretningsudvikling handler ikke kun om at forberede sig på fremtiden. Det handler om at skabe den.